Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politisk kommentator: Løkkes dagpenge-udspil er en gratis omgang

Det er en gratis omgang, når Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen lægger op til ændringer af dagpengereglerne, mener Radio24syvs politiske redaktør.

Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen.
Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen.

Det er let købt politisk ammunition, Lars Løkke Rasmussen (V) skyder af sted, når han lægger op til, at dagpengereglerne, som Venstre selv har været med til at udforme, ikke nødvendigvis står »mejslet i granit«.

Det siger Radio24syvs politiske redaktør, Jesper Termansen, efter Venstre-formanden fredag i et interview på DR 2 sagde, at dagpengereformen godt kan tages op til revision.

»Det er lidt en gratis omgang, hvor Lars Løkke Rasmussen kan bejle til fagbevægelsens top og Dansk Folkeparti og dermed gøre livet lettere for sig selv som mulig kommende statsminister og livet surere for Helle Thorning-Schmidt (S) og Socialdemokraterne,« siger Jesper Termansen.

Tidligere på ugen kom fagforbundene LO og FTF frem med et bud på et nyt dagpengesystem, der blandt andet skal gøre det lettere at optjene og genoptjene retten til dagpenge ved eksempelvis kortere ansættelser.

Lars Løkke Rasmussen lægger sig i strømmen af det pres, som fagforeninger og flere politiske partier - heriblandt Dansk Folkeparti - har lagt på regeringen for at få ændret på dagpengereglerne, der har sendt mange tusinde danskere ud på kontanthjælp.

Og det forsøger Lars Løkke Rasmussen nu at drage fordel af, forklarer Jesper Termansen, som dog også bemærker, at udmeldingen ikke er synderligt konkret.

»Han kvitterer for LO og FTFs udspil og sender også et signal til især Dansk Folkeparti, hvor han siger, at han også har blik for deres ønsker om at få lavet ændringer i den retning, de ønsker,« siger Jesper Termansen og fortsætter:

»Men det ligner lidt et omvendt kontanthjælpsloft forstået på den måde, at han siger, at han er med på at gå i en bestemt retning, men samtidig vil han ikke sige hvordan.«

Jesper Termansen tror derfor også, at Løkkes udstrakte hånd vækker frustration hos Socialdemokraterne, der er bundet af de Radikales afvisning af dagpengeændringer og den dagpengekommission, der til september skal komme med et bud på justeringer.

»Jeg tror, Socialdemokraterne ærgrer sig og er irriteret, fordi man er bundet af at have nedsat en kommission og har et forlig, som de Radikale insisterer på at overholde,« siger Jesper Termansen.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.