Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

»Det er egentlig meget enkelt: Hvis Pernille Vermund holder, hvad hun lover her, så bliver Løkke ikke statsminister igen«

Dagens overblik: Nye Borgerlige vil kun støtte Lars Løkke Rasmussen som statsminister, hvis han imødekommer krav, der kan sende Danmark i karambolage med internationale aftaler. Regeringen søsætter nu stor reform af den offentlige sektor. Og så har landets dommere travlt med meget andet end at dømme. Hele dit politiske overblik her.

Nye Borgerlige holdt i weekenden sommergruppemøde. Her ses fra venstre folketingskandidat Poul Højlund, partiformand Pernille Vermund, partimedstifter Peter Seier Christensen og folketingskandidat Mette Thiesen.
Nye Borgerlige holdt i weekenden sommergruppemøde. Her ses fra venstre folketingskandidat Poul Højlund, partiformand Pernille Vermund, partimedstifter Peter Seier Christensen og folketingskandidat Mette Thiesen.

God-mandag-morgen.

En ny uge truer, men som altid er vi her på morgenposten stået tidligt op for at klæde dig ordentligt på med alle de vigtigste dagsordener i dansk politik.

Inden vi når til historierne bag dagens overskrift, skal vi forbi et par andre politiske nyheder. Og vi begynder på forsiden af Berlingske, der i dag kan fortælle mere om første led af regeringens bebudede »sammenhængsreform« af den offentlige sektor.

Med en ny afbureaukratiseringsreform, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og innovationsminister Sophie Løhde (V) ventes at præsentere tirsdag, lægger regeringen op til at luge ud i regler og dokumentationskrav i den offentlige sektor og give mere tid til kerneopgaver.

Det gælder ikke mindst i ældreplejen, hvor en kulegravning foretaget af Finansministeriet og Ældreministeriet i samarbejde med otte af landets kommuner konkluderer, at man på landsplan kan frigøre mellem 1.700 og 2.650 årsværk ved at forenkle regler og registreringskrav, reducere sygefravær og i højere grad anvende velfærdsteknologi.

»Det er gudhjælpemig mange varme hænder, vi taler om,« siger innovationsminister Sophie Løhde til avisen.

Opgaver som journalføring, medicinhåndtering, transport, tilberedning af mad samt intern kommunikation tager ifølge kulegravningen sammenlagt en tredjedel af medarbejdernes tid.

»Vi vil have, at medarbejderne kan bruge mere tid med de ældre i hverdagen frem for at sidde og taste ting ind i en computer eller lave decideret dobbeltarbejde,« siger Sophie Løhde.

Kulegravningen af ældreplejen i de udvalgte kommuner er mundet ud i 16 konkrete forslag til forbedringer på ældreområdet. Sammenlagt indeholder afbureaukratiseringsreformen mere end 100 initiativer, der blandt andet handler om at gøre det lettere for lærerne at udarbejde elevplaner til folkeskolens 550.000 elever og gøre forsøg med friinstitutioner.

Afbureaukratisering er ikke en ny dagsorden. Men ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen »hviler den her reform på velfærdssamfundets kernetroppers egen læsning af, hvilke barrierer, der spænder ben for, at de kan bruge deres faglighed«.

Kommunernes Landsforening, KL, er dog meget skeptisk over for de tal, som regeringen lægger frem. Læs mere – og få reaktioner fra blandt andre Ældre Sagen – her.

Politiken kunne i weekenden fortælle, at regeringen med afbureaukratiseringsreformen vil fjerne administrative regler for i alt fire milliarder kroner fra 2019 til 2022.

Blandt andet skal et nyt »forenklingsforum« med repræsentanter fra KL, staten, Danske Regioner og faglige organisationer komme med forslag til at sætte fut afbureaukratiseringen. Læs mere her.

Dommere råber op

Vi bliver i Politiken for en stund.

Avisens researchafdeling har nemlig fundet frem til, at personalet i landets byretter målt i årsværk er reduceret med 17 procent fra 2008 til 2018. Mange retssekretærer er sparet væk, og besparelserne går ifølge flere dommere kraftigt ud over sagsbehandlingstiden.

»Der er opstået en ubalance mellem dommerarbejdet og det traditionelle sekretærarbejde. Det betyder, at dommerne sidder og laver noget arbejde, som vi billigere kunne få lavet på sekretærsiden. Hvis dommerne havde tid til at passe deres egentlige arbejde, kunne de behandle flere sager. Så man får længere sagsbehandlingstider, end vi burde have, fordi vi får denne forskydning,« siger Hjørrings byretspræsident, Niels Otto Jensen, der efter aftale udtaler sig på vegne af alle landets byretspræsidenter.

