Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politisk flertal kræver vurdering af ubådstruslen

Mystiske objekter er blevet observeret i danske farvande, og det får et politisk flertal til at efterlyse handling fra forsvarsministeren.

ARKIVFOTO af ubåden S321 NORDKAPEREN af NARHVALEN-klassen.
ARKIVFOTO af ubåden S321 NORDKAPEREN af NARHVALEN-klassen.

»Det er utilstedeligt, hvis fremmede magter har været i danske farvande. Det er suverænitetskrænkelse, og det skal tages meget alvorligt. Vi er nødt til at vide, hvor vigtigt det er at styrke kapaciteten mod ubåde, hvis vi skal kunne prioritere det.«

Sådan lyder det fra forsvarsordfører hos Socialdemokraterne, Henrik Dam Kristensen. Efter at Jyllands-Posten søndag kunne fortælle, at to mystiske objekter er blevet observeret af forskningsskibe i danske farvande, vil han nu bede Forsvarsministeren give en vurdering af, hvor reel ubådstruslen mod Danmark er.

Forsvaret vil nemlig ikke udelukke, at der er tale om neddykkede ubåde af muligvis russisk herkomst, og reelt set er mulighederne for at finde ud af, hvad der er op og ned i sagen så godt som ikke-eksisterende. Danmark har nemlig intet forsvar mod ubåde, forklarer marinehistoriker på Forsvarsakademiet Søren Nørby, der er ekspert i ubåde og undervands­krigsførelse.

»Vi ved faktisk ikke, hvad der foregår under vandet på danske farvande. Hvis man anser fremmede ubåde som et problem, så bør man investere i noget mere udstyr,« siger han.

Danmark har tre fregatter og to støtteskibe med sonarer, som man kan bruge til at finde ubåde med, men skibene er oftest ude på de store farvande langt væk fra Danmark. Derudover har Danmark mulighed for at trække på NATOs forsvar mod ubåde.

Men hvis der kommer mere fokus Østersøregionen og adgangsvejene til og fra Østersøen ad de danske stræder, vil det være hensigtsmæssigt at øge kapaciteten og selv blive i stand til at se, hvad der foregår under vandoverfladen også uden NATOs hjælp. Det mener kontreadmiral og chef for Forsvarsakademiet, Nils Wang.

»Vi har muligheden for at sætte det udstyr, der skal til, på noget af det grej, vi allerede har købt. For eksempel vores nye flådehelikoptere, som kan udstyres med sonarer. Det vil give et godt system, men det koster penge, og i sidste ende er det en afvejning af, om det er nødvendigt,« siger han.

Det er muligt at sætte ubådsdetektering på de nye Seahawk-helikoptere, og det er netop en af de løsninger, som forsvarsordfører hos Dansk Folkeparti, Marie Krarup, gerne ser, bliver undersøgt nærmere.

»Det er for dårligt, at vi ikke kan se ubåde, der færdes i vores egne farvande. Det er en uholdbar situation, og det har det være længe. Vi har for længst stillet forslag om, at vi undersøger mulighederne for, at vi kan få udstyr til helikopterne, og derudover skal vi også se på, om det er muligt at opbygge vores egen ubådsstyrke,« siger hun.

I sidste forsvarsforlig blev det besluttet, at Danmark skal trække på NATOs kapacitet og finde andre metoder til at håndhæve territorierne i havet. Tidligere udenrigsminister og forsvarsordfører hos De Radikale, Martin Lidegaard, mener dog, at situationen har ændret sig, og at det muligvis er blevet nødvendigt, at Danmark bliver i stand til selv at kunne undersøge egne farvande.

»Det er interessant at overveje, hvad vi kan købe os til af overvågningsudstyr. Dels til vores egne farvande, men også omkring Arktis. Vi kommer til at skulle have et øget beredskab og øget overvågning både til lands og til vands, så vi selv kan overvåge vores egne farvande og samtidig trække på vores allierede, hvis det er nødvendigt for at fastholde vores suverænitet,« siger han.

Han ser ikke for sig, at Danmark skal til at genindføre en ubådsflåde, men mener, at måleudstyr er vejen frem, hvis Forsvaret har vedvarende mistanke om, at der er fremmede elementer i dansk vand. Martin Lidegaard forventer ligesom S og DF, at forsvarsministeren kan levere en vurdering af ubådstruslen, inden næste forsvarsforlig skal udarbejdes.

»Men vi bliver nødt til at være pinligt bevidste om, at hvis vi skal overvåge vores farvande mere, så er der andre områder, hvor der skal skæres ned. Vi håber, at der vil være politisk mod til at foretage de prioriteringer, der skal foretages, når vi kommer der til,« siger han.

Selv om Alternativet også gerne ser en militærfaglig vurdering af situationen, mener partiets forsvarsordfører, René Gade, ikke at et par måske-ubåde er nok til at overveje militær oprustning.

»Vi vil ikke købe mere militært materiel. Det er ærgerligt, hvis vi skal til at diskutere, om vi skal forsvare vores suverænitet over for ubåde, som muligvis ikke eksisterer. Danmarks forsvarspolitik skal sikres gennem vores internationale humanitære bidrag og alliancer, det dækker os bedre ind - også over for ubåde.«

Regeringen vil gerne efterkomme kravet om en ny militærfaglig vurdering af ubådstruslen og Ruslands aktiviteter på det område, fortæller Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen. Siden det nuværende forsvarsforlig blev indgået i 2013, har situationen ændret sig.

»Der skal en løbende militærvurdering til af, hvor konkret truslen fra Rusland er. Vi så det i Sverige for nyligt med observationer af ubåde og gentagne gange med overflyvninger og krænkelser af dansk luftrum. Vi havde en forventning om, at det ikke var mere nødvendigt at lægge vægt på mere internationale perspektiver i sidste forsvarsforlig, men den situation har ændret sig,« siger han og tilføjer:

»Rusland har ændret fuldstændig adfærd og er blevet meget mere offensiv, end vi har været vant til. Det giver stof til eftertanke i forhold til, om vi bliver nødsaget til anskaffe os noget udstyr, der kan overvåge, hvad eventuelle russiske ubåde foretager sig i danske farvande.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.