Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politifolk kalder Papes bandevåben spild: »Folk kommer jo ikke ind i en vogn, der står midt i et bandeområde, og sladrer«

Tillidsmænd i politiet mener, at mobile politistationer på Nørrebro bruger politiets dyrebare kræfter forkert.

Justitsminister Søren Pape Poulsen har fået to mobile politistationer placeret på Nørrebro, men det møder kritik fra politiets tillidsmænd. (Foto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix 2017)
Justitsminister Søren Pape Poulsen har fået to mobile politistationer placeret på Nørrebro, men det møder kritik fra politiets tillidsmænd. (Foto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix 2017)

København. To tillidsmænd fra enheder i Københavns Politi er ikke imponeret over et af justitsminister Søren Pape Poulsens (K) forsøg på at komme bandekonflikten til livs på Nørrebro.

Det skriver Jyllands-Posten søndag.

De mener, at Pape overhører politifaglige vurderinger i forhold til bandekonflikten ved at sætte ind med mobile politistationer på Nørrebro. Det er ikke den mest effektive brug af politiets ressourcer, mener de.

Politiet bruger ifølge de to tillidsmænd uforholdsmæssigt mange ressourcer på at bevogte de mobile vogne, som har en begrænset funktion:

- Folk kommer jo ikke ind i en vogn, der står midt i et bandeområde, og sladrer om banderne, siger fællestillidsmand Torben Ryttergaard fra stationsenheden i Københavns Politi til Jyllands-Posten.

Hans enhed tæller blandt andet bandeenheden.

- Vi bruger mandskab på en måde, der ikke er særlig effektiv, siger han.

Det synspunkt bakker fællestillidsmand Brian Tommy Hansen fra Københavns Politis beredskabsenhed op om:

- For at sige det helt ærligt er det spild af de begrænsede ressourcer, vi har.

De mobile politistationer blev i sidste uge fremhævet af justitsminister Søren Pape Poulsen som et vigtigt redskab i kampen mod banderne.

Det til trods for, at Københavns Politis ledelse allerede ugen forinden havde udtalt, at mobile politistationer først havde "en berettigelse, når skyderierne er væk."

Enhedslistens retsordfører, Rune Lund, vil nu spørge ministeren, om han er gået imod indstillingen fra politiet.

Justitsministeren henviser til Rigspolitiets tryghedsstrategi og svarer skriftligt:

- Når vi har en så alvorlig bandekonflikt, er det klart, at jeg løbende drøfter situationen med politiet for at sikre, at vi gør alt, hvad vi kan. Og her lytter jeg og politiet også til borgernes behov og ønsker.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.