De længere sagsbehandlingstider kan ifølge avisen aflæses i Domstolsstyrelsens målkrav til retssager i byretterne. Målkravene for, hvor stor en andel af retssagerne, som skal afgøres inden for en bestemt tidsramme, blev fra 2016 til 2017 sænket for fire sagstyper. Samtidig er det kun mellem 29 og 48 procent af sagerne lykkedes at opfylde Folketingets krav om, at volds-, voldtægts- og våbensager skal afgøres inden for 37 dage.

Læs mere her.

Vermunds trussel

Og så skal vi til politikeren, der er centrum for dagens overskrift: Pernille Vermund, formand for folketingsaspiranterne i Nye Borgerlige.

Partiet, der ifølge Berlingske Barometers vægtede meningsmålingsgennemsnit lige netop ville kunne komme i Folketinget på nuværende tidspunkt, holdt nemlig sommergruppemøde i weekenden, og flere medier var på pletten.

Et hovedfokus på pressemødet blev Nye Borgerliges tre »ufravigelige krav« om indførelsen af et totalt asylstop, at retten til offentlig forsørgelse knyttes til dansk statsborgerskab, samt at kriminelle udlændinge konsekvent skal udvises efter første dom.

Ifølge Berlingske går ufravigeligheden i Nye Borgerliges krav ud på, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) efter valget, og såfremt han genvinder magten, skal give tilsagn om, at kravene bliver nedfældet i regeringsgrundlaget og efterfølgende gennemført. Ellers kan han ikke regne med Vermunds mandater.

Avisen har spurgt Pernille Vermund, om hendes parti – hvis Lars Løkke Rasmussen ikke kan eller vil opfylde kravene – i så fald er klar til at fremsætte et direkte mistillidsvotum mod ham.

»Hvis der bliver mistillid til Lars Løkke Rasmussen i salen, så kommer det fra venstrefløjen. Så kommer det ikke fra os,« siger Pernille Vermund og uddyber:

»Hvis venstrefløjen stiller et mistillidsvotum til Lars Løkke Rasmussen, og han har gjort sig afhængig af vores mandater uden at indvillige i at ville løse problemerne med udlændingepolitikken, så vil vi ikke redde ham. Og det betyder i princippet, at han vil blive væltet.«

Til dagbladet Information siger Nye Borgerlige-lederen, at »hvis det betyder, at der skal udskrives nyvalg, er det fint for mig«.

Vermunds trusler har i Ekstra Bladet affødt en analyse fra politisk kommentator Henrik Qvortrup, der dvæler ved, hvor svært statsministeren vil have ved at kunne nikke ja til Nye Borgerliges forlangender.

»Der er det – for Løkke – djævelske ved disse krav, at hvis han føjer Vermund, vil det være i lodret modstrid med alskens konventioner. Og så langt kan Løkke umuligt gå,« skriver Qvortrup i analysen, vi ikke har kunnet finde online.

Den politiske kommentator bemærker dog også, at flere partiledere tidligere i historien har ytret sig meget stålsat om egne krav og ambitioner for siden at trække i land.

Historien har også fået Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, til at springe ud som politisk kommentator. På sin Facebook-profil hæfter han sig nemlig også ved de juridiske komplikationer af Nye Borgerliges krav:

»Det er egentlig meget enkelt: Hvis Pernille Vermund holder, hvad hun lover her, så bliver Løkke ikke statsminister igen. - Eller også væltes han umiddelbart efter indsættelsen,« skriver Pelle Dragsted:

»De krav ultimative krav, som Nye Borgerlige stiller, kan nemlig ikke imødekommes uden at komme direkte i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og en række andre konventioner, som Danmark er forpligtet af, og som for eksempel er en betingelse for medlemskabet af EU. Og ja - hvis der er den mindste tvivl om hvorvidt Løkke har et flertal bag sig efter et valg, vil Enhedslisten afprøve, om regeringen har et flertal imod sig,« tilføjer han:

Nye Borgerlige har dog mere politik på hylden end sine ufravigelige krav.

Ifølge B.T. vil partiet nemlig standse yderligere byggeri af moskeer og stille krav om, at der tales dansk til den muslimske fredagsbøn i moskeerne. Ifølge Nye Borgerliges sikkerhedsordfører, Poul Højlund, skal muslimer »hæmmes på alle de måder, vi kan finde på«.

Og så skal vi ellers videre til dagens næste historie.

Det ligner flertal for ny skoleform

I weekenden kunne Berlingske fortælle, at regeringen nu barsler med at introducere en helt ny type folkeskole, der har friere rammer som privatskolerne, men som ikke koster de 1.000-2.000 kroner om måneden, som en elevplads typisk koster her.

