Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politikere vil sikre stemmeret til personer under værgemål

2000 borgere er forhindret i at stemme til folketingsvalg, fordi de er økonomisk umyndiggjorte.

(Foto: Asger Ladefoged/Scanpix 2017)
(Foto: Asger Ladefoged/Scanpix 2017)

Borgere, der er ude af stand til at tage vare på deres egen økonomi, risikerer at miste retten til at stemme til folketingsvalg. Har man brug for at komme under værgemål, bliver man nemlig umyndiggjort.

Og dermed har man ifølge Grundloven ikke ret til at stemme til Folketinget.

Det fastslog Højesteret i en dom i januar. Men på Christiansborg tegner der sig nu et flertal for at ændre reglerne.

Tirsdag skal Folketinget førstebehandle et forslag fra Enhedslisten, Alternativet, De Radikale og SF. De vil løse problemet uden at ændre grundloven.

Hvis personer under værgemål fratages deres retlige handleevne uden at blive egentligt umyndiggjorte, så vil det ikke være i konflikt med Grundloven at lade dem stemme til Folketinget, lyder partiernes forslag.

»Det er et voldsomt demokratisk underskud i vores samfund, at vi har 2000 statsborgere, som i modsætning til alle andre borgere ikke har stemmeret til Folketinget,« siger Enhedslistens handicapordfører, Jakob Sølvhøj.

Socialdemokratiets handicapordfører, Orla Hav, har tidligere over for Politiken erklæret sig positiv over for hensigten bag forslaget.

Og det samme er Dansk Folkepartis handicapordfører, Karina Adsbøl. Hun skal diskutere forslaget med sin folketingsgruppe tirsdag formiddag.

»Fordelen vil være, at de kan føle, at de er en del af demokratiet. Selv om man har svært ved at håndtere sin økonomi, kan man jo godt have en mening om tingene,« siger Karina Adsbøl.

Adsbøl understreger, at hun endnu ikke har lagt sig fast på, om den model, som de fire partier foreslår, er den rigtige.

Højesterets dom fra januar handlede om tre mænd og en kvinde med psykiske handicap. De havde lagt sag an mod staten, fordi de ikke må stemme ved folketingsvalg.

Det skyldes, at de har en værge til at varetage deres økonomiske sager og fået frataget deres retlige handleevne.

Højesteret fastslog, at personer underlagt såkaldt paragraf 6-værgemål ikke kan stemme til folketingsvalg. De er nemlig umyndiggjorte.

Maria Ventegodt, der er ligebehandlingschef hos Institut for Menneskerettigheder, foreslog umiddelbart efter dommen at ændre værgemålsloven, sådan at man kun delvist mister den retlige handleevne.

Derved kan personer under værgemål bevare stemmeretten, lød hendes vurdering.

Umyndiggjorte kan godt stemme ved valg til kommuner, regioner og EU-Parlamentet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.