Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politisk flertal vil lade elever lave projektopgave med hammer og pensel

Folkeskoleelever skal have mulighed for at vælge en praktisk udgave af projektopgaven i 9. klasse, mener et politisk flertal på Christiansborg. Målet er at give flere unge mod på at tage en erhvervsuddannelse.

Arkivfoto. Et flertal på Christiansborg vil gøre det muligt for elever i 9. klasse at vælge en praktisk udgave af folkeskolens projektopgave, som udarbejdes i samarbejde med erhvervsskolerne. Målet er blandt andet at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.
Arkivfoto. Et flertal på Christiansborg vil gøre det muligt for elever i 9. klasse at vælge en praktisk udgave af folkeskolens projektopgave, som udarbejdes i samarbejde med erhvervsskolerne. Målet er blandt andet at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

Hammer, sav, boremaskine og pensel kan meget vel blive redskaber, 9. klasseselever må tage i brug, når de i fremtiden skal lave den obligatoriske projektopgave.

Et politisk flertal vil nemlig indføre en praktisk udgave af folkeskolens projektopgave som et alternativ til den eksisterende, hvor eleverne kan prøve kræfter med eksempelvis tømrer-, elektriker- eller malerfaget.

Politikere og erhvervsliv har uden held i årevis forsøgt at vende den nuværende udvikling, hvor for få unge vælger en erhvervsuddannelse, da manglen på faglært arbejdskraft kun ventes at blive større.

Håbet er, at den praktiske projektopgave kan åbne flere elevers øjne for, at en erhvervsskole kan være det rigtige valg for dem.

Forslaget kommer fra SF, som får opbakning fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, mens regeringen erklærer sig åben over for idéen.

»Der er brug for en projektopgave, som fokuserer mindre på det boglige og mere på det, man kan skabe med hænderne,« siger undervisningsordfører Jacob Mark (SF) og fortsætter:

»Den primære tanke er at skabe en bedre folkeskole for de elever, der savner fokus på andet end det boglige. Derudover håber jeg, det kan føre til, at flere elever får indsigt i, hvad det vil sige at gå på en erhvervsskole og får lyst til at gå den vej. Det har vi virkelig brug for.«

Elever skal ikke tro, de er dumme

I dag udarbejdes projektopgaven over fem dage i 9. klasse med udgangspunkt i et overordnet emne, lærerne vælger sammen med eleverne. Eleverne vælger selv et delemne og skriver en problemformulering, der skal besvares.

Når ugen er omme, skal eleverne aflevere et produkt i form af f.eks. en PowerPoint-præsentation, en skriftlig rapport eller en film, og efterfølgende skal eleverne fremlægge deres opgave og fremvise produktet.

Jacob Mark foreslår, at eleverne fremover får mulighed for at vælge et alternativ til projektopgaven i sin nuværende form, hvor de bruger tre af de fem projektdage på en lokal erhvervsskole. Her kan eleverne få hjælp og vejledning fra undervisere fra eksempelvis tømreruddannelsen til at udarbejde et produkt inden for det emne, de har valgt.

Der stilles de samme krav til opgaven, uanset hvilken model man vælger.

Det kræver et tæt samarbejde mellem skolerne og erhvervsuddannelserne, ligesom der skal bruges flere lærerressourcer. SF foreslår derfor, at der i første omgang afsættes penge til et forsøgsprojekt fra puljen til kvalitetsudvikling af erhvervsskolerne.

DFs folkeskoleordfører, Alex Ahrendtsen, kalder idéen »fantastisk« og understreger, at »jo mere vi kan højne det praktiske, jo bedre«. Undervisningsordfører for Venstre Anni Matthiesen erklærer sig åben over for forslaget, som hun kalder »spændende«.

Socialdemokratiets erhvervsuddannelsesordfører, Mattias Tesfaye, bakker også op.

»Der er nogle elever, der forlader folkeskolen med den opfattelse, at de er dumme, og som først senere i livet finder ud af, at det er de ikke. Dét, synes jeg, er skolens fallit. For vi mennesker er ikke ens, og vi skal ikke kunne det samme,« siger han og fortsætter:

»Jeg kunne godt tænke mig, at vi i højere grad får brugt de sidste år i folkeskolen til at gøre eleverne mere skarpe på, hvor deres talenter ligger. Der er nogle, der alt for sent finder ud af, at de har nogle meget efterspurgte evner.«

Projektopgave er »alt for akademisk«

Tre ud af fire unge – 74 pct. – søger i dag mod gymnasiet efter folkeskolen, mens kun 18,5 pct. vælger en erhvervsuddannelse.

Det er langt fra alle skoler, der udbyder praktiske valgfag i 8. og 9. klasse, og derfor er der mange elever, der ikke får prøvet deres praktiske evner af, lige inden de skal vælge ungdomsuddannelse.

Direktør i Danske Erhvervsskoler Lars Kunov er meget begejstret for udsigten til, at der kommer mere praksisfagligt indhold i folkeskolen.

»Vi er helt klar på at samarbejde med folkeskolerne om, at eleverne kan lave projektopgave hos os. Vi har brug for at få udfordret nogle af dem, der per automatik vælger en gymnasial uddannelse, men som måske er gode til noget helt andet,« siger han.

Også formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen glæder sig over forslaget om en praktisk projektopgave, så længe det ikke bliver obligatorisk, at alle skoler skal udbyde den.

Idéen til forslaget kommer fra erhvervsskolen EUC Nordvestsjælland, der i flere år har samarbejdet med skoler i Holbæk Kommune om praktiske projektopgaver. På Kildedamsskolen vælger en tredjedel af eleverne nu at lave projektopgave på erhvervsskolen, fortæller uddannelsesleder Jens Peter Jensen.

»Det bliver lynhurtigt sådan, at projektopgaven bliver alt for akademisk. Og dem, det ikke giver mening for, får noget helt andet ud af at stå ude hos os og prøve kræfter med at nagle træ med vores tømrerundervisere eller lave en forretningsmodel for en internetbutik med vores handelsafdeling,« siger han.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) forklarer, at partierne til efteråret skal diskutere, hvordan det praktiske element i udskolingen kan styrkes. Hun kalder idéen om den nye projektopgave for »et konstruktivt forslag i den debat«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.