Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politikere slår alarm: »Vi sidder rask væk i udvalget og afviser syge ansøgere trods lægeerklæringer«

Et unikt udvalg på Christiansborg får nu høvl fra egne medlemmer. For når politikerne giver afslag på statsborgerskab, skyldes det ofte »tilfældigheder« og »politiske dagsordener«, som endda kan være i strid med en international konvention. Ekspert kalder udvalget for »en uskik«, mens Venstre tværtimod mener, at det er til gavn for ansøgerne.

Christian Langballe(DF) på talerstolen under behandling af forslag til lov om indfødsrets
Christian Langballe(DF) på talerstolen under behandling af forslag til lov om indfødsrets

Forestil dig, at du bor på en villavej.

Både dig og din nabo vil udvide med en ny garage, så I anmoder begge kommunen om at få en tilladelse. I har to identiske sager, men når afgørelsen kommer, har din nabo fået tilladelsen, mens du har fået afslag. Og du får ikke at vide hvorfor.

Det synes måske ikke fair. Men flere politikere beskriver nu, at samme princip gælder, når borgere får svar fra Indfødsretsudvalget på Christiansborg.

For som ét af meget få steder i det danske system er det op til politikere at sagsbehandle sager om statsborgerskab.

I første omgang ender alle sager hos Indfødsretskontoret under Udlændinge- og Integrationsministeriet. Her undersøger embedsmændene, om ansøgerne lever op til en lang række krav, fastlagt af politikerne.

Men en stor pulje ansøgere befinder sig i en gråzone. Det kan være ansøgere, der grundet sygdom ikke lever op til et af kravene. De sager ender i Indfødsretsudvalget, hvor det politiske flertal afgør, om ansøgerne skal have dispensation eller ej.

Så da Athar Al-Swailey, Mevka Mujcinovic og Katarzyna Kristensen ikke blev danske statsborgere sidste år, var det, fordi en række politikere ikke mente, at de skulle have dispensation. Kvinderne havde alle modtaget en offentlig ydelse kortvarig på grund af blandt andet sygdom.

Nu beretter flere af udvalgets medlemmer om »tilfældige« afgørelser, hvor der »ses bort fra sagligheden« og om sager, hvor en international konvention bliver brudt.

En af dem er SFs Kirsten Normann Andersen. Hun ville »ønske«, at sagerne blev behandlet administrativ, for lige nu foregår det »ikke rimeligt«:

»I udvalget er afgørelserne ikke særlig saglige. Og ikke særlig demokratiske. Det er udelukkende en holdningstilkendegivelse, hvor det endda er sket, at to identiske sager fra ansøgere i samme familie har fået forskellige afgørelser, fordi de er blevet behandlet på to forskellige tidspunkter,« siger hun.

Alternativets Josephine Fock mener, at der i udvalget ikke eksisterer »lighed for loven«, mens de Radikales Marlene Borst Hansen kalder det »grotesk«, at politikere uden juridisk eller lægelig erfaring skal tage stilling til sagerne. Også Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen er bekymret.

»Man får ikke nogen begrundelse for, hvorfor man får afslag. Ansøgerne famler i blinde. Jeg kan slet ikke se fornuften i, at jeg som folketingspolitiker skal sagsbehandle på denne her måde. Politikere behandler heller ikke ansøgninger om SU eller kontanthjælp. Det er der andre mennesker, som er mere kompetente til,« siger hun.

V vil ikke være et gummistempel

Som et af de eneste lande optager Danmark kun nye statsborgere ved lov.

For i grundloven fra 1849 står det skrevet, at »ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov.«

Lande som Belgien, Island og Luxembourg har haft en lignende ordning, men har med tiden adskilt politik og statsborgerskab mest muligt ad, så tildelingen af statsborgerskab sker hos en administrativ myndighed.

Det modsatte er sket i Danmark.

Nu behandler Indfødsretsudvalget på Christiansborg flere dispensationssager end tidligere, mener seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder og ekspert i indfødsret Eva Ersbøll.

Hun peger på, at udvalget i perioden 1999 til 2006 lod ministeriet optage ansøgere på lovforslag, hvis de opfyldte nogle særlige betingelser for at få dispensation. Eva Ersbøll mener, at man bør gå tilbage til den tidligere praksis.

»Inden for grundlovens rammer kan man ændre den nuværende ordning, så politikerne i mindre grad skal afgøre sager og i stedet overlader det til en administrativ myndighed at konstatere, om de politisk fastsatte betingelser er opfyldt. Så vil der i højere grad være garanteret retssikkerhed,« siger hun og fortsætter:

»Desuden er det problematisk, at dispensationssager afgøres ved afstemning på lukkede møder, så man som ansøger ikke får politikeres begrundelse for at stemme ja eller nej. Det betyder også, at det er uklart, om politikerne følger konventionen. Som det er kommet frem, er der en erkendelse af, at det gør de nok ikke, så nu er det hele sådan lidt up in the air.«

Også juraprofessor ved Aarhus Universitet Jørgen Albæk Jensen mener, at den nuværende ordning er en »uskik«.

