Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politikere kræver svar om asylstop

Flere oplysninger tyder på, at de danske udlændingemyndigheder i 2014 indførte et asylstop for personer fra Eritrea på et tvivlsomt og spinkelt grundlag. Politikere kræver svar på lovlighed af stoppet.

Tre asyl-ansøgere fra Eritrea, der bor i asylcenter Sigerslev, hvor størstedelen af beboerne er fra Eritrea. Fra venstre er det Ferah Mentay, 21, Mlue German, 23, og Daniel Eob, 24, på vej fra asylcentrets sportshal til det hus, hvor de alle tre bor.
Tre asyl-ansøgere fra Eritrea, der bor i asylcenter Sigerslev, hvor størstedelen af beboerne er fra Eritrea. Fra venstre er det Ferah Mentay, 21, Mlue German, 23, og Daniel Eob, 24, på vej fra asylcentrets sportshal til det hus, hvor de alle tre bor.

Hvis myndighederne havde en god grund til et asylstop over for flygtninge fra Eritrea i august 2014, er det på tide, at den lægges frem.

Det er budskabet fra såvel oppositionen i Folketinget som fra eksperter, efter at Berlingske søndag beskrev, hvordan myndighederne hidtil har givet skiftende og ukonkrete forklaringer på, hvorfor man i mere end tre måneder bremsede asylprocessen for asylansøgere fra Eritrea.

Johanne Schmidt-Nielsen, politisk ordfører for Enhedslisten, understreger, at et asylstop kræver meget gode grunde:

»Vi er endnu ikke blevet præsenteret for et godt argument. Tilbage står mistanken om, at man stoppede behandlingen af sagerne i forsøget på at forhindre nye asylansøgere i at søge til Danmark. Det har fra dag ét været kernen i vores kritik og er det stadig.«

Flere eksperter i udlændinge- og forvaltningsret rejste søndag spørgsmålet om, hvorvidt asylstoppet overhovedet var lovligt, og Johanne Schmidt-Nielsen vil nu føje flere spørgsmål til de talrige spørgsmål, hun i forvejen har stillet justitsminister Mette Frederiksen (S) om den såkaldte Eritrea-sag:

»Jeg vil spørge, om hun er enig i, at der mangler saglige grunde for asylstoppet, og hvad forklaringen er på de skiftende forklaringer,« siger hun.

Mistanken er, at myndighederne reelt satte asyltilladelser i bero for at signalere til personer fra Eritrea, at de skulle vælge et andet land end Danmark – og for at efterkomme et politisk ønske.

For Karina Lorentzen Dehnhardt, udlændingeordfører for SF, føjer de skiftende forklaringer yderligere mystik til sagen.

»Jeg vil bede om en redegørelse fra ministeren. Det er jo en alvorlig ting, hvis man sætter sagsbehandlingen i bero, selv om man har manglet en gyldig grund frabegyndelsen. Og det er alvorligt, hvis der kan være mistanke om, at der har været en form for indirekte politisk pres,« siger hun.

For øjeblikket er de to embedsmænd fra Udlændingestyrelsen, som indhentede oplysninger fra Eritrea, sygemeldt, ligesom de har fået skriftlige advarsler. Den ene af embedsmændene, chefkonsulent Jens Weise Olesen, leverede søndag yderligere oplysninger, som øger mistanken om et usagligt beslutningsgrundlag.

Ifølge chefkonsulenten havde Udlændingestyrelsen slet ikke nye oplysninger om Eritrea, da asylstoppet blev indført i august.

Skiftende forklaringer: Gennemgår man dokumenterne i Eritrea-sagen, viser det sig, at myndighederne løbende i 2014 gav skiftende forklaringer på asylstoppet. Klik på de røde cirkler for at læse dokumenterne.

I et svar til Berlingske henviser Udlændingestyrelsen til de redegørelser, som styrelsen i december afleverede til justitsminister Mette Frederiksen om forløbet. Styrelsen forklarer, at man i sommeren 2014 manglede oplysninger om asylansøgernes primære asylmotiver – illegal udrejse og unddragelse af nationaltjeneste. Og at der var tvivl om asylansøgernes identitet og nationalitet.

Lektor i offentlig ret Sten Bønsing ved Aalborg Universitet bemærker, at hvis myndighederne havde haft en tydelig og dokumenteret grund til asylstoppet, havde det været naturligt at lægge den frem.

»Det bør myndighederne klarlægge nu,« siger Sten Bønsing, der anser sagen som oplagt at gå ind i for ombudsmanden.

Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, har tidligere varslet, at han vil tage stilling til behovet for at undersøge den samlede Eritrea-sag, når de ansættelsesmæssige forhold for de to embedsmænd i Udlændingestyrelsen, Jens Weise Olesen og Jan Olsen, er afklaret. Ombudsmanden er opmærksom på problematikken om berosættelse, forklarer han.

»Når vi har sagt, at vi vil tage stilling til behovet for at gå ind i den samlede Eritrea-sag, omfatter det også berosættelsen. Men det afhænger helt af vores samlede beslutning,« siger Jørgen Steen Sørensen.

Om balancen mellem et lovligt og ulovligt asylstop siger Jørgen Steen Sørensen:

»Jeg vil selvsagt ikke på nogen måde forholde mig til Eritrea-sagen på nuværende tidspunkt. Men generelt vil det f.eks. kunne være sagligt at sætte sager i bero i en vis periode, hvis man har en begrundet formodning om, at der kan fremskaffes nye relevante oplysninger. Man vil derimod ikke kunne bruge en berosættelse som alibi for, at man ikke ønsker at give asyl eller med det formål at signalere, at flygtninge ikke skal komme til Danmark.«

Justitsministeriet oplyser, at det er Udlændingestyrelsens ansvar at sikre, at asylafgørelser træffes på det korrekte grundlag.

Her er en tidslinje over udviklingen i Eritrea-sagen. Klik på pilene eller træk i billedet.

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.