Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politikere uden tøj på

Spørgsmålet er, hvor længe illusionen kan opretholdes. En dag dukker der måske en lille dreng op og råber de forløsende ord i Folketingets højloftede sale: »De har jo ikke noget tøj på.«

Spørgetime med Statsministeren i Folketingssalen. En række politikere ønsker færre folketingsmedlemmer.
Spørgetime med Statsministeren i Folketingssalen. En række politikere ønsker færre folketingsmedlemmer.

Når en række fremtrædende politikere i dag foreslår, at antallet af folketingsmedlemmer sættes ned, så dækker det over en sandhed, som ingen ønsker at tale om. Nemlig at magten igennem nogle årtier langsomt, men sikkert, er sivet fra Folketinget og det nationale politiske niveau. De områder, som de folkevalgte tager sig af, bliver stadig færre, og inden for de områder, som nationale parlamenter fortsat har rådighed over, bliver spillerummet stadig mindre. Og det er der mange årsager til.

Globalisering, international økonomi og åbne markeder betyder, at der er snævre grænser for, hvad Folketinget kan regulere alene uden at støde ind i internationale aftaler. Alene den seneste diskussion om børnecheck til udenlandske arbejdstagere illustrerer, at det har meget kontante konsekvenser, når man tilslutter sig arbejdskraftens fri bevægelighed. Landbrugs-, fiskeri-, handels-, valuta­kurs-, industri- og miljøpolitik er eksempler på områder, der stort set er forsvundet fra Folketinget. Dertil kommer, at kommuner og regioner, som efter strukturreformen er blevet større og mere magtfulde, har overtaget store dele af den primære velfærd.

Stort fokus på Folketinget

Det paradoksale er, at der aldrig har været så meget fokus på Folketinget og den nationale politik. Hver en krog af lovgivningsarbejdet og interne diskussioner følges tæt af medierne, og toppolitikerne tager indimellem karakter af rockstjerner målt på interesse og medie­dækning. Det er godt for den ­politiske debat og vælgernes engagement. Nye 24-timers nyheds­kanaler, online-dækning og sociale medier betyder, at meningerne krydses og diskussionerne bliver levende som aldrig før. De, der vil, kan følge med fra Borgen fra minut til minut. Men de bestemmer altså stadig mindre – politikerne – og nu vil en række toppolitikere have dem til at være færre, fordi en pæn del af dem ikke har nok at tage sig til.

Så jo mere den nationale selv­bestemmelse skrumper, des mere er der tilsyneladende behov for at markedsføre det nationale politiske niveaus magt og indflydelse. Det er med til at bevare forestillingen om, at vi fortsat uindskrænket er herre i eget hus. Det er vigtigt for selvbevidstheden i et lille land, som let drukner i det store EU, hvor ingen kender hverken politikere, kommissærer eller magtens kringelkroge. Men spørgsmålet er, hvor længe illusionen kan opretholdes. En dag dukker der måske en lille dreng op og råber de forløsende ord i Folketingets højloftede sale: »De har jo ikke noget tøj på.«

Når striden om de offentlige budgetter skal vokse med 0,0 eller 0,8 procent repræsenterer en af de største politiske uenigheder, så kan det kun være et spørgsmål om tid, før drengen kommer. Det bliver næppe politikerne i Folke­tinget, der går forrest med at udstille deres egen tiltagende impotens. Det synes menneskeligt naturstridigt for mennesker, der har viet deres liv til at opnå magten.

Pseudoagtig debat

Til gengæld betyder den svindende magt, at den politiske debat ofte bliver meget pseudoagtig. Kombinationen af politikere, der får mindre at skulle have sagt og har behov for at profilere sig mere, mens medier forlanger flere nyheder fra rockstjernerne, er dømt til at gå galt.

Venstres Søren Pind karakteriserede i den forløbne uge den politiske debat som »iltfattig« i et blogindlæg på b.dk. Alle synes at acceptere kynismen. House of Cards bliver normen og ikke skræmmebilledet: »Når man betragter diskussionen, er politik kynisk, ufølsomt, mørkt, nødvendighedspræget, illusionsløst, taktisk (sjældent strategisk…),« skriver Søren Pind.

Og det har han ret i. Det er blandt andet en at grundene til, at politikere sammen med journalister rangerer så lavt i troværdighedsmålinger. Men måske de politikere, som Pind mener fortjener større respekt, skulle blive bedre til at indse begrænsningerne i det hverv, de er sat til at bestride. Selv om det kan synes svært.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.