»Jeg synes, at det er en uskik, som grundloven selv er skyld i, fordi den tillader det. Men de fleste vil nok sige, at i et demokratisk retssamfund bør generelle regler styre udkommet, og ikke om politikerne tilfældigvis bryder sig om den ene eller anden person,« siger han.

Men ifølge udvalgets formand Christian Langballe (DF) har grundloven givet ham og de andre politikere magten til at bestemme, og sådan skal det forblive.

»Jeg tror, at juristerne ovre i ministeriet ville løbe skrigende væk, hvis de fik ansvaret for at give statsborgerskab. Det har de under ingen omstændigheder, det har vi. Vi laver retningslinjer, som embedsmændene administrerer, og sådan er det,« siger han.

Men hvis I laver klare retningslinjer for, hvornår man får dispensation, kan Indfødsretskontoret vel godt tage stilling til langt de fleste af sagerne?

»Det kræver jo, at vi i udvalget bliver enige om, hvad der skal give dispensation for, og det er vi ikke. Vi kan ikke lave regler, hvis vi ikke er enige,« lyder det fra Christian Langballe.

Heller ikke Venstres Jan E. Jørgensen ønsker at flytte mere ansvar over i ministeriet.

»Jeg ser meget gerne, at vi ikke får regler, der er så stramme, at folk bare får et nej, uden at en politiker har set sagen. Jeg synes faktisk, vi skulle have mere politik på det her område, for det er godt, at vi kan give dispensation i særlige tilfælde.«

Men kunne I ikke nøjes med blot at vedtage lovforslaget og lade sagsbehandlingen være op til embedsmændene?

»Hvis vi bare overlader det til embedsmændene, trækker vi os selv ud af processen, og jeg har det godt med ikke bare at være et gummistempel.«

Hvor ofte stemmer du ja til dispensation på nuværende tidspunkt?

»Jeg har ikke nogen statistik, og det kommer an på sagstypen, men jeg stemmer ja til masser af dispensationssager. Rigtig mange stemmer jeg selvfølgelig også nej til,« siger Jan E. Jørgensen.

I strid med konvention

For nylig voksede kritikken af udvalget sig endnu større.

I Dagbladet Politiken fremgik det, at udvalget har handlet i strid med FNs Handicapkonvention.

En kvinde fik afslag på sin ansøgning om statsborgerskab på trods af en lægeerklæring, der fastslog, at kvinden lider af posttraumatisk stress, ptsd, og derfor ikke kan bestå dansk- og indfødsretsprøven. Kammeradvokaten har vurderet, at staten vil tabe sagen i retten.

Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg (V) har nu anbefalet udvalget, at de genser sagen.

Ifølge Alternativets Josephine Fock er kvindens sag langt fra den eneste.

»Vi afgør en lang række sager, hvor ansøgeren har lægeerklæringer på, at de ikke kan leve op til kravene på grund af deres handicap. Vi sidder rask væk i udvalget og afviser syge ansøgere trods lægeerklæringer og til trods for, at det er i strid med handicapkonventionen,« siger hun.

Venstres Jan E. Jørgensen kalder sagen »ærgerlig«, og lægger ikke skjul på, at »der sikkert kan være lignende sager«.

»Derfor skal vi have rettet op på det. Men vi har ikke vidst bedre, og vi har ikke med åbne øjne brudt konventionen. Det skal ikke være til hinder for statsborgerskabet, at folk har et handicap. Omvendt skal man ikke få automatisk statsborgerskab, bare fordi man har et handicap,« siger han og fastslår, at udvalget nu skal finde en løsning i de nuværende regler.

De Radikales Marlene Borst Hansen fastslår ligeledes, at udvalget ikke har brudt konventionen bevidst.  Hun kalder det dog et »kæmpe problem«.

»Vi er ikke jurister. Hvad gør vi, når et politisk udvalg giver afslag, der er i strid med konventionerne? Det er et paradoks, og det er absurd, at vi ikke får en juridisk vurdering, inden sagen bliver forlagt, så vi ikke bryder konventionerne. Det burde være minimum,« siger hun.

Anderledes ser Christian Langballe på sagen. Han erkender blankt, at konventionen ikke skal diktere, hvordan han stemmer.

»Jeg mener ikke, at fordi man har ptsd, har man ret til at få statsborgerskab. Det er en praksis, jeg agter at fortsætte. «

På trods af at handicapkonventionen tilskriver noget andet?

»På trods af det, ja.«

Så du følger ikke altid handicapkonventionen?

»Nej, men det er sørme et stort spørgsmål, for konventionsjura er uhyrligt kompliceret. Men det rokker ikke ved mit faste udgangspunkt, at man skal være dansk i hjertet for at få statsborgerskab,« siger Christian Langballe.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.