Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

Bag lukkede døre gjorde Thorning-regeringen det lettere at sælge overvågningsudstyr til diktaturstater

Dagens overblik: I al hemmelighed ændrede SR-regeringen kurs og gjorde det nemmere at sælge overvågningsteknologi til regimer. Skandalesagen om kvotekongerne ruller videre, og så blæser de Radikale til kamp mod ghettoskoler. Hele dit overblik her.

En opsigtsvækkende rapport om de såkaldte kvotekonger tog i høj grad den politiske dagsorden i går.

Og der er da også flere udviklinger i sagen om de velbjærgede fiskematadorer og Miljø- og Fødevareministeriets mildest talt mangelfulde kontrol med de danske fiskekvoter, vi skal rundt om i dagens politiske overblik.

Men vi begynder et helt andet sted.

Vi skal forbi Information, der på sin forside bringer endnu en historie i avisens artikelserie om dansk eksport af overvågningsteknologi til Mellemøsten og Nordafrika.

Avisen skriver i dag, at SR-regeringen i al hemmelighed gjorde det lettere at sælge våben og overvågningsteknologi til diktaturstater. Det skete i Martin Lidegaards (R) tid som udenrigsminister.

Oplysningen fremgår af et nyt folketingssvar, hvor udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) skriver, at det i foråret 2014 »på politisk niveau« blev besluttet at »gå bort fra en mere restriktiv tilgang« til EUs regler for eksportkontrol med våben og såkaldte dual-use-produkter.

Dual-use, der direkte oversat betyder »dobbelt anvendelse«, er et begreb, der bruges som betegnelse for teknologier, som kan bruges til både civile og militære formål – heriblandt overvågningsteknologi, skriver Information.

»Forud for ændringen af praksis i foråret 2014 havde Udenrigsministeriet en yderst restriktiv tilgang til høringssvar i forbindelse med eksport af bl.a. dual-use-udstyr til Mellemøsten og Nordafrika,« skriver Udenrigsministeriet i en kommentar til avisen og fortsætter:

»I 2014 blev der anlagt en mere nuanceret politik.«

Siden praksisændringen har danske myndigheder givet tilladelse til eksport af masseovervågningsteknologi til seks lande i Mellemøsten og Nordafrika, heriblandt Saudi-Arabien og Oman. Amnesty International og flere mellemøsteksperter har vurderet, at der er stor risiko for, at regimerne bruger udstyret til at følge dissidenter.

Folketinget blev ikke orienteret om ændringen, da der ikke i nyere tid har været praksis for at orientere Udenrigspolitisk Nævn om ændringer i praksis for dansk eksportkontrol, oplyser Udenrigsministeriet.

Martin Lidegaard, der i dag er udenrigsordfører for de Radikale, siger til Information, at han ikke i detaljer kan huske beslutningen om at ændre kurs. Han mindes dog, at der var »en intens debat« internt i Udenrigsministeriet.

Lidegaard forklarer, at han ikke selv opfattede det sådan, at det endte med »en mindre restriktiv tilgang«, og han undrer sig derfor over ministeriets udlægning.

Han siger dog, at han godt kan forstå teorien om, at der er en sammenhæng mellem praksisændringen og salget af overvågningsteknologi til undertrykkende regimer.

»Det har jeg det skidt med, hvis det er tilfældet. Men det, man diskuterede på mit niveau, var principper. Og mine principper var dengang som nu, at Danmark skal ligge i den restriktive ende uden dog at gå fuldstændig enegang. Hvordan mit politiske signal er blevet taget ned og brugt i Udenrigsministeriet og andre ministerier, det har jeg ikke kendskab til,« siger Martin Lidegaard til Information.

Læs hele historien her.

Og så skal vi forbi de nye udviklinger i fiskeskandalen.

Fisk 1.0

I går offentliggjorde Rigsrevisionen en rapport, der rejste en sønderlemmende kritik af Miljø- og Fødevareministeriets administration af de danske fiskekvoter.

