Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politikernes lønkamp kan ende i et forlis

En ambitiøst anlagt reform af politikernes løn ender efter alt at dømme med småjusteringer. Folketinget slår hælene i over for lønstigninger.

Politikerne havde på forhånd givet hinanden håndslag på, at de ville følge de anbefalinger om deres løn og pension, som vederlagskommissionens formand, Michael Christiansen (foto), fremlagde i går i Eigtveds Pakhus. Men så smuldrede flertallet. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen
Politikerne havde på forhånd givet hinanden håndslag på, at de ville følge de anbefalinger om deres løn og pension, som vederlagskommissionens formand, Michael Christiansen (foto), fremlagde i går i Eigtveds Pakhus. Men så smuldrede flertallet. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen

Et bebudet opgør med danske politikeres løn og pension kan nu være på kurs mod en grundstødning.

Intentionen var ellers ikke til at tage fejl af, da et bredt flertal i Folketinget i 2014 besluttede en kulegravning af deres egne løn- og pensionsvilkår – og især de udskældte eftervederlag – som ofte har været under beskydning for at være alt for lukrative og uigennemsigtige.

Vederlagskommissionen blev nedsat til formålet, og Socialdemokraterne, Venstre, de Radikale, SF og de Konservative gav hinanden håndslag på, at kommissionens anbefalinger skulle munde ud i en reform af løn- og pensionsforholdene.

I går fremlagde kommissionen sin rapport med en anbefaling om at hæve politikernes løn for så til gengæld at forringe vilkårene for pension og eftervederlag. Men den samlede pakke har vist sig at være uspiselig for de selvsamme partier, der ellers havde lovet hinanden at følge kommissionens anbefalinger.

Den foreslåede lønstigning for folketingspolitikere fra 625.000 kr. til 870.000 kr. er for høj, lyder det fra flere partier, der til gengæld gerne vil regulere pensionen og det uskældte eftervederlag.

Men regeringens udgangspunkt for de forestående drøftelser med partierne er den samlede pakke, pointerer social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V). Og derfor ærgrer hun sig over partiernes meldinger.

»Jeg kan jo godt vejre den politiske holdning og konstatere, at der på ingen måde kan samles et flertal for det forslag, kommissionen er kommet med, og det er trist,« siger hun.

Karen Ellemanns eget parti, Venstre, har også tidligere afskrevet kommissionens forslag til en lønstigning, men hun understreger, at det nu handler om at finde en »velafbalanceret« løsning.

»Så det her med at begynde at pille i enkeltelementerne i forhold til både folketingspolitikere og ministres vederlæggelse, har jeg vanskeligt ved at forestille mig. Det er ikke en begavet vej nu og her,« lyder det.

Tror du, det ender med, at den store, bebudede reform udebliver?

»Noget kunne da tyde på det. Jeg kan godt se, at det her har en vanskelig politisk gang med de meldinger, der er kommet. Drøftelserne vil tage udgangspunkt i den samlede pakke, og det er ikke en forhandling om enkeltelementer,« siger Karen Ellemann.

Musketereden smuldrede

Det var et lækket dokument fra kommissionen, som Politiken omtalte 6. januar, der fik de fem partier til at trække sig fra musketereden om den automatiske opbakning ét efter ét. Dokumentet omhandlede lønstigningerne men gik ikke i detaljer med de tilsvarende forringelser på pension og eftervederlag.

Derfor gik aftalepartierne alle ud med en forsikring om, at de ikke ville gå med til en lønstigning af den kaliber – uden på forhånd at kende kommissionens samlede anbefalinger.

En øvelse, der kan tilskrives frygten for vælgernes dom, men som kan føre til ufrivillig grådighed, lyder vurderingen fra Per Nikolaj Bukh, der er professor i offentlig ledelse ved Aalborg Universitet.

»Politikerne har så travlt med at argumentere imod en lønstigning, at de glemmer at sige, at den jo skulle sikre en afvikling af en alt for lukrativ pensionsordning, som ingen andre danskere har. I deres iver efter at fremstå nøjsomme, risikerer politikerne dermed at ende med at være grådige. Det vil være sørgeligt, hvis det ender sådan,« siger han om risikoen for status quo.

Regnestykket går i nul

Vederlagskommissionen anbefaler et opgør med den tjenestemandslignende pension, folketingspolitikerne har i dag, og som ifølge kommissionen er »forældet, uigennemsigtig og gunstig«.

Politikere stilles pensionsmæssigt i dag, som om de har arbejdet meget længere, end de har, og derfor foreslår kommissionen at der skæres i ordningen, så den kommer til at minde mere om en almindelig arbejdsmarkedspension.

Derudover lægger kommissionen op til en markant ændring af det udskældte eftervederlag for at forhindre, at politikere får udbetalt dobbeltløn på skatteydernes regning. Politikere har hidtil kunnet skifte fra ét politisk job til et andet og samtidig modtage eftervederlag fra det første job uden modregning. Kommissionen foreslår nu, at der altid sker en modregning i sådanne tilfælde.

Ifølge Per Nikolaj Buch er netop pensionen og eftervederlaget afgørende steder at sætte ind.

»Det er vigtigt at få normaliseret pensionsvilkårene. Eftervederlag og pensioner bør begrænses for i stedet at betale en ordentlig løn for det udførte arbejde. Samfundet binder sig til meget dyre pensioner, som man ikke får noget for,« siger han.

Beregningerne fra kommissionen viser da også, at hvis man fulgte anbefalingerne, ville regnestykket over tid gå i nul, når de forringede pensionsvilkår ville udligne lønstigningerne.

Benspænd fra Socialdemokraterne

Mens regeringen tager udgangspunkt i den samlede rapport fra Vederlagskommissionen, lyder der noget anderledes toner fra Socialdemokraterne.

»Der var lagt op til, at det var en samlet pakke, som man kunne tage eller lade være. Og der gør vi så det sidste,« siger gruppeformand Henrik Sass Larsen, der på forhånd afskriver, at der bliver tale om en stor reform:

»Det bliver smårettelser for vores vedkommende. Det bliver ikke en stor løn- og pensionsreform.«

Men der er vel dele af kommissionens rapport, I kan gå med til. Vil I eksempelvis støtte en ændring vilkårene for pension og eftervederlag?

»I gennemsnit er man folketingspolitiker i relativt kort tid, og derfor er det måske ikke så urimeligt, at man har nogle særlige pensionsvilkår. Det kan sagtens være, der skal ændres noget, men vores udgangspunkt er smårettelser. Vi vil lige læse rapporten først,« siger Henrik Sass Larsen.

Mens Socialdemokraterne afviser en grundlæggende ændring af pensionsvilkårene, er flere andre partier af en anden opfattelse. Både Dansk Folkeparti, Enhedslisten, SF, de Konservative og de Radikale ser gerne, at politikernes pensionsalder ensrettes med folkepensionsalderen, og alle partierne ønsker også et opgør med eftervederlagsordningen.

Trods viljen fra en stor del af Folketingets partier, frygter forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch, at sagen kan støde på grund.

»Man risikerer, at Christiansborg konkluderer, at sagen er gået i hårdknude, og at man derfor ikke rører mere ved det, mens de ting, som er blevet voldsomt kritiseret af politikerne selv, får lov at køre videre,« siger forskningschefen.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.