Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Claus Hjorts kontrol, en kold tysk skulder og Martin Henriksens kuldegysninger

Dagens overblik: Det var finansministeren, der først slog på tromme for grænsekontrol, Tyskland afviser dansk ønske om grænsehjælp, og så vil DF ikke vælte regeringen.

Vi er nået til ugens sidste dag, og vi har trodset modvind og snefald for at give dig dit daglige overblik over dagens politiske historier.

Vi begynder, hvor vi også begyndte i går: Med grænsekontrollen.

Det har tidligere været fremme, at udenrigsminister Kristian Jensen i første omgang var imod beslutningen om at indføre den danske grænsekontrol, da regeringens magtfulde koordinationsudvalg mødtes søndag. Han ville gerne se tiden an.

I Weekendavisen i dag fremgår det, at også justitsminister Søren Pind opponerede mod tanken.

De to ministre »ville gerne se tiden an, og i øvrigt troede de ikke på nogen nyttig virkning af en dansk kontrol. Effekten ville efter alt at dømme blive den modsatte af hensigten, mente de. At Danmark med en kontrol ved grænsen ville få flere og ikke færre asylansøgere,« skriver Weekendavisens Hans Mortensen på dagens forside.

På mødet søndag var det finansminister Claus Hjort Frederiksen, som i første omgang plæderede for, at Danmark i en eller anden form burde indføre grænsekontrol som modtræk til den svenske beslutning om øget kontrol. Statsminister Lars Løkke Rasmussen og integrationsminister Inger Støjberg var på Hjorts hold.

Det indenrigspolitisk pres

Og så en interessant detalje:

»Det var imidlertid ikke det faktiske antal asylansøgere, der bekymrede Hjort Frederiksen og Løkke, men derimod udsigten til at komme under indenrigspolitisk pres,« skriver Weekendavisen og forsætter:

»Dansk Folkeparti har længe stået klar til at etablere en effektiv grænsekontrol fra Flensborg Fjord til Vadehavet, og frygten var, at Socialdemokraterne ville benytte den svenske stramning til at overhale Venstre indenom med krav om dansk grænsekontrol. Derfor måtte der udvises en grad af handlekraft, lød argumentet.«

Hele historien kan du læse i den trykte udgave af Weekendavisen.

Sæt Hjemmeværnet ind ved grænsen

Vi fortsætter i grænsekontrolssporet, men skifter avis. I Berlingske i dag øger Dansk Folkeparti nu presset på regeringen.

Partiet mener således, at Venstre-regeringen bør overveje indsættelse af Hjemmeværnet samt straks forlænge grænsekontrollen, der som bekendt i første omgang er midlertidig.

»Transportøransvaret vil være oplagt at tage i brug med det samme og i samme ombæring indføre et visumkrav, så folk uden dansk pas vil blive afkrævet et visum for at komme med for eksempel toget. Man kan også med fordel gøre grænsekontrollen mere omfattende, så man sendte flere fok til grænsen. Her er toldere en mulighed, ligesom Hjemmeværnet kan være det,« siger udlændingeordfører Martin Henriksen (DF).

Venstres fungerende politiske ordfører, Jacob Jensen, siger til avisen, at det er for tidligt at ændre på skaleringen af den nuværende grænsekontrol, men at det med de sidste dages asyltal vil virke ulogisk ikke at forlænge kontrollen i et eller andet omfang efter den berammede periode på ti dage.

»Det vil være underligt at sige, at man skulle fjerne den igen, hvis niveauet er dét, som vi kender nu. Hvilke redskaber, vi så skal bruge, er for tidligt at konkludere noget om, men det siger sig selv, at opgaven ikke er løst,« lyder det. Hele historien her.

»Det kan man ikke, og længere er den ikke«

Også hos Politiken er Dansk Folkeparti ude med forslag til øget grænsekontrol.

Her siger udlændingeordfører Martin Henriksen, at partiet vil have regeringen til at afvise folk ved grænsen, selv om de søger asyl. For at leve op til internationale forpligtelser bør regeringen overveje at indføre lynasylbehandling »og konstatere ret hurtigt, at de er kommet fra Tyskland«, så de på den måde kan sendes tilbage dertil.

En lynbehandling, som Henriksen forestiller sig »i hvert fald burde kunne klares inden for en times tid«, siger han til avisen.

