Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politikere vil sikre pas til dansk mindretal syd for grænsen

Det vil fortsat være et nåleøje for den rigtige og i gåseøjne ægte mindretalssydslesviger, påpeger formand.

På det tyske pas pryder en ørn. På det danske en krone.

Er man dansk i hjertet, men født og opvokset lige syd for grænsen, er det gerne ørnen, man har trykt på passet.

Men nu foreslår Folketingets Sydslesvigudvalg, at Danmark fremover kan give medlemmer af det danske mindretal i Slesvig-Holsten mulighed for at opnå dansk statsborgerskab. Også selv om de er tyske statsborgere og bor syd for grænsen.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Udvalget består af Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Socialdemokratiet.

Det har indstillet til udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), at tyske statsborgere, der tilhører mindretallet og bor i Sydslesvig, kan opnå indfødsret.

I så fald skal Danmark fravige et princip om, at indfødsret kun gives til personer med bopæl inden for de danske grænser.

Slesvigudvalgets formand, tidligere folketingsmedlem Kim Andersen (V), kalder forslaget "en meget kraftig understregning af det bånd, der er til Sydslesvig, og den samhørighedsfølelse, der er".

- Men det er så også en understregning af, at man virkelig skal have en grundfæstet tilknytning i det danske mindretal gennem mange år, siger han til Kristeligt Dagblad.

Kim Andersen understreger, at forslaget indebærer fem kriterier, hvoraf tre skal være opfyldt.

- Det vil fortsat være et nåleøje for den rigtige og i gåseøjne ægte mindretalssydslesviger, siger Kim Andersen.

Forslagets kriterier til dansk indfødsret omfatter krav til dansk skolegang eller danske sprogkundskaber, tre års tidligere uafbrudt bopæl i Danmark og mindst ti års aktivt bestyrelsesarbejde eller ansættelse i en af det danske mindretals organisationer.

Et af kriterierne går desuden på, at ansøgeren skal have dansk afstamning. Det betyder, at "mindst en person i ansøgerens slægt fire generationer tilbage har haft dansk indfødsret ved fødslen".

Det sidstnævnte kriterium får en blandet modtagelse i grænselandet.

Anke Spoorendonk, der er justits- og europaminister i delstatsregeringen i Slesvig-Holsten og medlem af mindretalspartiet SSW, respekterer ønsket om dobbelt statsborgerskab blandt dansksindede i delstaten.

- Men jeg har et stort problem med, at dansk afstamning kan komme til at spille en rolle for dansk statsborgerskab.

- Det er en tankegang, der går stik imod den mindretalsordning, vi har i Sydslesvig, siger Anke Spoorendonk blandt andet til Kristeligt Dagblad.

Ministeren råder Sydslesvigsk Forening til "at tænke sig godt om, inden man siger ja til disse kriterier".

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.