Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politikere: PET skal ikke mangle penge

Et bredt spekter af politikere vil give Politiets Efterretningstjeneste stort set alle de penge, tjenesten kræver for at bekæmpe terror i Danmark efter massakren i Paris.

I hele Europa tales der om stramninger i terrorlovgivningen set i lyset af sidste uges angreb.
I hele Europa tales der om stramninger i terrorlovgivningen set i lyset af sidste uges angreb.

Sidste uges terrorangreb i Paris sætter sine spor på Christiansborg. Politikerne spørger sig selv og hinanden om, hvorvidt samme brutalitet kan ramme Danmark – og om Politiets Efterretningstjeneste, PET, har de nødvendige ressourcer til at forhindre det.

Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, betoner, at PET skal have flere penge til at bekæmpe terror, hvis tjenesten beder om det.

»Hvis PET peger på, at de har brug for flere ressourcer for at forhindre terrorister i at lykkes med deres ondsindede gerninger, så ser vi positivt på det. Sådan var det for et halvt år siden, sådan er det i dag, og sådan er det også i morgen,« siger Trine Bramsen.

Som justitsminister Mette Frederiksen (S) sagde i weekenden til Berlingske:

»Jeg mener ikke, at der kan være to holdninger til den sag: Hvis PET har behov for flere ressourcer, så skal de have det. Længere er den sådan set ikke i mine øjne.«

Venstre og Liberal Alliance er mere tilbageholdende.

»Uanset hvad vi gør, uanset hvad PET må, og selv hvis politikerne indførte en eller anden totalitær stat, som man har i nogen lande, kan vi ikke udrydde risikoen for terror,« siger retsordfører Karsten Lauritzen (V).

Også Liberal Alliances retsordfører, Simon Emil Ammitzbøll, påpeger hensynet til retssikkerheden: »Vi er sådan set parate til at betale den pris, friheden koster inden for rimelighedens grænser. Men vi vil selvfølgelig gerne afvente og se, hvilke konkrete forslag pengene skal gå til,« siger han.

PET ønskede mandag ikke at forholde sig til, om tjenesten har behov for flere ressourcer. Heller ikke om det vil være hensigtsmæssigt med nye tiltag i lyset af terrorangrebene i Paris.

Fejlagtige opfattelser af PET

Spørger man derimod Frank Jensen, tidligere operativ chef i PET og nuværende analytiker på TV 2 News, kræver situationen en forventningsafstemning, fordi efterretningstjenesten ikke kan overvåge alle potentielle terrorister på én gang.

Chefen for den britiske efterretningstjeneste MI5 forklarede forleden, at der skal bruges mindst 30 mand i døgnet på at overvåge hver terrorist.

I den seneste vurdering af terrortruslen mod Danmark fra december 2014 anslog PET, at mindst 110 personer er rejst fra Danmark til Syrien. At mange af dem har fået kamperfaring. Og at cirka halvdelen af de 110 personer i sidste måned befandt sig i Danmark.

Overfører man det britiske regnestykke, skal PET bruge 1.800 mand på at overvåge de hjemvendte Syrien-krigere. PET har omkring 800 ansatte, herunder livvagter, aktionsstyrke og administrativt personale.

»Mange politikere har en helt anden opfattelse af, hvad PET er i stand til at overvåge, end hvad man i virkeligheden kan,« konstaterer Frank Jensen.

Justitsminister Mette Frederiksen (S) har siden terrorangrebene i Frankrig peget på, at man bl.a. kunne indføre kontrol med, hvem der rejser hen over grænserne, og omfattende registrering af flyrejsende inden for EU.

»Det er to gode forslag, fordi det kan give varsel. Og jo længere vi kan holde terrortruslen væk fra Danmarks grænser, desto lettere er det at bekæmpe den,« siger Frank Jensen.

I hele Europa tales der om stramninger i lyset af sidste uges angreb. I Frankrig, hvor terrorloven blev strammet i november, overvejer regeringen at ansætte yderligere 500 personer i efterretningstjenesten. I Storbritannien og i Tyskland understreger regeringerne behovet for at stramme terrorlovene.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.