Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politikere vil fyre præst for afvisning af opstandelsen

Flere politikere mener, at man ikke kan være præst, når man ikke tror på opstandelsen, og kræver derfor præsten Per Ramsdal fyret, fordi han har sagt, at han ikke tror på, at Jesus fysisk stop op af graven.

Arkivfoto. Præsten Per Ramsdal.
Arkivfoto. Præsten Per Ramsdal.

Man kan ikke være præst i folkekirken, hvis man ikke tror på opstandelsen. Det mener flere politikere, der nu lægger pres på biskop Peter Skov-Jakobsen for at få ham til at fyre den omstridte præst Per Ramsdal. Det skriver Jyllands-Posten.

Per Ramsdal har tidligere sagt i et interview med avisen, at han ikke tror på, at Jesus fysisk stod op af graven, og det bør ifølge flere politikere udløse en fyreseddel.

»Når han betvivler centrale elementer i kristendommen som kødets opstandelse, kan han ikke være præst. Ramsdal sætter med sine udtalelser sig selv uden for kirken. Hvis ikke det får konsekvenser for ham, mener jeg, at biskoppen svigter,« siger Dansk Folkepartis kirkeordfører, Christian Langballe (DF), til Jyllands-Posten.

Venstres Esben Lunde Larsen (V) mener, at Per Ramsdal bryder med præsteløftet og ser heller ikke andre muligheder end en opsigelse.

Liberal Alliances kirkeordfører, Mette Bock (LA), opfordrer biskoppen til at sige trosbekendelsen højt sammen med Per Ramsdal, og hvis han ikke svarer ja, må deres veje skilles, mener hun.

Lektor i teologi Peter Lodberg fra Aarhus Universitet mener dog, at politikerne ikke bør blande sig i, om biskoppen skal fyre en præst.

Hverken biskop Peter Skov-Jakobsen eller Per Ramsdal har ønsket at udtale sig, skriver Jyllands-Posten.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.