Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Dansk Folkeparti vinder uanset hvad«

Dagens overblik: Det handler om Brexit i dag. Også i dag. Du får hele overblikket fra både weekenden og dagens politiske historier om den historiske folkeafstemning i Storbritannien. Og så handler det også om hash. Og om Pia Kjærsgaard som forbillede for unge kvinder.

Kristian Thulesen Dahl, Pia Kjærsgaard og Peter Skaarup (Foto: Linda Kastrup/Scanpix 2015)
Kristian Thulesen Dahl, Pia Kjærsgaard og Peter Skaarup (Foto: Linda Kastrup/Scanpix 2015)

Godmorgen og velkommen til den første mandag i den nye europæiske verden, hvor Storbritannien vil ud af EU.

Og også godmorgen og velkommen til den første morgenpost, siden det britiske folks ønske om »leave« blev kendt.

Vi indleder med en kort - og den bliver kort - status på, hvor Storbritannien er, efter torsdagens folkeafstemning.

Storbritanniens premierminister, David Cameron, har meddelt, at han træder tilbage. På nuværende tidspunkt står det ikke klart, hvem der skal efterfølge ham. Den britiske EU-kommissær, Jonathan Hill, er trådt tilbage. Også i den britiske opposition er der røre og et kup er forsøgt indledt mod Labour-formand Jeremy Corbyn. Han har afvist at træde tilbage.

3,3 millioner briter har tilsluttet sig en underskriftsindsamling, der vil have en ny folkeafstemning. Skotland, der stemte for at blive i EU, truer med at nedlægge veto og blokere for et britisk farvel til EU. Der har også været meldinger om, at Skotland ønsker en folkeafstemning om uafhængighed. Og en af »leave«-kampagnens frontfigurer, Boris Johnson, har understreget at der »intet hastværk« er for Storbritannien. »Vi vil ikke vende vores ryg til Europa. Vi er en del af Europa,« sagde manden, mange peger på som potentiel ny premierminister. Læs hans indlæg i The Telegraph her.

Samtidig har EU-toppen meddelt, at de kræver en hurtig britisk udmeldelse. Den tyske kansler Angela Merkel har dog talt for at afvente og se tiden an. EU-præsident Donald Tusk har sendt indbydelsen til denne uges EU-topmøde ud - David Cameron skal deltage om tirsdagen. Om onsdagen er første gang, de 27 (formentlig) snart tilbageværende EU-stats- og regeringschefer træder sammen uden briterne.

Imens er flere og flere begyndt at hviske i krogene om, at torsdagens folkeafstemning jo kun var vejledende, og at den ikke automatisk udløser en egentlig britisk udmeldelse af EU.

Regeringen vil sætte hårdere ind mod hashhandel

Var det så det omkring Brexit i dagens morgenpost?, spørger du måske. Og den gennemsnitlige læsetid af denne morgenpost vil (måske) dømme os hårdt. Men nej, det var det ikke.

Men inden vi vender blikket mod Storbritannien og EU igen, skal vi lige forbi en af dagens politiske historier, der ikke handler om Brexit. For efter en stribe politi-razziaer mod hashhandlen på Christiania er regeringen nu klar med en række konkrete initiativer, der skal give politiet øgede beføjelser til at bekæmpe den organiserede hashhandel på gadeplan i særligt hovedstadsområdet. Det skriver Berlingske i dag.

»Vi vil øge trygheden for den gængse dansker, så man ikke risikerer at støde ind i hashhandlere og deres håndlangere. Samtidig vil vi sikre, at politiet ikke er til grin i kampen mod den organiserede hashhandel,« siger justitsminister Søren Pind (V).

Fremover skal en person, der er tidligere straffet for narkotikahandel, og som medvirker til åbenlys hashhandel, kunne forbydes at komme i bestemte områder, selv om den pågældende ikke ellers har udvist »særlig utryghedsskabende adfærd«, som det ellers har været tilfældet før, skriver Berlingske, der også kan rapportere, at både DF, S og de Konservative støtter regeringen.

