Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politikere fejlvurderede effekt af billigere sodavand

Målet var at bremse grænsehandlen, da politikerne fjernede sodavandsafgiften sidste år. Det skete ikke. Tværtimod køber danskerne sodavand som aldrig før, viser nye tal.

Den danske statskasse har slet ikke fået alle de millioner ud af at fjerne afgiften på sodavand per 1. januar 2014, som ellers var håbet hos danske politikere.

Politikerne troede og forudså ellers, at mange ville købe colaen henne i supermarkedet, når den nu blev billigere - frem for at køre til den dansk-tyske grænse.

Nye tal viser imidlertid, at danskerne fortsat valfarter til grænsebutikkerne og stabler så mange rammer appelsinvand i bagagerummet, at man tror, man er vidne til et optagelsesforsøg til Guinness Rekordbog.

Tallene for sodavandssalg, som DRs Undersøgende Databaseredaktion har analyseret, viser, at der i 2014 blev solgt højst 38 millioner liter sodavand mere i Danmark end i 2013.

Politikerne havde ellers regnet med, at salget ville stige med 100 millioner. De 60 millioner liter skulle komme direkte fra grænsehandlen, mens de sidste 40 millioner liter skulle komme, fordi danskerne generelt ville drikke mere sodavand, fordi det blev billigere.

Staten har ifølge DR Nyheder mistet over en halv milliard kroner i tabt provenu ved at fjerne afgiften på sodavand, som de håbede at vinde ind på moms af mersalg i Danmark og nye arbejdspladser.

»Man har slet ikke nået det salg i Danmark, som politikerne forventede,« siger Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

Han mener, at politikerne har undervurderet grænsebutikkernes reaktion, da Danmark droppede afgiften.

»Det har vist sig, at de satte priserne på sodavand ned. Det har betydet, at fordelen ved at handle i Tyskland ikke er blevet så meget mindre, og dermed har man ikke kunnet flytte så meget grænsehandel, som man havde håbet på.«

Meldingerne fra Tyskland går på, at salget af sodavand til danskerne fortsat går strygende.

»Det er massivt stigende. Vi har i 2014 solgt mere end ti procent flere sodavand til danskere, end vi gjorde i 2013,« siger grænsekøbmand Niels Sterndorff fra Priss, der driver seks butikker, til DR Nyheder.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.