Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiforbund: Penge for overarbejde er ikke langtidsholdbart

Socialdemokratiet vil betale betjente for deres overarbejde, men forbund håber på langtidsholdbar løsning.

Poltiet har arbejdet næsten en million timer over i løbet af de to sidste år. Selvom Christiansborg vil erstatte politimændene økonomisk, er det ikke en »langtidsholdbar løsning«, udtaler formand for Politiforbundet Claus Oxfeldt.
Poltiet har arbejdet næsten en million timer over i løbet af de to sidste år. Selvom Christiansborg vil erstatte politimændene økonomisk, er det ikke en »langtidsholdbar løsning«, udtaler formand for Politiforbundet Claus Oxfeldt.

København. Dansk politi er presset og har de seneste år haft et historisk højt antal overarbejdstimer.

Det er fint at udbetale overarbejdet, som Socialdemokratiet foreslår. Men det er kun en del af løsningen, og der er brug for en langtidsholdbar en, mener Politiforbundet.

- Vi er markant pressede, det tager lang tid at genopbygge politistyrken, det er vi alle sammen opmærksomme på.

- Det er ikke en langtidsholdbar løsning. Men jeg er klar over, at Christiansborg i samlet flok giver Politiforbundet ret efter mange år, hvor vi har sagt, at tingene ikke hang sammen, men nu er enig, siger formand Claus Oxfeldt.

På blot tre år er dansk politis overarbejde steget med over en tredjedel til knap 969.000 timer. Det viser tal fra Politiforbundet.

Tallet for i år svarer til, at mere end 600 fuldtidsansatte politifolk kan holde fri i et år, eller at en større politikreds lukker ned i et år.

Stigningen skyldes bevogtningsopgaver, grænsekontrol og bandekonflikten.

Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, har foreslået, at man udbetaler pengene til de betjente, der vil have penge frem for fritid.

Det skal sikre, at politistyrken ikke bliver affolket.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.