Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politikere vil privatisere køreprøverne

V foreslår at privatisere køreprøver på grund af lang ventetid. Forslaget møder bekymring fra kørelærere.

Køre-elever skal ikke vente i måneder på at komme til køreprøve, fordi politiet er overbelastet. Derfor skal køreprøver privatiseres, mener Venstre ifølge Jyllands-Posten.

Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, lægger op til, at Færdselsstyrelsen fra 2019 skal overtage opgaven fra Rigspolitiet.

»Jeg har en forventning om, at vi fra 1. januar 2019 kan gennemføre sådan en ordning. Ud over at afskaffe de lange ventetider får vi som bonuseffekt, at vi aflaster Rigspolitiet,« siger Kristian Pihl Lorentzen til Ritzau.

»De har rigeligt at se til med egentlige politiopgaver, herunder jagt på kriminelle bander og andet.«

Færdselsstyrelsen skal autorisere prøvesagkyndige, så kvaliteten sikres. Det kan ske, som da man flyttede synet af motorkøretøjer fra politiet til private synshaller.

Køreprøver kan klares af tidligere kørelærere eller af politifolk, mener Kristian Pihl Lorentzen.

»Det er da oplagt. De har jo i særlig grad forstand på færdselsloven.«

»Rundt omkring i landet vil mange være interesseret i at løse opgaven og få sig et levebrød. Og gennemføre køreprøver af høj kvalitet,« siger Kristian Pihl Lorentzen.

Siden skal privatiseringen ordnes af de to fagministre, justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og transportminister Ole Birk Olesen (LA).

»Den nuværende situation er helt uacceptabel. Både for borgere og erhvervslivet samt erhvervschauffører,« siger Kristian Pihl Lorentzen.

Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen, er ifølge Jyllands-Posten positivt stemt for forslaget.

Hos Dansk Kørelærer-Union er formand René Arnt enig i, at der skal ske noget, fordi politiet har travlt med mange andre opgaver.

Men kørelærerformanden advarer imod, at forslaget om at privatisere kan have en slagside.

»Vi er bekymrede for, at der kan gå konkurrence i køreprøveafviklingen, og det er der ikke nogen, der har interesse i,« siger René Arnt.

Han mener i stedet, at den bedste løsning vil være at samle opgaven under Færdselsstyrelsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.