Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pind kræver strengere straffe for voldtægt

Ifølge Justitsministeriet straffes voldtægt sjældent med mere end to års fængsel. Det er alt for lidt, mener regeringen, som nu bebuder højere straffe. »Retfærdighed er i høj grad gledet ud af den retspolitiske debat,« mener justitsminister Søren Pind (V).

Det er sjældent, at nogen får en straf på over to år for voldtægt. Og når man ser på de forhold, som nogle gange omgærer voldtægter, er det alt for lidt,« fastslår justitsmininster Søren Pind (V).
Det er sjældent, at nogen får en straf på over to år for voldtægt. Og når man ser på de forhold, som nogle gange omgærer voldtægter, er det alt for lidt,« fastslår justitsmininster Søren Pind (V).

På sit nye kontor i Justitsministeriet tapper Søren Pind med fingrene på mødebordet af kirsebærtræ, når han skal understrege sine mest centrale pointer.

Især garanterer justitsministeren, at regeringens linje over for kriminelle bliver »hård og kontant«.

Tap, tap, tap.

»Retfærdighed og respekt« beskriver han som de bærende principper i V-regeringens retspolitik.

Tap, tap, tap.

Og som én af sine første handlinger vil justitsministeren sikre, at særligt krænkende forbrydelser som voldtægt og grov vold straffes hårdere.

»Retfærdighed er i høj grad gledet ud af den retspolitiske debat, men for mig er det et meget centralt element i det arbejde, som jeg vil lægge an til som justitsminister,« siger Søren Pind og fortsætter:

»Man kan tage retfærdighedsdiskussionen i forhold til grov vold og voldtægt. Det er sjældent, nogen får en straf på over to år for voldtægt. Og når man ser på de forhold, som nogle gange omgærder voldtægter, er det alt for lidt. Jeg tror også, den generelle retsfølelse taler for, at vi gør noget ved det.«

Politikeren og juristen Søren Pind er kendt som en ihærdig og bramfri debattør. I sit første større interview som justitsminister forklarer han nu hovedlinjerne i, hvordan han vil omsætte sine tanker, meninger og ikke mindst principper om retfærdighed og respekt til konkret retspolitik – og som noget af det vigtigste peger han på, at straffene for voldtægt og vold skal hæves i hans tid som justitsminister.

Strafferammen ligger fast

Strafferammen for voldtægt er eksempelvis på op til otte års fængsel, i særligt grove tilfældige 12 års fængsel, men ifølge et udtræk fra Justitsministeriet var de gennemsnitlige straffe i 2012 – det seneste år, der er tal for – i gennemsnit på 719 dages fængsel, altså lidt under to år.

Hvad angår grov vold, hvor strafferammen er seks års fængsel, ligger straffen typisk på mellem tre måneder og halvandet års fængsel, mens der dog er eksempler på endnu hårdere straffe, oplyser Dommerforeningen til Berlingske. Det er derfor ikke strafferammerne, der skal ændres, lyder det fra ministeren.

»Vi skal derimod udnytte strafferammerne bedre,« siger Søren Pind.

Justitsministeren har i første omgang bedt sine embedsmænd undersøge, hvorfor der ikke gives højere straffe for de grove forbrydelser. Adspurgt om mulige forklaringer overvejer ministeren, om anklagemyndigheden anlægger for lave anklager. Om det kan være, at domsmænd har en anden indstilling til straf end det politisk tiltænkte. Eller om politikerne simpelthen bare er nødt til at skærpe udgangspunktet over for dommerne.

Undersøgelsen, som forventes at være klar »inden for et halvt år«, skal danne grundlag for regeringens indsats for at hæve straffene og stramme retspraksis. Først til den tid vil justitsministeren helt konkret lægge sig fast på, hvor meget højere straffene for voldtægt og vold bør være, og hvordan målet skal opnås.

Rører ved noget meget principielt

Du understreger din respekt for magtens tredeling. Hvordan kan du som justitsminister blande dig i, at der skal dømmes hårdere inden for strafferammerne?

»Det kan jeg for eksempel gøre ved at pålægge anklagemyndigheden generelt set at hæve niveauet for de krav, de har til strafudmålingen. Det kan jeg blande mig temmelig meget i. Det fremgår af retsplejeloven, at jeg er rigets øverste anklager, så det kan jeg sådan set direkte gå ind og sige, hvis jeg har lyst til det. Jeg vil ikke anse det for generelt at være klogt af justitsministeren at gå ind og blande sig i hvad som helst, men det dér kan jeg i hvert fald blande mig i,« siger Søren Pind.

Ministeren forklarer også, at han over for domstolene kan påpege de politiske ønsker om stramninger ved at hæve den såkaldte »normalstraf«, altså udgangspunktet, når en straf skal fastsættes.

Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, er enig i, at strafferammen skal udnyttes bedre.

»Men det er tankevækkende, at vi har fået en justitsminister, der som det første vil detailstyre både vores anklagemyndighed og domstole. Han burde i stedet se politiets redskaber efter i sømmene i forhold til at løfte bevisbyrden. Det bør være dér, vi fra politisk side sætter ind,« siger Trine Bramsen.

