Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politisk modstand mod genindførsel af masseovervågning

Rigspolitiet foreslår, at logningen af danskernes vaner på internettet genopstår - mindre end syv måneder efter det blev afskaffet. Det møder hovedrysten på Christiansborg.

Rigspolitiet vil have mulighed for at bruge data om danskernes internetforbrug i deres efterforskning.
Rigspolitiet vil have mulighed for at bruge data om danskernes internetforbrug i deres efterforskning.

Rigspolitiet vil have mulighed for at gemme detaljerede oplysninger om, hvad alle danskere foretager sig på nettet. Den slags såkaldt sessionslogning blev ellers afskaffet for mindre end syv måneder siden. Rigspolitiets ønske om at indsamle data kommer forud for en ventet revision af logningsreglerne, som regeringen har forpligtet sig til at lave i år.

Men revisionen kommer ikke til at indeholde sessionslogningens genkomst, hvis det står til Liberal Alliances retsordfører, Simon Emil Ammitzbøll,

»Jeg synes, det er beskæmmende, vi hele tiden skal have den her diskussion, det handler om borgernes ret til at have et privatliv og ikke blive overvåget. Det er vigtigt at have redskaber til at bekæmpe terrorisme, men det er også vigtigt, at vi sørger for ikke at ofre vores egne grundlæggende værdier,« siger han.

Indgreb i rettigheder

Sidste år i april afsagde EU-domstolen en dom, der fastslog, at EUs logningsdirektiv var i strid med EUs charter om grundlæggende rettigheder. Det skyldtes bl.a., at direktivet i »særlig alvorlig grad gør indgreb i den grundlæggende ret til respekt for privatliv og beskyttelse af personoplysninger.« Justitsministeriet granskede efterfølgende de danske logningsregler og vurderede i juni sidste år, at der ikke »var grund til at antage,« at de danske regler var i strid med EUs charter.

Men sessionslogningen blev alligevel afskaffet. Argumentet var, at det var »tvivlsomt,« om man kunne bruge det til opklaring af forbrydelser. Beslutningen kom desuden efter flere års pres fra interesseorganisationer og eksperter.

Politiet har kun kunnet fremlægge en enkelt sag, som blev opklaret ved hjælp af indsamlede sessionslogs. Det var til opklaring af et indbrud på netbank. Og en redegørelse fra Justitsministeriet viste i 2012, at der var »alvorlige praktiske problemer med anvendelsen.« Derfor er Venstres retsordfører Karsten Lauritzen skeptisk.

»Det undrer mig meget, at man først afskaffer sessionslogningen med den begrundelse, at det ikke er et effektivt redskab for så få måneder senere at genindføre den. Det giver ikke umiddelbart meget mening og vil have ringe effekt,« siger han.

Også SFs Karina Lorentzen siger fra: »Jeg bryder mig ikke om tanken om at lave et stort og bredt fiskenet,« siger hun.

De Radikales retsordfører Jeppe Mikkelsen er ikke vendt tilbage på Berlingskes opkald, men skriver i en mail, at man i »regeringen endnu ikke har færdiggjort drøftelserne om fremtidens logning.«

Hos Enhedslisten er retsordfører Pernille Skipper »fuldstændig målløs« over intentionen hos politiet så kort tid efter man afskaffede en ordning, som EU-domstolen satte tydelige spørgsmålstegn ved.

Chip i nakken

Onsdag blev et satireblad i Paris udsat for et terrorangreb, som betød, at 12 mennesker døde og flere kom til skade. Pernille Skipper er klar over, at når noget så voldsomt sker, så kan det nemt blive et argument for en tættere overvågning.

»Man får instinktivt lyst til at give politi og efterretningstjeneste alle de kompetencer, som de kunne bede om. Billedligt talt, ville det mest effektive være at give os en chip i nakken, så vi kunne lade os overvåge konstant. Men det er min klare overbevisning, at det er sådan et samfund, vi forsvarer os imod, når vi bekæmper terrorisme og ekstremisme. Vi kæmper for det frie, demokratiske samfund, og til det samfund hører også retten til bevæge sig og kommunikere frit, når man ikke er mistænkt for at have gjort noget kriminelt.«

Teleselskaberne har slettet alle tidligere lagrede sessionslogs og har ikke længere teknisk mulighed for at foretage sessionslogs. Men står det til Rigspolitiet skal teleselskaberne altså i gang igen.

Dokumenterne fra Rigspolitiet viser, at mødet er indkaldt efter anmodning fra Justitsministeriet. Til mødet præsenterede Rigspolitiet telebranchens repræsentanter for de typer af data, der har »væsentlig eller afgørende betydning for politiets efterforskning.« Hvor dybt involveret ministeriet er i planerne, kunne Berlingske onsdag ikke få svar på. Hverken ministeriet eller justitsminister Mette Frederiksen besvarede spørgsmål.

Heller ikke Rigspolitiet har ønsket at besvare Berlingskes spørgsmål.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.