De såkaldte kvotekonger – magtfulde fiskere, der har opkøbt så mange kvoter, at de har skabt nærmest monopollignende tilstande i dansk fiskeri – har i 15 år nærmest haft frit spil til at modarbejde politikernes intentioner om at sikre, at fiskekvoterne ikke blev koncentreret på få hænder, så også de små fiskere kunne få fodfæste på markedet.

Rapportens indhold kan du læse mere om her.

Sent i går eftermiddag holdt Statsrevisorerne et pressemøde, og med udgangspunkt i Rigsrevisionens rapport udtalte de den »skarpest mulige kritik« i sagen.

»Der er så mange alvorlige svigt, det har stået på i en lang periode, og når Folketinget oven i købet også er blevet informeret på en ufyldestgørende og ukorrekt måde, så er den gal på alle tangenter,« sagde Peder Larsen (SF), formand for Statsrevisorerne:

»Det er en ganske usædvanlig sag, som vi aldrig havde troet, vi skulle komme til at behandle.«

16 storfiskere sad i 2012 ifølge Rigsrevisionen på omtrent halvdelen af alle kvoter for sild, makrel og industrifisk. I år er den andel vokset til to tredjedele.

Otte forskellige ministre har haft ansvaret for fiskeriområdet siden 2002, hvor reglerne for fiskekvoter blev ændret mærkbart. Peder Larsen betonede på pressemødet, at der ikke på nuværende tidspunkt er belæg for at fastslå, at ministrene var bevidste om, at de gav urigtige oplysninger til Folketinget.

»De har stolet på nogle embedsmænd, som de nok ikke skulle have stolet på,« sagde han.

»Men jeg kan ikke afvise, at en enkelt minister måske ikke har været i god tro i en enkelt konkret sagde,« sagde Peder Larsen dog også.

I går kom det frem, at Miljø- og Fødevareministeriet har anmeldt flere fiskere til politiet. Ifølge DR er der tale om fem personer.

Fisk 2.0

Politiken skriver desuden i dag, at Miljø- og Fødevareministeriet holdt afgørende oplysninger tilbage for politiet i en sag om kvoter.

For få måneder siden opgav Nordjyllands Politi efterforskningen af storfiskeren Henning Kjeldsen og hans kone, der var blevet politianmeldt for at have tilegnet sig flere fiskekvoter, end loven tillader.

Politiets baggrund for at skrinlægge sagen var blandt andet, at embedsmænd i NaturErhvervstyrelsen – i dag Landbrugs- og Fiskeristyrelsen – ikke mente, at der var sket noget strafbart.

Men nye oplysninger viser nu ifølge Politiken, at vigtige informationer om sagen aldrig blev sendt til politiet. Der er ifølge Rigsrevisionen tale om indikationer på ulovlig stråmandsvirksomhed.

»Det er et mageløst eksempel på, at kvotekongerne har vundet hver eneste dag, fiskeriforvaltningen har sejlet rundt,« siger Socialdemokratiets fiskeriordfører, Simon Kollerup, til avisen.

Politiken skriver også om »en indspist fiskeriklub« med 15 medlemmer, der formelt har haft til opgave at rådgive den siddende miljø- og fødevareminister, men som de seneste 15 år har været dybt involveret i både overvågning og justering af kvotereglerne.

Du kan læse mere om klubben, der har navnet Erhvervsfiskeriudvalget, her.

Den nye fiskeriminister, Karen Ellemann (V), erklærer sig ifølge DR parat til at se på, om der skal justeres i den måde, udvalget fungerer på.

»Der er ikke noget odiøst i at have interessenter med i en diskussion om, hvordan man tilrettelægger regulering. Men jeg medgiver, at når man læser rapporten (fra Rigsrevisionen, red.), er det med det indtryk, at det nærmest er et udvalg, der har sat sig for at omgøre eller finde andre veje ud af de beslutninger, man har taget fra politisk hold, og det må vi grave os ned i og finde en bedre konstruktion,« siger Karen Ellemann.

Derudover bekendtgjorde Statsrevisorerne på gårsdagens pressemøde, at de overvejer at klage over statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) opførsel i sagen til Folketingets Præsidium.

