Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiformand: Farligt med peberspray i offentligheden

Regeringen vil gøre det muligt for personer med særligt behov at bære peberspray offentligt.

ARKIVFOTO
ARKIVFOTO

Almindelige mennesker er ikke uddannet i at bruge peberspray. Derfor kan det skabe farlige situationer, hvis nogle personer får lov til at have peberspray på offentlige steder.

Det mener Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt.

»Det er ikke bare lige at bruge det. Hvis man ikke rammer med peberspray, risikerer man at stå over for en angrebsmand, der bliver voldsomt aggressiv og måske vil gøre mere, end hvis han ikke var blevet angrebet med peberspray.«

»Det er bestemt ikke ufarligt,« siger han.

Regeringen foreslår, at personer med et særligt behov skal have lov til at bære peberspray på offentlige steder. Det kan eksempelvis være, hvis en person har været udsat for overfald eller er blevet forfulgt.

Lovforslaget vil efter planen blive fremsat til efteråret.

Forslaget indebærer også, at det i fremtiden skal være lovligt for personer over 18 år at have en peberspray i sit eget hjem. Den del af forslaget kan politiformanden dog godt forstå.

»Man har jo lov til at forsvare sig i eget hjem. Så det kan jeg sådan set godt se«, siger han.

Han frygter dog også, at mere peberspray i omløb øger risikoen for, at det vil blive brugt ulovligt.

»Der er en risiko for, at det kan komme i de forkerte hænder. Så kan du bare tage din peberspray med i byen. Det er i hvert fald naivt at tro, at det ikke kan ske«, siger Claus Oxfeldt.

Regeringen foreslår i forslaget ligeledes at øge straffen for at bære peberspray ulovligt i det offentlige. I dag giver det en bødestraf, mens det fremover skal straffes med 14 dages ubetinget fængsel, lyder det.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.