Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politisk flertal vil sløjfe offentligt bureaukrati

Et bredt flertal på Christiansborg er parat til at reformere den offentlige sektor for at mindske de omfattende krav om registrering og dokumentation blandt offentligt ansatte.

Der er på Christiansborg bred enighed om, at bureaukrati, dokumentation og registrering skal fylde mindre blandt offentligt ansatte.
Der er på Christiansborg bred enighed om, at bureaukrati, dokumentation og registrering skal fylde mindre blandt offentligt ansatte.

Borgerne i det danske land går muligvis mod en fremtid, hvor pædagoger får mere tid til børnene, hvor socialrådgivere kan kigge udsatte borgere i øjnene frem for at have hovedet begravet i dokumenter, og hvor sygeplejersker og læger kan fokusere på patienter i stedet for på tjeklister.

I hvert fald er der på Christiansborg bred enighed om, at bureaukrati, dokumentation og registrering skal fylde mindre blandt offentligt ansatte. Reaktionen kommer, efter at en omfattende rapport fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) i sidste uge rejste en omfattende kritik af såkaldt resultatbaseret styring i den offentlige sektor.

Rapporten konkluderer blandt andet, at omfattende krav om dokumentation og registrering blandt offentligt ansatte virker stik imod hensigten. I stedet for at effektivisere arbejdet for offentligt ansatte bliver vigtige opgaver nedprioriteret, hvilket ifølge rapporten blandt andet går ud over samfundets svageste borgere.

Den politiske leder af Det Radikale Venstre, Morten Østergaard, kalder rapporten for »et wake-up call« for danske politikere.

»Når den her styreform tilsyneladende efterlader dem med størst behov for hjælp, må vi som politikere gribe i egen barm og styre den offentlige sektor på en fundamentalt anderledes måde. I stedet for at tænke alt i processer skal vi erkende, at det er i mødet mellem borgere og dygtige, velmotiverede medarbejdere, at velfærden skabes,« siger Morten Østergaard.

KORA har gennemgået i alt 60 danske og udenlandske undersøgelser af effekterne af resultatbaseret styring inden for tre store velfærdsområder: Socialområdet, beskæftigelsesområdet og skoleområdet. Alle områder har indført eksempelvis resultatplaner, målkort og tjekskemaer.

Seniorforsker ved KORA Marie Øster­gaard Møller bekræfter, at krav om dokumentation og registrering og målstyring rammer de svageste børn og unge samt udsatte borgere.

»Undersøgelserne viser, at resultatbaseret styring kan medføre, at de offentlige institutioner prioriterer de letteste klienter højest, fordi det er dem, det er mest enkelt at skabe målbare resultater for, mens klienter med tungere og mere komplicerede problemstillinger underprioriteres,« forklarer Marie Østergaard Møller.

Venstre forsvarer målstyringen

Hos Alternativet fortæller kommunalordfører Torsten Gejl, at der på Christiansborg i øjeblikket hersker en »stor lyst til afbureaukratisering«. Dette understreges af, at både Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, SF, de Radikale, Alternativet og Enhedslisten kalder rapportens kritik for berettiget.

Ifølge SFs beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, »hænger den nuværende styreform de offentligt ansatte ud af halsen«:

»Og det nytter jo ikke noget, at vi har en styreform, hvor dygtige og engagerede medarbejdere får luften trykket ud, når de møder på arbejde. Vi har haft mange, mange år, hvor der har været en grundlæggende mistillid til offentligt ansatte. Hvis man har det, får man ikke det maksimale ud af medarbejderne,« siger Karsten Hønge.

Utilfredsheden med en strømlinet offentlig sektor med bureaukrati og registrering i centrum er ikke ny. I det såkaldte Tillidsbarometer fra 2015 dokumenterede pædagogernes forbund, BUPL, at tre ud af fire pædagoger og pædagogiske ledere i Danmark mener, at de bruger for megen tid på praktiske opgaver, administration og dokumentation, som ikke tjener noget pædagogisk formål.

Samme billede tegner sig blandt socialrådgivere, hvor en undersøgelse fra Dansk Socialrådgiverforening anslår, at registreringer og dokumentation på børneområdet sluger 80 procent af sagsbehandlernes tid. I en lignende undersøgelse blandt de danske sygeplejersker fortæller to ud af tre, at de føler, de bruger for lang tid på unødvendig dokumentation.

I Venstre understreger finansordfører Jacob Jensen dog, at målstyring er nødvendig for at opretholde en effektiv offentlig sektor.

»Det er vigtigt, at både den enkelte og hele virksomheden har et mål for, hvad man laver. Omvendt skal man fokusere mindre på processen, end tilfældet er i dag. Der ser jeg en mulighed for forbedring, idet der er for mange krav om evaluering, registrering og dokumentation,« siger Jacob Jensen.

Han bakkes op af partifællen Carl Holst, som mener, at store dele af den offentlige sektors registrering og dokumentation er unødvendig. Han kommer med et eksempel fra sygehusvæsenet, hvor medarbejdere skal tjekke og dokumentere, om temperaturen på hospitalernes køleskabe er for høj, for lav eller tilpas.

»Mon ikke man kunne nøjes med at skrive ned, hvis noget ikke er, som det burde være?« spørger den tidligere forsvarsminister og nuværende kommunalordfører.

Mere tillid til medarbejderne

Carl Holst understreger, at landets politikere i højere grad må vise de ansatte i den offentlige sektor tillid, end tilfældet er i dag.

»Det tyder på, at vi har et problem, når både pædagoger, socialrådgivere, lærere og sygeplejersker kritiserer det her. Vi skal i den offentlige sektor være bedre til at fokusere på output og ikke proces. Vi skal sætte den offentligt ansatte fri. Det skal vi gøre på tværs af politiske partier og skiftende regeringer. Det kan ikke løses med et fingerknips, men jeg håber, vi kan gøre det i fællesskab,« siger Carl Holst.

Flere partier peger på, at en mulig løsning kunne være at genoplive tankegangen bag den såkaldte tillidsreform fra 2013. Dengang introducerede Det Radikale Venstre med Margrethe Vestager i spidsen en række tiltag for at ændre den offentlige sektor radikalt. Hovedpointerne i reformen var at indbygge mere tillid i systemet, så offentligt ansatte ville få mere tid og plads til faglige vurderinger frem for tankeløs dokumentation af processer og arbejdsmetoder.

Men det er tilsyneladende ikke helt ligetil at revolutionere en offentlig sektor, hvor New Public Management og dokumentationskrav siden 1990erne har sat sit tydelige præg på det offentlige Danmark.

Karsten Hønge fra SF kalder det »en supertanker at vende«, mens Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen, forklarer, at »det ikke er nemt«:

»Alle er enige om, at bureaukratiet skal mindskes. Men det er enormt svært at gøre i praksis.«.

Der er behov for bureaukrati

Ifølge Morten Balle Hansen, professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, er det dog for ukonkret, når politikerne taler om mindre bureaukrati. Der vil altid være behov for registrering og dokumentation i det offentlige Danmark, siger professoren:

»I og med at vi har en stor offentlig sektor, som bruger mange penge betalt af skatteyderne, vil der altid være et væsentligt behov for at dokumentere, hvad de penge bliver brugt til. Man kan ikke basere det hele på tillid.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.