Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politikere åbner for at lade pensionister arbejde mere

Ældre skal kunne tjene 100.000 kroner uden modregning i pensionen, foreslår Ældre Sagen. DF og V er positive.

Både Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, og finansminister Kristian Jensen (V) tager positivt imod forslaget om at lade pensionister arbejde mere (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2017)
Både Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, og finansminister Kristian Jensen (V) tager positivt imod forslaget om at lade pensionister arbejde mere (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2017)

Hvis pensionister i dag tjener mere end 60.000 kroner, bliver indtægterne modregnet i deres pension.

Det beløb bør sættes op til 100.000 kroner, lyder et forslag fra Ældre Sagen ifølge DR.

- Det er jo en fordel for dem selv. De får lidt flere penge og holder sig i gang, og samtidig bliver der mere arbejdskraft til virksomhederne, siger økonom i Ældre Sagen Jens Højgaard til DR.

Både Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, og finansminister Kristian Jensen (V) tager positivt imod forslaget. Men ingen af dem vil love at tage det med, når de skal i gang med at forhandle finanslov til efteråret.

- Det her er en gruppe af pensionister, der har evnen og lysten til at bidrage mere på arbejdsmarkedet. Men der er også mange andre pensionister, der ikke har mulighed for at arbejde, og dem vil vi også gerne tilgodese, siger René Christensen til DR.

Finansminister Kristian Jensen siger:

- Jeg kan godt forstå ønsket, for der er rigtig mange pensionister, som gerne vil blive ved med at arbejde, men måske bare i mindre omfang end de har været vant til, før de gik på pension.

Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, kalder forslaget sympatisk, men ser også problemer i det.

- Det er jo i givet fald en skattelettelse, og vores prioritet er, at vi først og fremmest vil sikre, at der er råd til velfærden, blandt andet ældreplejen, siger han til DR.

Ældre Sagen har ifølge DR regnet ud, at forslaget vil koste 90 millioner kroner at indføre.

Det vurderes at ville øge beskæftigelsen med 100 personer. Altså 900.000 kroner per fuldtidsbeskæftiget. Ifølge Ældre Sagens økonom er det ikke specielt dyrt, skriver DR.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.