Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiforbundet vil have ny afstemning om Europol

Danmark ser ud til at ryge ud af Europol, og derfor skal der være ny afstemning, lyder det fra Claus Oxfeldt.

Formanden for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, mener, at det vil være en katastrofe, hvis Danmark ryger ud af Europol-samarbejdet. (Arkivfoto) Scanpix/Sophia Juliane Lydolph
Formanden for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, mener, at det vil være en katastrofe, hvis Danmark ryger ud af Europol-samarbejdet. (Arkivfoto) Scanpix/Sophia Juliane Lydolph

Det vil være en katastrofe for Danmark, hvis vi ikke fortsat kommer til at have et fuldgyldigt medlemskab af det europæiske politisamarbejde Europol, lyder det fra Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet.

Det siger han efter en melding fra EU-Kommissionens første næstformand, Frans Timmermans, om, at Danmark ikke skal gøre sig forhåbninger om at kunne forhandle en parallelaftale om Europol på plads.

- Det ville være en katastrofe for Danmark, for vi har i den grad behov for et tæt internationalt politisamarbejde, siger han og fortsætter:

- Både i forhold til cybercrime, terror, grænseoverskridende kriminalitet og hele den her flygtninge- og immigrantsituation.

Timmermans talte tirsdag til Dansk Industris topmøde i København, hvor han bagefter sagde til TV2 News:

- Man kan ikke være halvt gravid. Enten er man gravid, eller også er man ikke. Hvis man stemmer sig ud af Europol, så er man ude. På grundlag af den juridiske situation ser jeg intet alternativ til det.

Claus Oxfeldt håber nu, at der vil komme en ny folkeafstemning om Danmarks medlemskab af Europol-samarbejdet.

- Jeg har en klar forventning om, at det nu får den konsekvens, at vi skal til en folkeafstemning om Europol, siger han og understreger, at partierne, der anbefalede et nej ved afstemningen sidste år, skal leve op til deres valgløfter:

- De sagde, at et nej ingen konsekvens ville få for Danmark og dansk politi, og at vi fortsat ville være medlem af Europol. Det tyder alt jo på, at vi ikke bliver ved med, hvis ikke vi laver en ny separat afstemning om Europol.

Folkeafstemningen, der blev afholdt 3. december sidste år, endte med et nej til at erstatte det danske EU-retsforbehold med en tilvalgsordning.

Det betyder, at Danmark ryger ud af Europol 1. maj 2017, med mindre det lykkes statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) at forhandle en dansk særaftale på plads.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.