Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiforbund vil have midlertidig løsning til nye betjente

Den politiske strid om en ny politiskole i Vestdanmark ærgrer Politiforbundet, der opfordrer til nybyggeri.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) åbnede torsdag for, at den nye politiskole i Vestdanmark ikke behøver at ligge i Herning.

Men den politiske strid, om hvorvidt skolen bør rykke ind i eksisterende bygninger, eller i helt nye bygninger, er endnu ikke forbi.

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti mener nemlig i modsætning til regeringen, at gamle bygninger kan bruges, så der kan uddannes nye betjente hurtigst muligt.

I Politiforbundet støtter man ideen om, at arbejdet med at udklække nye betjente skal i gang hurtigst muligt, men ønsket er også nybyggeri, mener formand Claus Oxfeldt fortsat.

- Jeg mener også, der bør stå noget klar 1. januar 2018, men der kan vi godt leve med en midlertidig løsning, siger formanden.

Han fortæller, at politiet eksempelvis i øjeblikket har lejet sig ind i Jonstruplejren, der er en militærbase.

Beslutningen om placeringen af den nye skole er blevet udskudt, fordi partierne ikke kan blive enige. Og det ærgrer Politiforbundet.

- Efter 14.-15. februar 2015 stod alle politiker i kø for at sige, at der skulle findes hjælp til politiet. Nu går der så meget proces i det, lyder det fra Claus Oxfeldt.

- For hver dag der går, går der længere tid, før der kommer nye politifolk ud i den anden ende. Det er rigtig ærgerligt, at man ikke politisk er blevet enige om at finde en løsning.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.