Regeringens udmelding kommer i øvrigt samtidig med ny meningsmåling, som Gallup har lavet. Den viser, at 45 procent af de adspurgte tilkendegiver, at det bør gøres tilladt at ryge eller på anden måde indtage hash, mens 41 procent mener, at det bør forblive ulovligt.

V: Brexit får konsekvenser for Danmark - og derfor skal vi lave skattelettelser

Videre, skal vi. Og denne gang til Børsen, der kan fortælle, at Venstre »erkender«, at Brexit mindsker råderummet i 2025-planen.

Avisen har talt med økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen, der mener, at briternes nej helt afgjort vil have negative konsekvenser for den plan, der efter sommer skal være grundpillen i Venstre-regeringens store »big bang«-puslespil.

Fra Venstre »erkender« man ifølge Børsen, at Brexit vil have konsekvenser for dansk økonomi.

»Man kan ikke påstå, at Brexit er til gavn for dansk økonomi eller for råderummet i 2025-planen,« siger finansordfører i regeringspartiet, Jacob Jensen, der også slår fast, at netop det faktum er et argument for skattelettelser:

»Jeg vil vende det om og sige, at hvis der er usikkerhed om væksten, er der så meget mere grund til at lave nogle ting - herunder skattelettelser, som gør, at vi får gang i dansk økonomi,« siger han.

DFere: Løkke skal love folkeafstemning eller smutte

Vi iler videre. Og denne gang handler det også både om dansk politik og Brexit-afstemningen.

Vi skal til Ekstra Bladet, hvor en håndfuld af Dansk Folkepartis folketingskandidater rundt om i landet mener, at Lars Løkke Rasmussen her og nu skal love, at der kommer en dansk folkeafstemning, når briterne har forhandlet en exit-aftale på plads med EU.

Hvis ikke?

Så er han uværdig som statsminister og må ud, mener blandt andre Erik Høgh-Sørensen, der er DF-folketingskandidat i Nordjylland:

»Hvis Løkke ikke er parat til at love danskerne en folkeafstemning, så mener jeg, at blå blok skal have en anden statsminister. Det er i altovervejende grad også holdningen blandt menige DF-medlemmer,« siger Erik Høgh-Sørensen.

Ekstra Bladet har talt med en håndfuld andre folketingskandidater, der er enige. Men på Christiansborg bliver kravet skudt totalt ned af DFs EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth. Hos Venstre giver EU-ordfører Jan E. Jørgensen ikke noget for DF-kravet. Artiklen er ikke online.

»DF vinder uanset hvad«

Og vi bliver ved DF og Brexit-konsekvenserne. Men vi lægger Ekstra Bladet til side og slår op på side 13 i BT. Her giver den tidligere Løkke-rådgiver og nuværende politiske kommentator i BT, Søs Marie Serup, sin udlægning af, hvad Brexit betyder i den hjemlige politiske andedam.

Der har været sagt og skrevet meget om en mulig kommende VO-regering. Ikke mindst efter at DF-formand Kristian Thulesen Dahl på sidste weekends folkemøde på Bornholm åbnede for O'et i en regeringskonstellation. Søs Serup ser fem scenarier for sig, dem kan du læse, hvis du finder dig en BT. Her gengiver vi blot hendes konklusion.

»Dansk Folkeparti har både magt og agt til at smide en bombe i den danske EU-politik. Foreløbig afventer de en britisk løsning,« indleder hun sin analyse, der slutter med en lidet opmuntrende læsning for Løkke:

»Samtidig har DF igen fået lagt luft til S og V i udlændingepolitikken via EU-politikken. Og det tvinger både Løkke og Mette Frederiksen ud på en politisk linedans, som næsten kun kan trække dem i en mere EU-skeptisk retning. DF vinder uanset hvad.«

Pia Kjærsgaard: »Unge siger til mig, at de synes, jeg er megasej«

I går bragte tv2.dk et interview med Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, som magasinet In har lavet.

