Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politikere dropper store dele af uddannelsesloftet

Partierne lemper loven om dobbeltuddannelse, så man alligevel kan læse videre på en ny uddannelse. Men først seks år efter afslutningen af den første uddannelse.

Se mere
Trekløverregeringens første session i Folketinget d. 1 december 2016. Statsminister Lars Løkke Rasmussen og uddannelses- og forskningsminister Søren Pind. Regeringen vil i dag justere aftalen om det udskældte uddannelsesloft, skriver Uddannelsesministeriet i en pressemeddelelse her til morgen. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016)
Trekløverregeringens første session i Folketinget d. 1 december 2016. Statsminister Lars Løkke Rasmussen og uddannelses- og forskningsminister Søren Pind. Regeringen vil i dag justere aftalen om det udskældte uddannelsesloft, skriver Uddannelsesministeriet i en pressemeddelelse her til morgen. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016)

Tirsdag formiddag vil uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) meddele, at partierne lemper loven om dobbeltuddannelse, så man kan læse videre på en ny uddannelse seks år efter afslutningen af den første uddannelse.

Det oplyser både DR og TV 2, og Berlingske har fået oplysningerne bekræftet.

Ændringerne vil eksempelvis betyde, at en uddannet sygeplejerske efter seks år kan uddanne sig til læge.

Aftalen om uddannelsesloftet er indgået mellem Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti og er blevet hårdt kritiseret af såvel studerende som flere af de partier, der ikke er en del af aftalen, herunder især de Radikale, SF, Alternativet og Enhedslisten.

Loftet blev indført som en udløber af de dagpengeændringer, et bredt flertal bestående af V, S og DF indgik i efteråret 2015 og som blandt andet gjorde det lettere at genoptjene retten til dagpenge. Uddannelsesloftet skulle således bidrage med 300 millioner kroner til finansiering af aftalen.

Lovforslaget blev vedtaget i december med stemmer fra de tre aftalepartier samt de to andre regeringspartier, Liberal Alliance og de Konservative.

Massiv kritik og mange tusinde underskrifter

60.000 mennesker har ifølge TV 2 skrevet under på en underskriftsindsamling imod loven, og der har været afholdt store demonstrationer med utilfredse studerende, ligesom uddannelsesloftet har været stærkt udskældt af fagbevægelsen og uddannelsessektoren.

Den oprindelige aftale betød, at hvis man eksempelvis havde en professionsbachelor, kunne man som udgangspunkt ikke blive optaget på en ny professionsbachelor eller på en bachelor på et universitet. Der var dog visse undtagelser, hvis man af helbredsmæssige årsager ikke længere kunne anvende sin uddannelse, eller hvis uddannelsen var forældet.

Samtidig blev 25 uddannelser undtaget fra uddannelsesloftet. De 25 uddannelser på den såkaldte positivliste havde Uddannelses- og Forskningsministeriet udvalgt ud fra kriterier om bl.a. lav ledighed.

Uddannelsesminister Søren Pind tilkendegav allerede i december, at partierne bag lovforslaget om det såkaldte uddannelsesloft var positivt indstillede over for at se på fordele og ulemper ved at give personer med en videregående uddannelse mulighed for at tage en ekstra heltidsuddannelse – mod at de studerende selv betalte den anden uddannelse. Og vel at mærke kun på studier med ledige pladser.

»Jeg har fået en masse henvendelser fra studerende, der beder om muligheden for selv at kunne betale for en ekstra videregående uddannelse. Det kan de ikke i dag, og jeg er derfor villig til nu at se på, om de nuværende regler er for firkantede, og om vi kan åbne for den mulighed,« skrev Søren Pind dengang i et skriftligt svar til Berlingske.

Ifølge tal fra Uddannelsesministeriet var der i 2014 flere end 2.200 personer, der begyndte på en ny videregående uddannelse efter at have færdiggjort en i forvejen.

Justeringen af aftalen præsenteres af aftalepartierne ved et doorstep tirsdag klokken 10.50 i Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.