Venstre afviser.

»Så længe vedkommende ikke har ladet sig registrere, kan vi ikke gøre det rent juridisk. Og så kan Dansk Folkeparti sige, at det kan man godt - men det kan man ikke, og længere er den ikke, medmindre vi træder ud af konventionerne«, fastslår Integrationsordfører Marcus Knuth. Hele den historie i den trykte udgave af Politiken.

En kold skulder fra Tyskland

Dansk Folkeparti opfordrer som tidligere beskrevet regeringen til at få sat det såkaldte transportøransvar i søen med det samme.

Men det kan godt blive svært, som bl.a. Jyllands-Posten i dag skriver.

Delstaten Slesvig-Holsten er således særdeles betænkelig ved udsigten til et eventuelt transportøransvar, og der er heller ingen hjælp fra forbundsregeringen, hedder det i avisen.

I en skriftlig udtalelse torsdag slår en talsmand for delstatsregeringen i Slesvig-Holsten det for første gang fast, at myndighederne på den tyske side af grænsen ikke ønsker at hjælpe Danmark.

»Vi har massive betænkeligheder ved dette instrument, og vi kan ikke se nogen nødvendighed for et sådant indgreb,« skriver talsmand Lars Erik Bethge ifølge Jyllands-Posten.

Det har ikke været muligt for avisen at få en kommentar fra hverken transportminister Hans Christian Schmidt eller udlændingeminister Inger Støjberg. Hele historien her.

Dagens deadline

»Jeg siger ikke, at vi har seks måneder. Jeg mener, at det skal gå hurtigere end det. Det er ikke en ting, man kan gøre fra det ene øjeblik til det andet, så vi skal i gang med det samme.«

I løbet af de næste seks måneder skal strømmen af flygtninge og migranter bremses så meget, at den interne grænsekontrol i Schengen kan ophæves, fastslår det nye EU-formandskab i Berlingske. Læs hele interviewet med udenrigsminister Bert Koenders her.

Har du mistet overblikket?

Hvordan ser den seneste uges asylansøgning ud sammenlignet med Sverige? Og får Danmark flere eller færre asylansøgere i forhold til indbyggertallet end andre europæiske lande?

Politiko.dk har samlet en masse tal om asyl. Dem får du her.

3 historier du også skal have med i dag

1: Milliardkøbet af nye kampfly herhjemme kan komme til at sluge penge fra resten af forsvaret. Det skriver Nato i en rapport, som Politiken i dag beskriver på avisens forside. Hele den historie her.

2: I næste uge fremsætter Enhedslisten et forslag om at ændre offentlighedsloven, så de tre mest anvendte mørklægningsregler udgår. Det skriver Information i dag.

3: Regeringen lægger op til at gøre det sværere for blandt andet afviste asylansøgere at klage til FN med økonomisk hjælp fra Danmark i ryggen. Forslaget møder bekymring i Advokatsamfundet. Berlingske har den historie lige her.

Dagens citat

»Det er ikke en passende måde at modtage personer, der er flygtet fra krig og forfølgelse, at begynde at ransage deres bagage for at lede efter værdier. Det er helt legitimt at undersøge dem af sikkerhedsmæssige årsager og for at identificere dem, men det er ekstremt og unødvendigt at lede efter værdigenstande.«

FNs Flygtningehøjkommissariat (UNHCR)  opfordrer regeringen til at droppe forslag om at beslaglægge flygtninges værdier. Hele historien her.

Dagens citat II

Hvorfor holder I hånden under en regering, der er mindre end jer, hvis intet har været så slemt som i dag?, spørger Weekendavisen DFs udlændingeordfører, Martin Henriksen, i et længere interview i dagens avis:

»Af to grunde. Venstre har trods alt imødekommet os på en række områder, og så får vi kuldegysninger ved tanken om, at oppositionen skulle komme ind i regeringskontorerne.«.

Dagens debatindlæg

»Den arabiske kultur har en bagside, som jeg foragter. Det er de traditionelle arabiske mænds forkvaklede forhold til kvinder og vold - en giftig blanding af religion og kultur. Det er mænd med stort M, som er kvindehadende, selvhævdende og svælger sig i stammementalitet.«

Naser Khader i dagens Jyllands-Posten.

Og så er vi ved vejs ende.

Politiko.dk ønsker dig en god weekend.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.