Her fortæller den tidligere DF-formand om sin kamp for at få anerkendelse som nyvalgt kvindeligt medlem af Folketinget, om sine tanker om det at være den første kvindelige formand for Folketinget, om sin position som rollemodel for unge kvinder, om hvem hun siger, at flere fortæller hende, at hun er »megasej«.

Og så fortæller Pia Kjærsgaard også om, hvad hendes karriere som toppolitiker har krævet af ofre:

»Det har først og fremmest krævet en masse af min mand og mine børn. De har godt nok skullet stå model til meget. Af mig selv har det krævet tålmodighed, humor og masser af positiv stædighed,« siger Pia Kjærsgaard i interviewet.

Læs det hele her.

Hvad skal man mene? Udvalgte avisledere om Brexit

De danske aviser har, hverken på lederplads eller i de journalistiske spalter, forsømt at skrive om Brexit. Her bringer vi et uddrag af de ledere, der har været i danske aviser siden det fredag stod klart, at briterne ønsker at forlade EU.

Berlingske, 25. juni:
»Brexit er en realitet. David Cameron har bebudet sin afgang. Storbritannien og hele EU-samarbejdet er kastet ud i en tilstand af grundlæggende usikkerhed. Ét er de rystelser, der allerede kan mærkes på valuta- og aktiemarkederne. Ét er de økonomiske konsekvenser, som kan ramme hårdt både i og uden for Storbritannien. De kan – måske – på længere sigt forvindes. Men den egentlige tragedie ved den britiske befolknings beslutning om at smække døren i til EU og ønske at forlade det europæiske samarbejde er af enorme historiske dimensioner.«

Jyllands-Posten, 27. juni:
Ingen ved, hvordan fremtiden vil forme sig, når 43 års medlemskab skal afvikles, og der skal findes en modus vivendi for det fremtidige samarbejde. De britiske vælgere har ikke truffet deres beslutning i blinde. Under valgkampen er der præsenteret den ene økonomiske vurdering efter den anden, der alle viser, at britisk økonomi på kort sigt må forventes at blive ramt af stagnation, hvis ikke recession.

Politiken, 26. juni:
»Både S-formanden og Venstres statsminister taler om et »slankere« EU. Men Mette Frederiksen siger også, at unionen skal løse flygtningekriser og kæmpe for lønmodtagere og imod skattely, og Løkke betoner, at EU skal skaffe vækst og arbejdspladser. Det lyder som et federe EU på nogle områder. Der er da heller ikke grund til at fortabe sig i udseendet. Unionen skal udvikles, ikke afvikles. Lad være med at sende EU på en usund slankekur, hvis den betyder, at fællesskabet bliver mere magtesløst over for grænseoverskridende problemer.«

Berlingske, 26. juni:
»Når rystelserne efter den britiske folkeafstemning har lagt sig, og tabene er talt op, begynder oprydningen. Debatten om, hvor Danmark skal placere sig i et fremtidigt EU uden Storbritannien, er allerede godt i gang. Men hvordan, hvornår og hvorhen det nye EU bevæger sig, er der endnu ingen, der har noget svar på. Det afhænger af mange faktorer, ikke mindst hvad briterne selv mener. Det eneste sikre efter Brexit er usikkerheden. I den situation er det vigtigste at slå fast med syvtommersøm, at Danmark hører til i EU, at der ikke er brug for nogen »Dexit«-afstemning, og at Danmark som et lille land og en lille åben økonomi har meget store fordele af EU-medlemskabet både politisk og økonomisk.«

Børsen, 26. juni:
»Briternes nej til EU bør ikke udløse en økonomisk krig mellem Storbritannien og EU, for det vil stride mod hele det europæiske værdigrundlag at straffe en demokratisk afstemning. EU's svar på krisen må i stedet være en blanding af god vilje, storsind og ikke mindst en god portion trods. Heri ligger ikke, at EU skal være en gavebod for lande, som gerne vil nyde fordelene, men ikke bidrage til EU's budget eller indgå i de forpligtende aftaler i samarbejdet.«

