Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pind: PET tjekker fejl i knivstikkersag

Politiets Efterretningstjeneste ser på forløb efter fejl i knivstiksag, siger justitsminister Søren Pind (V).

København: Politiets Efterretningstjeneste (PET) vurderer nu, om der er procedure, der skal forbedres, efter en 25-årig, psykisk syg asylansøger sidste år knivstak en betjent ved asylcenter Sandholm, skønt PET kendte risici.

Det siger justitsminister Søren Pind (V) til TV2 News.

- Det er en alvorlig sag. Der er sket en menneskelig fejl. Men det er svært at gardere sig 100 procent imod det. PET prøver nu at revidere de forskrifter, der gælder for disse sagsgange. Så må vi se, om det kan blive bedre, siger Søren Pind.

Udrejsecenter Sjælsmark fik ikke at vide, at asylansøgeren var farlig, selv om PET vidste det. Det kritiserer Fængselsforbundet, som er fagforening for de ansatte i Kriminalforsorgen, der driver Sjælsmark.

- Jeg er både trist og skuffet over, at Politiets Efterretningstjeneste ikke i videre omfang sikrer sig, at Kriminalforsorgen har oplysninger om, hvem det er, vi har med at gøre, siger Kim Østerbye, Fængselsforbundets formand, til DR Nyheder.

Han kræver, at PET's samarbejde formaliseres med Kriminalforsorgens centrale sikkerhedsenhed, som behandler oplysninger til og fra PET, så oplysninger med sikkerhed når frem til det personale, der har med de pågældende personer at gøre.

PET samarbejder bedre med andre myndigheder end før terrorangrebet i februar 2015 i København, da Omar Abdel Hamid El-Hussein dræbte filminstruktør Finn Nørgaard ved Krudttønden og vagten Dan Uzan ved konfirmationen i den jødiske synagoge, siger Pind.

- Vi lever i en tid, hvor alle myndigheder og landet er under pres udefra. Når to parter taler sammen og misforstår, hvem der skal viderebringe en bestemt information, så er det svært at have fuldstændigt entydige forskrifter, siger Søren Pind.

- Der kan desværre ske fejl, som ikke må ske. Det er desværre sket i denne sag.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.