Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politisk flertal kræver flygtninge hurtigere i traumebehandling

Et flertal af Folketingets partier mener, at der går for lang tid, før flygtninge kommer i traume­behandling. De efterlyser øjeblikkelig handling fra regeringen.

En bus ankommer til Auderød Asylcenter for at køre flygtninge ud til deres permanente hjem.
En bus ankommer til Auderød Asylcenter for at køre flygtninge ud til deres permanente hjem.

Integrationsminister Inger Støjberg (V) bliver nu sat under pres af et politisk flertal uden om den smalle Venstre-regering.

Presset kommer, efter at Berlingske i dag kan fortælle, at der i gennemsnit går 14 år, før traumatiserede flygtninge kommer i behandling efter ankomsten til Danmark. Den manglende behandling kan have alvorlige konsekvenser, idet landets flygtninge bliver fastholdt i angst, søvnløshed og depression, der samtidig gør det svært at få dem integreret og videre ud i job.

»Der går utroligt lang tid, før flygtninge med traumer kommer i behandling. Det må simpelthen kunne gøres bedre. Det er en meget ubehagelig situation for flygtningene, men faktisk også for samfundet, fordi vi gerne vil have, at de bliver samfundsborgere, der har et job og betaler skat,« siger Socialdemokraternes integrationsordfører, Dan Jørgensen.

Han forklarer, at han nu vil lægge pres på integrationsministeren, da det »ultimativt er Inger Støjbergs ansvar«. Foruden Socialdemokraterne vil også de Radikale, SF, Enhedslisten, Alternativet og Liberal Alliance gå til ministeren og afkræve svar på, hvordan traumatiserede flygtninge hurtigere får den nødvendige behandling.

Johanne Schmidt-Nielsen, der er politisk ordfører for Enhedslisten, kalder situationen »helt uholdbar« og »dybt problematisk«, mens SFs integrationsordfører, Jacob Mark, sågar kræver en national handlingsplan.

»Jeg synes, at det er under al kritik. For det første frygter jeg, at de traumeramte flygtninge får et rigtigt dårligt liv, fordi de aldrig kommer til at fungere normalt og være sig selv. For det andet tror jeg aldrig, at vi får disse mennesker til at være en del af det danske samfund. Uanset partifarve må alle have en interesse i at få dette problem løst,« siger Jacob Mark.

Placering af ansvaret

Ifølge eksperter er der flere årsager til, at der kan gå mange år, før flygtninge kommer i behandling, selv om de bærer rundt på traumer. Forklaringerne er blandt andet, at kommunerne ikke er gode nok til at opspore symptomer på tortur- og krigstraumer, mens det samtidig er et tabu i flere ikke-vestlige kulturer at tale om psykiske lidelser.

Integrationsordfører for de Konservative, Naser Khader, mener ikke, at det er samfundets ansvar at få flygtninge tidligere i traumebehandling, ligesom danskerne også selv har et ansvar for at gå til læge, hvis de er syge, forklarer han.

»Hvis flygtninge har været udsat for tortur, og det smerter dem, så er der intet, der forhindrer dem i at gå i behandling. Det må være deres eget ansvar at beslutte sig for, om de vil have deres traumer behandlet. Det kan andre ikke gøre for dem,« siger Naser Khader.

Hos Dansk Folkeparti mener integrationsordfører Martin Henriksen, at der er klar plads til forbedring, men at det også kan være en stigende udgift for samfundet, hvis flere flygtninge med traumer bliver opfanget.

»Det er selvfølgelig ikke et argument for, at man ikke skal forsøge at opfange dem, men et argument for at sige, at vi skal have øje for, hvor mange der kommer ind i landet, hvis vi fortsat skal have et bare nogenlunde velfungerende sundhedsvæsen,« siger han.

Minister søger viden på området

Også Liberal Alliances integrationsordfører, Simon Emil Ammitzbøll, ser helst, at færre flygtninge opnår asyl i landet. Han mener, at tallet på de 14 år understreger, at Danmark »i forvejen har komplikationer med at få flygtninge integreret«.

»Men det er selvfølgelig vigtigt, at de flygtninge, der har fået asyl i Danmark, fremadrettet får opdaget deres traumer i tide. Det kan der ikke være nogen tvivl om,« siger han.

Berlingske har forelagt integrationsminister Inger Støjberg oplysningen om, at et politisk flertal kræver hurtigere behandling til traumatiserede flygtninge.

»Jeg vil selvfølgelig høre, hvad de siger og foreslår, og så må vi se på det. Men vigtigt er det i hvert fald nu, at vi får viden på området,« siger ministeren.

Regeringen har i efteråret igangsat et modelprojekt, der med en pulje på otte mio. kroner blandt andet skal give deltagerkommuner redskaber til at opspore flygtninge, der lider af traumer. Inger Støjberg afviser ikke, at der skal gøres endnu mere for traumatiserede flygtninge, så de bedre kan integreres i det danske samfund end hidtil.

»Flygtninge har selv et vist ansvar for at gå til lægen, når de mærker symptomer på traumer, men vi må også se i øjnene, at det for mange kan være en uoverkommelig opgave. Det er klart, at kommunerne også har et medansvar for at opspore traumerne, og det håber jeg, at kommunerne med modelprojektet kan blive bedre til,« siger ministeren.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.