Berlingske har beskrevet, hvordan Løkke i sidste uge fratog miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) ansvaret for fiskeriområdet inden offentliggørelsen af Rigsrevisionens rapport, selvom han var blevet advaret mod at gøre netop dét af rigsrevisor Lone Strøm.

En »upassende« opførsel, mente statsrevisor Peder Larsen.

»Det er manglende respekt fra statsministeren over for Rigsrevisionen og Statsrevisorerne. Det er vi selvfølgelig ikke begejstrede for,« sagde han.

Radikal kamp mod ghettoskoler

Vi forlader kvotekonger og politiske skandaler og bevæger os videre til Berlingske.

Avisen skriver i dag, at de Radikale med et nyt forslag vil gøre op med, at nogle folkeskoler har en meget stor andel af tosprogede elever, mens der på skoler få kilometer væk går langt færre elever af anden etnisk herkomst end dansk.

Partiets leder, Morten Østergaard, foreslår derfor, at kommunerne fremover skal have ansvaret for at sikre, at alle kommunens skoler afspejler befolkningen i lokalområdet.

Har 20 procent af beboerne i kommunen eksempelvis indvandrerbaggrund, skal det være et mål, at der går en tilsvarende andel elever med indvandrerbaggrund på hver enkelt folkeskole. Målsætningen skal skrives ind i folke­skoleloven.

»Vi er optagede af, at der ikke er nogen skoler, hvor dem, der har anden etnisk baggrund, så at sige klumper sig sammen. Vi vil indskærpe, at det er alle kommuners ansvar at sikre, at det ikke sker. Det er ikke et problem at være tosproget, men det er et problem, hvis vores børn ikke går i blandede skoler,« siger Morten Østergaard til Berlingske.

Forslaget kommer i forbindelse med de Radikales sommergruppemøde, der holdes på en skole i Odense-bydelen Vollsmose senere i dag, og møder opbakning fra lærerne samt flere partier og kommuner.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) er dog ikke begejstret for idéen og langer kraftigt ud efter de Radikale.

»Efter at have ført en lempelig udlændingepolitik i mange år og ignoreret integrationsproblemerne, er de Radikale nu parat til at ændre dynamikken i hele skolesystemet i integrationens navn,« siger hun i en skriftlig kommentar og fortsætter:

»Sådan, som jeg hører forslaget, vil det gå ud over det frie skolevalg for alle danske familier. Det er en høj pris at betale for 30 års fejlslagen udlændinge- og integrationspolitik.«

Hele historien her.

Danmark får ny allieret i kampen om børnechecken

Videre til Jyllands-Posten, der i dag skriver, at Tyskland nu melder sig på Danmarks side i kampen om børnechecken.

Danmark har gennem længere tid arbejdet for at ændre EUs regler, så det bliver muligt at udbetale et lavere beløb, hvis modtagerens børn bor i udlandet, hvor det er billigere at leve end i Danmark – f.eks. i et land som Bulgarien.

Tyskland samt Østrig og Irland bakker nu Danmark op i den kamp, skriver avisen.

»Danmark har i lang tid stået alene med denne kamp, men vi får flere og flere allierede. Nu har vi fået Tyskland fuldtonet med, så det er ikke bare mindre lande. Det er et af de allerstørste europæiske lande, der er om bord,« siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

Cirka 5.000 danske børnechecks blev i 2013 sendt til andre EU-lande, og det kostede staten 88 millioner kroner.

Du kan desuden læse en glimrende baggrund om kampen om børnechecken hos Jyllands-Posten her (kræver abonnement).

Tre korte, du også skal have med i dag

1. De Radikale kræver jobløfte fra Socialdemokratiet for at gå i regering, skriver Børsen i dag.

Partiets leder, Morten Østergaard, mener ikke, at den tidligere regeringspartner kan løse problemet med manglen på arbejdskraft, hvis ikke der skrues på de store reformknapper – eksempelvis på pensionsalderen, som Socialdemokratiet ellers kategorisk afviser at røre ved.