Politiken, 25. juni:
»David Cameron har efterladt et splittet parti og et splittet land i et delt Europa, og historien bør dømme ham hårdt for det. Trods den historiske krise må Europas ledere hurtigst muligt samle sig om det ansvar, det er at genrejse et svækket Storbritannien i et svækket Europa. Selv om briterne har vendt Kontinentaleuropa ryggen, må Europa ikke vende om på hælene over for Storbritannien.«

Jyllands-Posten, 25. juni:
»Endnu mangler EU-kritikerne dog at formulere et alternativ. Ikke mindst på den baggrund bliver det interessant at følge den britiske proces. David Cameron har kastet håndklædet i ringen. Nu ligger bolden på “Leave”-sidens banehalvdel. Hvad vil den? Ingen forestiller sig vel for alvor, at Storbritannien kan agere som uafhængigt flydende ø uden forbindelser til kontinentet.«

Det vigtigste fra weekenden

Vi har været lidt rundt om det allerede, men det er umuligt ikke lige at rundere det, når vi i denne blok kigger tilbage på den weekend, der gået: Det handler selvfølgelig om det britiske EU-nej.

De unge briter er bitre og anklager de ældre briter for at have stjålet deres fremtid, fordi målinger har vist, at det i høj grad var den ældre del af befolkningen, der torsdag sendte briterne mod et EU-exit.

Og i Storbritannien er magtpositioneringen allerede nu begyndt i både det konservative parti og i Labour. Og imens knivene tilsyneladende er ved at blive trukket på den anden side af Nordsøen, har vi været weekendens aviser igennem og giver dig her et par highlights.

Drømmen tog årtier at bygge og tre afstemninger at ødelægge

Vi starter weekendnedslagene i Berlingske, hvor samfundsredaktør Bent Winther under overskriften »En epoke i Europa er slut« giver et bud på, hvad der sker med det EU, der natten til fredag mistede et af sine støtteben med briternes Brexit.

»Det tager årtier at opbygge en drøm; men kun tre folkeafstemninger i rap – et nej, et nee og et altødelæggende no – at få den til at briste,« indleder Bent Winther.

Så hvad gik der galt?, spørger Bent Winther og følger op: Hvorfor brast drømmen om det stærke, forenede Europa på de britiske stemmesteder?

En af forklaringerne – og der er mange – er, at det langt fra var den samme drøm, man drømte i øst og vest, syd og nord. Professor Uffe Østergaard fra CBS mener, at det først og fremmest er drømmen om Europas Forenede Stater, der er brast.

»Det har vist sig, at nationalstaterne og europæerne er langt mere forskellige, end man havde regnet med. Det tager meget længere tid at blive ens og etablere et tæt samarbejde,« siger Uffe Østergaard til Berlingske.

Læs hele diagnosen på EUs sygdom her.

Analyse: Briternes EU-nej er et oprør mod det etablerede politiske system

Politikens internationale redaktør, Michael Jarlner, skriver i søndagsudgaven af Politiken, at det britiske EU-nej er en del af et oprør mod et politisk system, der fra USA til Europa er vokset ind i sig selv.

»Det britiske opgør med eliten passer ind i et mønster, hvor det etablerede politiske system rystes af populistiske politikere som amerikanske Donald Trump, græske Alexis Tsipras og bevægelser som den italienske Bevægelsen 5 Stjerner, spanske Podemos samt nationalistiske partier som franske Front National, tyske Alternative für Deutschland og det østrigske Frihedsparti,« skriver Michael Jarlner.

Opgøret med eliten kommer i både Europa og USA fra to sider, skriver Jarlner. Den ene side er formet af en kulturkamp, der især udfoldede sig op gennem 1990’erne, og som i dag kombineres med et stigende fokus på sociale uligheder.

