Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politikommissær: PET skal ikke druknes i bagateller om radikalisering

Politiets Efterretningstjeneste vil få al for mange oplysninger, de ikke kan gøre noget ved, hvis kommuner og PET i højere grad skal samarbejde om radikalisering uden om politikredsene, mener leder den forebyggende indsats hos Østjyllands Politi.

Tirsdag kørte debatten om, hvorvidt kommuner i udgangspunktet bør henvende sig direkte til PET, hvis lærere og pædagoger får mistanke om børn eller unge, der er på vej ud på en radikaliseret løbebane, i stedet for først at vende det med det lokale politi.

En artikel i Jyllands-Posten viste, at der er stor forskel på kommunikationsvejen for indberetninger rundt om i landet, og det fik flere partier til at kræve en mere direkte vej mellem kommuner og PET.

Men det vil overlæsse PET med bagateller, vurderer politikommissær Allan Aarslev, der er leder af den kriminalpræventive sektion hos Østjyllands Politi.

»PET ville blive oversvømmet med oplysninger om personer, der ikke er i nærheden af at begå noget som helst kriminelt og ikke har brug for overvågning, men måske er tidligt på vej ud i en radikaliseret løbebane. Og netop det kan vi lokalt gøre noget for at ændre. Hvis man sender de her informationer til PET og ikke giver dem til os, så ville man ikke opnå de muligheder, der er, for tidlig forebyggelse,« siger han.

Når lærere og andre kommunale medarbejdere møder børn og unge, der viser tegn på radikalisering, kan det være alt fra en lille dreng, der tegner en bombe til en ung, der giver udtryk for gerne at ville til Syrien og kæmpe. Der er forskel på alvoren, og da efterretningstjenesten er ikke på samme måde en del af det forebyggende arbejde, vil den ifølge politikommissæren i mange tilfælde ikke kunne tage de nødvendige initiativer.

»Vi kan ikke overvåge os ud af det her. Så det er nogle andre initiativer, vi i politiet tager. Vi taler med de unge og sætter andre ting i gang, som gør, at de standser den radikale løbebane. Og det kan vi bare ikke se, at PET med de initiativer, de tager, er i gang med,« siger Allan Aarslev.

Han påpeger, at det desuden allerede står hver enkelt kommunale medarbejder frit for, om man vælger at kontakte politiet eller gå til PET med sin bekymring. Det passer altså ikke, at indberetninger altid først skal igennem det lokale politi.

»Lærerne bestemmer fuldstændig selv, hvem de vil henvende sig til. Oplever en kommunal medarbejder noget, de synes, er alvorligt, så er det op til den enkelte medarbejder at henvende sig direkte til PET. Det vi lokalt har, er en forebyggende indsats, som de også meget gerne må henvende sig til,« forklarer den østjyske politikommissær, der generelt tror, at kommunerne er gode til at lave den vurdering.

»Og skulle de ved en fejl komme til at henvende sig til os med noget, der er alvorligt, så sender vi jo lynhurtigt informationerne videre til PET,« understreger Allan Aarslev.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.