»Vi stiller ikke ultimative krav. Men betingelsen for, at vi kan deltage i en regering, er, at den fører en ansvarlig økonomisk politik, der imødekommer de udfodringer, vi står overfor, og den største udfordring er manglen på arbejdskraft,« siger Morten Østergaard til Børsen.

Læs hele historien og et svar fra Socialdemokratiet her (kræver abonnement).

2. Kulturminister Mette Bock (LA) fik et gyldent håndtryk på to millioner kroner, da hun forlod DR efter to års ansættelse som programredaktør fra 2007 til 2009, skriver Ekstra Bladet i dag.

Dermed fortsætter den seneste tids debat om DRs lønninger.

»Mette Bock var fritstillet i perioden 1. januar 2010 til 31. december 2010. Hendes løn i perioden udgjorde samlet kr. 2.016.699,96, inkl. pension,« fremgår det af en aktindsigt i Mette Bocks aftrædelsesordning, som Ekstra Blandet har fået.

To eksperter kalder det over for avisen usædvanligt, at der udbetales så højt et beløb til en ansat, der selv har opsagt sin stilling.

Læs historien hos Ekstra Bladet her. Og et svar fra Mette Bock her.

3. Carl Holsts (V) brug af skattekroner skal undersøges endnu en gang, skriver tv2.dk.

Forretningsudvalget i Region Syddanmark har igangsat endnu en undersøgelse af Carl Holsts brug af offentlige midler i sin tid som regionsrådsformand.

Sagen er tidligere blevet undersøgt af Region Syddanmarks egne jurister samt af politiet og et eksternt advokatfirma. Ankestyrelsen gav 1. august tilladelse til endnu en undersøgelse, som nu igangsættes.

Dagens debat

Finder vi i Berlingske.

Uddannelsesminister Søren Pind (V), der har en fortid på Københavns Rådhus, har skrevet et indlæg under overskriften: »København ligger, som København har redt i forhold til banderne«.

»Vi ved, hvad virker. Forebyggelse, der er gennemsigtig og målelig med succeskriterier, virker. Boligpolitik, hvor man bygger privat i stedet for alment, virker. Klare enkle adfærdsregler i skolerne virker – og individuel undervisning med krav om læring. En kontant opfølgning på ethvert tilfælde af vold i hjemmet virker. Tvangsfjernelse evt med egentlig bortadoption fra spæd virker,« skriver Søren Pind og fortsætter:

»Se at komme igang. I stedet for at hælde whisky på alkoholikeren. Eller benzin på bålet.«

Dagens »neurotiske ledelse«

Kristeligt Dagblad skriver i dag, at FDF planlægger at ændre organisationens logo.

Baggrunden er en undersøgelse, der viser, at 36 procent af de adspurgte opfatter logoet som nationalistisk.

Det har Dansk Folkepartis Søren Espersen følgende kommentar til:

Det sker i dag

9.45: Mette Frederiksen fortsætter sin turné
Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, er stadig på turné rundt i Danmark i forlængelse af partiets sommergruppemøde, der fandt sted mandag i Randers. I dag begynder hun i Esbjerg og fortsætter til Kolding og Sønderborg, inden hun drager mod Fyn og afslutter dagens rundtur i Svendborg.

10.30: Regeringen præsenterer nye initiativer til kystbeskyttelse
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) og energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) præsenterer regeringens nye initiativer på kystbeskyttelsesområdet.

13.00: De Radikale holder sommergruppemøde
De Radikale holder sommergruppemøde på H.C. Andersen Skolen i Odense-bydelen Vollsmose. Pressemødet begynder klokken 13.00.

16.00: Løkke holder reception til Copenhagen Pride
I forbindelse med Copenhagen Pride-ugen er statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og ligestillingsminister Karen Ellemann (V) værter ved en reception i Statsministeriet. De inviterede er blandt andre repræsentanter fra LBGTI-miljøet, politikere og organisationsfolk.

Hjort besøger Baltikum
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) besøger i dag og i morgen Estland, Letland og Litauen sammen med forsvarsforligskredsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.