Den anden side er ledet af folk, som selv kommer fra den elite, de gør op med. Derfor lever de i en symbiose med vælgere, der ofte er meget langt fra dem selv, skriver Politikens internationale redaktør.

Du kan læse hele hans analyse her.

Tysk problemknuser vægrer sig ved at påtage sig EU-førertrøjen

Politikens Europa-korrespondent, Erik Jensen, skriver i søndagens Politiken, at Europas problemknuser, den tyske forbundskansler Angela Merkel, tøver med at gå i front for den proces, der nu skal gå i gang.

Hun og Tyskland står nu tilbage uden Storbritannien men med en svækket fransk præsident Francois Hollande, og ifølge Politikens tyske kilder vil den tysk-franske akse snarere se tiden an og lade tingene modne sig, end at hoppe direkte ud i de reformer, de fleste mener, EU må i gang med.

»Vi står i en situation, hvor vi ikke kan tillade os at reagere med chok eller hysteri. Europa må ikke reagere ved at lade, som om vi har svar på alt. Vi må på den anden side set heller ikke hensynke i depression og handlingslammelse. Europa må fokusere på de løsninger, folk vil have nu – af flygtningekrisen, sikkerheden og kamp mod arbejdsløsheden«, siger Tysklands magtfulde udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, ifølge Politiken.

Læs hele artiklen her.

Weekendens citat: Mogens Lykketoft

Ok, ok. Citatet er faktisk ikke fra weekenden, men fra i fredags, hvor Socialdemokraternes Mogens Lykketoft på TV2 News sagde noget, der siden har fået en lang række danske politikere til at kritisere ham ret heftigt for arrogance:

»David Cameron har helt uansvarligt – både i forhold til sit eget land og det europæiske projekt – bragt den europæiske enhed i stykker. Måske også enheden i Det Forenede Kongerige (Storbritannien, red.) og i sit eget parti. Det her er en historisk, tragisk situation. Der er ikke rigtig noget godt at sige om det,« udtalte Mogens Lykketoft til TV2 News.

Lykketoft har i øvrigt skrevet en marathon-opdatering på sin Facebook-profil. Artiklen fortsætter under hans lange indlæg:

Og en enkelt fra weekenden, der ikke handler om Brexit

Den handler til gengæld om Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen, som B Søndags Rasmus Karkov har mødt og skrevet et portræt af. Vi bringer her til uddrag af portrættet af manden, der står med ansvaret i det, der i artiklen bliver kaldt Statsministeriets indbyggede ensomhed. Det kursiverede er Rasmus Karkovs ord. Resten er statsministerens:

Det minder mig om et citat om Sólrun. Når man begynder på det »Sólrun holder Lars …«, bryder han ivrigt ind og afslutter det: »... oppe, når han er nede, og nede når han er oppe.« Jeg spørger, om det er sådan, det er, at han mest er oppe eller nede og ikke så meget midt imellem.

»Ja, det er nok rigtigt. Jeg arbejder med det. Jeg er jo ikke maniodepressiv eller noget. Men det er oplagt, at jeg er et følelsesmenneske. Jeg bærer mine følelser uden på tøjet, og hvis jeg ikke er glad, så er jeg ikke glad, men jeg arbejder ret målbevidst på at holde mig selv i godt humør. Jeg får min energi af at arbejde, og se at noget flytter sig, og det er også derfor, jeg kan arbejde så meget.«

Læs hele portrættet her.

Det sker i dag

Europas regeringer forbereder ganske givet det EU-topmøde, der indledes i Bruxelles i morgen, og hvor Brexit er største, vigtigste og altoverskyggende emne på dagsordenen.

Derudover er der ikke det store planlagt i dansk politik, men det skal dog nævnes, at Nordisk Råd holder såkaldte sommermøder. Det gør Nordisk Råd frem til 1. juli.

Hav en dejlig dag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.