Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politikere vil undersøge strafforskelle til ungdomskriminelle

Hver femte unge lovovertræder idømmes en behandlingsstraf på en institution, men tallene dækker over store forskelle kommunerne imellem. Det kan skyldes kassetænkning, lyder det fra ekspert. Politikere vil have undersøgt strafforskellene.

ARKIVFOTO
ARKIVFOTO

Postnummeret er tilsyneladende afgørende for, om unge kriminelle ender i fængsel eller ej, og det vækker opsigt på Christiansborg.

Syv ud af 19 unge kriminelle fra Esbjerg blev i 2013 idømt en såkaldt ungdomssanktion som alternativ til en ubetinget fængselsstraf. Helt anderledes ser det ud i Københavns Kommune, hvor alle 63 lovovertrædere under 18 år blev idømt fængselsstraffe, mens ingen endte med en ungdomssanktion.

Det viser en opgørelse fra Justitsministeriet, og det er de store forskelle i straffene, politikerne reagerer på.

Et politisk flertal vil nu have undersøgt, hvorfor der er så store forskelle kommunerne imellem, når det gælder brugen af ungdomssanktioner.

»Det er bekymrende, at der er så stor forskel. Man kan få den mistanke, at der er nogle kommuner, der har noget imod ungdomssanktioner, og det er helt uacceptabelt for de unges retssikkerhed,« siger Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen (V).

Også SFs retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), finder det »mærkeligt«, at nogle kommuner indstiller unge lovovertrædere til socialpædagogisk behandling, mens andre kommuner ikke gør det.

Formand for landets forsvarsadvokater Henrik Stagetorn finder også forskellene »påfaldende«.

»Jeg er meget overrasket over forskellene og er ikke stødt på nogen argumenter, der kan forklare det. Man kan få den mistanke, at det handler om økonomi,« siger han.

Han henviser til, at kommunerne skal hæfte for udgifterne til ungdomssanktionen, der typisk er et toårigt forløb med socialpædagogisk behandling. Hvis den unge derimod idømmes en traditionel fængselsstraf, er det staten, som afholder udgifterne.

Muligheden for at idømme ungdomssanktioner trådte i kraft i 2001, og frem til 2006 blev et stigende antal unge idømt sanktionen.

Men i forbindelse med kommunalreformen i 2007 overgik finansieringen af ungdomssanktionen til kommunerne, og siden har antallet af sanktionsdømte været faldende.

»Vi har generelt set et fald i anvendelsen af ungdomssanktioner, som formentlig skyldes både økonomiske forhold, hvor kommunerne jo efter reformen skal betale regningen, men også fordi ungdomskriminaliteten generelt har været faldende de seneste ti år,« siger professor i socialt arbejde Inge Bryderup fra Aalborg Universitet.

I Esbjerg Kommune er brugen af ungdomssanktioner et bevidst valg, lyder det fra direktør for Børn og Kultur Jørn Henriksen.

»Vi er helt bevidste om, at det på den korte bane er et dyrt alternativ med ungdomssanktionen. Men vi tror alligevel på, at det er billigere i længden, både for kommunen og i et samfundsmæssigt perspektiv, hvis det lykkes at få nogle unge ud af en kriminel løbebane,« siger Jørn Henriksen.

Mens Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen (S), erklærer sig parat til at få undersøgt de kommunale forskelle, peger de borgerlige på indførelse af en ungdomsstol, som skal sikre et ensartet strafniveau:

»Det er helt uacceptabelt med forskelle, og derfor er der behov for at få nogle specialuddannede dommere i en fælles ungdomsdomstol, der tager stilling til, hvad det er for en straf, unge under 18 skal have,« siger de Konservatives politiske leder, Søren Pape Poulsen (K).

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.