Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Plan mod radikalisering på plads: Det indeholder aftalen

Partierne bag satspuljen har tirsdag formiddag landet en politisk aftale, der øremærker 60 millioner kroner til kampen mod radikalisering.

Justitsminister Mette Frederiksen afholder pressemøde i Justitsministeriet, efter regeringens anti radikaliserings plan faldt på plads tirsdag d. 27. januar.
Justitsminister Mette Frederiksen afholder pressemøde i Justitsministeriet, efter regeringens anti radikaliserings plan faldt på plads tirsdag d. 27. januar.

Samtlige af Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten er tirsdag blevet enige om en aftale, der skal bremse radikalisering af unge.

Det skal forhindre, at unge drager til eksempelvis Syrien for at blive hellige krigere. Og aftalen, der indeholder omkring 60 millioner kroner fra satspuljen, skal blandt andet forebygge, at unge ender i ekstremistiske netværk, siger justitsminister Mette Frederiksen (S) og peger på den »barske« tone, der nogle gange er på nettet.

»Jeg er glad for, at partierne er enige om at styrke Politiets Efterretningstjeneste, så de kan overvåge, hvad der sker på nettet og styrke exit-indsatsen,« siger Mette Frederiksen.

Ud over en styrkelse af Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Kriminalforsorgens exit-indsatser indeholder aftalen også en etablering af såkaldte mentorkorps, der skal støtte de unge, en hotline til bekymrede forældre og pårørende, en række exit-strategier samt øget samarbejde mellem borgere og myndigheder.

Efter pres fra blandt andre Dansk Folkeparti har regeringen pillet et forslag ud af aftalen om at inddrage imamer. Den opgave bliver i stedet lagt hos PET og i kommunerne, selv om regeringen oprindeligt havde lagt op til at bruge en del af de afsatte satspuljemidler på at inddrage imamer i indsatsen.

Til gengæld er partierne enedes om at oprette et exit-center for unge, som har været i kamp i Syrien eller Irak.

»Vi gør flere ting med vores plan. Der kommer stort fokus på at forebygge, at unge ender i radikaliserede miljøer, men hvis nogle går den vej, skal vi gøre alt for at få dem ud af det,« siger Mette Frederiksen.

Socialminister Manu Sareen (R) står også bag aftalen, og han frygter ikke, at udeladelsen af imamer vil forringe indsatsen mod radikalisering.

»Jeg er ikke ked af, at jeg ikke har imamerne med. PET kan allerede involvere imamerne, hvis de har brug for det,« siger Manu Sareen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.