Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politisk kommentator: »DF har højere mål end at være gode venner med Løkke«

Thulesen Dahls kritik af Løkke bunder i en grundlæggende uenighed om, hvordan Danmarks økonomi skal se ud. DF-formanden er irriteret, siger politisk redaktør.

Kristian Thulesen Dahl og Lars Løkke Rasmussen under spørgetimen i Folketinget tirsdag den 24. marts 2015.
Kristian Thulesen Dahl og Lars Løkke Rasmussen under spørgetimen i Folketinget tirsdag den 24. marts 2015.

Når Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl (DF), langer ud efter sin kollega i Venstre, Lars Løkke Rasmussen (V), så gavner det ikke blå blok. Og der er en reel fare for, at de to partier taler sig væk fra hinanden frem mod et valg.

Sådan lyder vurderingen fra Radio24syvs politiske redaktør, Jesper Termansen, efter Thulesen Dahl over for Jyllands-Posten har betegnet det som hykleri, at Løkke advarer mod en »økonomisk maveplasker« uden nye reformer.

Det problem har Venstre nemlig selv været med til at skabe, lyder kritikken fra Dansk Folkepartis formand, der henviser til skattereformen fra 2012, hvor Venstre i samarbejde med regeringen gav danskerne skatterabat ved at lade dem betale skat af deres kapitalpensioner nu frem for ved pensioneringen.

»Det er ikke noget det gavner, det blå alternativ,« siger Jesper Termansen.

»Man må forstå det sådan, at Thulesen Dahl er god tog grundig irriteret over Lars Løkkes udmeldinger om reformer på lang sigt, der ikke er konkretiseret. Han opfatter det som et selvmål, og det her er en form for paybacktime,« forklarer han.

Når Kristian Thulesen Dahl vælger at sige det til Jyllands-Posten og ikke bag lukkede døre, så er det selvfølgelig ikke tilfældigt.

»Der er klart signal i at distancere sig fra Løkke. Thulesen Dahl har ikke ønsket at skabe splid, men han mener, at Lars Løkke Rasmussen har kastet den første sten i og med, at han, set med DFs briller, sejler rundt mellem umodne synspunkter om brugerbetaling på den ene side og reformer på den anden uden at konkretisere, hvad Venstre egentlig mener. Det, at Venstre har et problem med forklarer deres politik, giver alle de andre borgerlige et problem,« siger Jesper Termansen.

Dansk Folkeparti og deres vælgere abonnerer nemlig ikke på den politik, der siger, at man skal kigge på overførselsindkomsterne.

»Lars Løkke Rasmussen skaber i første omgang et problem for Dansk Folkeparti. Og Dansk Folkeparti har et mål, der er højere end at være gode venner med Lars Løkke. Det er at gavne deres eget valg og deres egen styrke i det kommende valg. Og det er det, der så farligt for blå blok i øjeblikket - nu kan Helle Thorning-Schmidt (S) køre en gratis omgang og sige, at politikken i blå blok sejler, fordi de to vigtigste spillere er i åben krig med hinanden,« siger Termansen.

Men de to skal nok finde sammen igen - om ikke andet, så fordi de har brug for hinanden.

»Bestræbelserne på at holde sammen og koordinere budskaberne er ikke blevet mindre af det her. Og det er ikke en uovervindelig krise mellem Lars Løkke Rasmussen og Thulesen Dahl. Men der er i øjeblikket en reel fare for, at de taler sig væk fra hinanden,« siger den politiske redaktør.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.