Også Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, siger, at hun, »når man hører historierne om voldtægter og om, hvor meget de kan ødelægge en kvindes liv« kan få »en følelse af, at to år er for lidt«.

»Men det er for nemt at at sige, at det er for lavt, hvis man så ikke samtidig kan sige, hvad det så skal være,« siger hun og fortsætter:

»Det der med, om noget ligger i toppen eller i bunden af en strafferamme, må aldrig blive et anliggende for politikere. Det er lidt arrogant som justitsminister at have meninger om det, og Søren Pind burde vide, at han er i gang med at pille ved noget meget principielt«.

En hån mod ofrene

Dansk Folkeparti mener derimod, at strafniveauerne i allerhøjeste grad er et ærinde for politikerne. Partiets medlem af retsudvalget, Martin Henriksen, kalder det for en »hån mod ofrene« kun at straffe voldtægt med to års fængsel. Derfor foreslår han, at man ved lov fastsætter minimumsstraffe, så en voldtægt altid som minimum giver seks års fængsel.

»Jeg kan slet ikke få ind i mit hoved, at straffene skal være på det ekstremt lave niveau, som det er tilfældet i dag for voldtægter. Hvis man er skyldig i voldtægt, er man skyldig i voldtægt, og så må man forvente en meget, meget hård straf,« siger Martin Henriksen, der udtaler sig i sagen, fordi Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, holder ferie.

Ingen sager er ens

Formanden for Dommerforeningen, landsdommer Mikael Sjöberg, fortæller, at man i praksis »populært sagt« skelner mellem to typer af voldtægt. Der er kontaktvoldtægt, hvor de to personer kender hinanden på forhånd, og så er der overfaldsvoldtægt, hvor en mand eksempelvis overfalder en tilfældig kvinde i baggård.

Som dommer er udgangspunktet, »helt i overensstemmelse med Folketingets anvisninger«, for den første type af voldtægt halvandet års fængsel, mens udgangspunktet for den anden type af to og et halvt års fængsel, oplyser Sjöberg.

»Men praksis viser også, at straffene er meget mangfoldige. Der er eksempler på, at man går op på tre år, og der er eksempler på, at man går endnu længere op. Ingen sager er ens, og det afhænger fuldstændig af de individuelle hensyn,« siger Sjöberg og fortsætter:

»Det er ministerens gode ret at ønske hårdere straffe, men når han siger, at de domme, der afsiges, ligger langt fra folks retsfølelse, skal han bare være opmærksom på, at de straffe, vi giver i dag, er i overensstemmelse med de love, der er vedtaget af Folketinget. Vi følger de retningslinjer, der er.«

Optøjer skal straffes hårdt og kontant

Tilbage i Justitsministeriet mener Søren Pind, at vi lever i »en meget, meget interessant tid« i og med, at kriminaliteten overordnet set falder. Én af de vigtigste forklaringer på det er i Søren Pinds øjne, at vold, spritkørsel og mange andre former for kriminalitet er blevet mere stigmatiserende.

Ikke desto mindre findes der ifølge ministeren fortsat forhærdede kriminelle, som kun forstår straf:

»Når vi taler om vold. Når vi taler om voldtægt. Så skal vi have en kontant straf for de handlinger. Vi diskuterer ikke, om straf virker eller ej. Regeringen er af den overbevisning, at det gør det.«

Set i lyset af at kriminaliteten er faldende i Danmark ligesom i resten af den vestlige verden, hvorfor er det så nødvendigt med den kontante linje?

»Det er der to grunde til. Den ene er, at man jo aldrig ved, hvor længe det holder. Det andet er, at så meget desto voldsommere virker det, når man ser en stadig voldsommere kerne, som begår stadig voldsommere kriminalitet tidligere,« siger ministeren.

I forhold til hans andet retningsgivende princip for regeringens retspolitik ‑ princippet om respekt – fremhæver Søren Pind, at antallet af anmeldelser af forbrydelser, herunder hån, trusler om vold eller direkte vold, mod offentlige myndighedspersoner ifølge tal fra Justitsministeriet er steget fra 1.536 anmeldelser i 1996 til 3.982 anmeldelser i 2014.

Det problematiske billede forstærkes af weekendens optøjer på Nørrebro i Københavns. Under kampråbet »reclaim the streets« hærgede ca. 200 personer sig gennem bydelen, hvor de smadrede forretninger og kastede molotovcocktails efter politiet. Tre personer blev anholdt. Ingen af dem blev fremstillet for grundlovsforhør.

»Det er udtryk for, at en lille benhård kerne tror, at den kan sætte dagsorden. Kan hærge, når den vil. Det er meget symbolsk for mig, og jeg vil gøre alt – alt – hvad jeg kan for, at det bliver straffet. Hårdt og kontant,« siger ministeren og tilføjer:

»Jeg vil gøre det meget klart, at denne regerings tilgang er nultolerance.«

Tap, tap, tap.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.