Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiformand afviser soldater i gaderne: Vi er ikke i krig

Et flertal vil sætte militær ind i stedet for politibevogtning. Det er under al kritik, mener politiformand.

København: Et flertal i Folketinget er klar til at lade forsvaret bevogte mulige terrormål og hjælpe med kontrol ved den danske grænse.

Forslaget møder dog stor forundring hos Politiforbundets formand Claus Oxfeldt. Han mener ikke, at militæret kan erstatte politiet i bevogtning af mulige terrormål.

- Danmark er ikke i krig. Militæret er uddannet til at gå i krig. Politiet er uddannet til at agere i forhold til civilbefolkningen. Det er politiet, der er myndighedsudøvende i fredstid.

- Vi er uddannet på to vidt forskellige måder. Derudover er der selvfølgelig signalværdien i det, siger han.

Det har tidligere været foreslået, at dansk militær skulle hjælpe til med blandt andet grænsekontrol. Men med det nye forslag skal militær altså også kunne stå foran mulige terrormål.

Politiformanden er åben for, at politiet kan blive aflastet i andre opgaver. Han nævner blandt andet opgaver med grænsekontrol, automatisk trafikkontrol eller i alarmcentralen.

- Militæret kan godt assistere os - for eksempel ved grænsen, men det skal være under politiledelse, siger Claus Oxfeldt.

Forslaget om militær overtagelse af politiopgaver kommer, efter at nye tal fra Rigspolitiet viser, at det danske politi igen har massivt overarbejde.

Hos soldaternes fagforening møder forslaget også en vis skepsis. Militæret kan godt hjælpe, men det vil ramme andre områder, fortæller Formand Jesper K. Hansen fra Centralforeningen for stampersonel.

- Vi vil godt kunne hjælpe. Men det, vi plejer at gøre, er at sikre områder. At stå vagt ved et civilt sted som en synagoge er en helt anden opgave, så det vil kræve uddannelse, siger han.

Forslaget har ifølge TV 2 opbakning fra Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, De Konservative og Socialdemokraterne.

Venstre ser etiske og praktiske problemer i forslaget, men justitsminister Søren Pind (V) har ifølge retsordfører Preben Bang Henriksen (V) været inde på, at nogle bevogtningsopgaver måske kunne løses af militærpersonale eller andre faggrupper

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.