Den nye slags selvstyrende skoler skal køre som et tiårigt forsøg, som alle landets 98 kommuner i Danmark kan deltage i med en skole.

Og i dagens Berlingske kan man læse, at forslaget får en varm modtagelse af Dansk Folkeparti og SF, og at der dermed tegner sig et politisk flertal bag ideen. Ifølge DFs uddannelsesordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, kan forslaget »give frihed på skoler i hele landet«, mens SFs Jacob Mark kalder det »en god idé at give forældre mere medbestemmelse, de ansatte mere indflydelse og skolerne mere frihed«.

»Jeg fatter bare ikke, at regeringen ikke vil sætte skolerne fri fra de nationale test,« tilføjer han.

De Radikale er derimod ikke tilhængere af ideen. Læs hvorfor her.

Fire korte:

1. Tre markante fagbosser blander sig nu i de interne skærmydsler i oppositionen. Det skriver Børsen.

Både Dansk Metals Claus Jensen, 3Fs Per Christensen og FOA-formand Mona Striib opfordrer nu oppositionens mindre partier til at finde sammen i stedet for de seneste uger og måneders »trakasserier« om krav til S-leder Mette Frederiksen eller egne statsministerambitioner. Ellers taber man folketingsvalget, lyder advarslen.

»Det er på tide, at der kommer en voksen i rummet,« siger Claus Jensen, mens Mona Striib siger »kom ind i kampen« til partilederne.

2. Det er en »risikabel strategi«, når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for nylig har valgt at lægge regeringens fokus på fem traditionelt set »bløde« politikområder. Det skriver B.T. på baggrund af en meningsmåling, der viser, at en væsentligt højere andel af vælgerne opfatter en socialdemokratisk ledet regering som bedre til at føre blandt andet sundheds- og klimapolitik – to af de for regeringen afgørende dagsordener.

»Det er selvfølgelig forbundet med en risiko at udfordre sin modstander på felter, som man på forhånd ved, at modstanderen er stærkest på. På den anden side kan det også være risikabelt at overlade hele banen på sundheds- og klimaområdet til Mette Frederiksens socialdemokrater og de øvrige partier i rød blok,« siger statskundskabsprofessor og valgforsker Rune Stubager til avisen.

3. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) sender nu et lovforslag i høring, der skal skærpe myndighedernes kontrol med udlændinge på såkaldt tålt ophold i Danmark, der har fået ophævet deres opholdspligt på udrejsecenteret Kærshovedgård. Det skriver Jyllands-Posten.

Regeringen lægger op til, at udvisningsdømte bosiddende uden for Kærshovedgård fremover skal underlægges en såkaldt orienteringspligt om at oplyse politiet og Udlændingestyrelsen om, hvor de bor.

Som tilskyndelse foreslås det, at de udvisningsdømte skal »være omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelse«, når bopælen er godkendt. Og det møder kritik fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

4. Borgere i sønderjyske Skrydstrup, der på grund af Danmarks kommende F35-fly kan blive udsat for sundhedsskadelig støj, ønsker nu at få gratis juridisk bistand i sager om mulige statslige opkøb af deres ejendomme. Det skriver Jyllands-Posten.

Regeringen har bebudet, at staten via en anlægslov vil kunne tilbyde grundejere, hvis ejendomme vil blive plaget af støjen fra de nye kampfly, at købe deres ejendomme. I Norge, som også har købt nye F35-kampfly, har staten tilbudt borgere i en tilsvarende situation 25 timers gratis advokatbistand.

Fik du læst?

Den politiske mølle maler også, selv om morgenposten holder weekend. I de sidste par dage har Venstres hovedbestyrelse for eksempel indstillet Morten Løkkegaard til spidskandidat ved det næste valg til Europa-Parlamentet, mens den socialdemokratiske veteran Mogens Lykketoft i et debatindlæg i Politiken har bedt de Radikale og Alternativet genoverveje deres strategi forud for folketingsvalget, der ifølge den tidligere topminister kan sikre Lars Løkke Rasmussen fire år mere i Statsministeriet.

Og så har DF-leder Kristian Thulesen Dahl til det såkaldte »Fynske Folkemøde« ikke afvist, at Dansk Folkeparti efter et valg kan hjælpe Mette Frederiksen i at blive statsminister, hvis de andre oppositionspartier ikke vil.

Det sker i dag:

Ikke det store.

Men Folketingets uddannelses- og forskningsudvalg er på studietur i Japan. Her skal de lære mere om Japans position inden for forskning, universitetssamarbejde og teknologisk innovation, fremgår det af Folketingets hjemmeside.

God dag til alle læsere!

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.