Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pind klar til historisk ændring: Kriminelle udlændinge skal afsone i udlandet

Justitsminister Søren Pind vil gøre det muligt at lade kriminelle udlændinge afsone deres fængselsstraffe i et fængsel i eksempelvis Polen eller Rumænien. Planen får bred politisk opbakning. »Absurd,« lyder det fra fængselsforbundet.

Justitsminister Søren Pind vil give mulighed for, at udenlandske kriminelle, der får en dom i Danmark, kan sendes til fængsler i udlandet for at afsone. Det politiske flertal for et sådant forslag er allerede i hus, da hele blå blok er positivt indstillet, mens Social-demokraterne heller ikke er afvisende.
Justitsminister Søren Pind vil give mulighed for, at udenlandske kriminelle, der får en dom i Danmark, kan sendes til fængsler i udlandet for at afsone. Det politiske flertal for et sådant forslag er allerede i hus, da hele blå blok er positivt indstillet, mens Social-demokraterne heller ikke er afvisende.

Rumænske tyvebander, en litauisk voldsmand eller en somalisk narkohandler skal kunne sendes til udlandet og afsone deres fængselsstraf, efter at de er blevet dømt ved en dansk domstol.

Regeringen er således klar til et historisk brud med princippet om, at personer, der er dømt i Danmark, afsoner deres straf i Danmark, medmindre de kan sendes til hjemlandet.

Det skal ske ved at købe sig adgang til pladser i et udenlandsk fængsel eller gennem et samarbejde med en privat aktør, der driver et fængsel i f.eks. Polen, Rumænien eller Litauen, forklarer justitsminister Søren Pind (V).

I dag udgør udenlandske kriminelle 27 pct. af de indsatte i danske fængsler, ligesom kun 30 udvisningsdømte i gennemsnit sendes tilbage til deres hjemlande om året.

»Både respekten og retfærdigheden bliver krænket. Det mener jeg ikke er i orden, og vi bliver simpelthen nødt til at udvide spillepladen,« siger Søren Pind til Berlingske:

»Jeg ser en fordel i, at det danske fængselsvæsen i højere grad kan bruge kræfter på mennesker, det er værd at bruge kræfter på. Og vi kan sende et signal til tyvebander og andre om, at det med at få et gratis ophold i et dansk fængsel med et tilhørende sæsonarbejde, hvor de ulovligt kan tjene penge, det er slut. Samtidig vil vi kunne sige til udvisningsdømte: 'Nå, I troede nok, I skulle sidde i et dansk fængsel. Det skal I ikke, I skal sidde et helt andet sted.' De tre ting, mener jeg, tilsammen er et Kinder-æg.«

Der sidder for øjeblikket ifølge Justitsministeriet ca. 200 dømte med en udvisningsdom i de danske fængsler, men processerne med at få hjemlandet til at tage imod er alt for langsommelige, mener justitsministeren.

Politiets Task Force Indbrud har tidligere forklaret, at Danmark er så attraktivt et land at begå indbrud i, at især rumænske statsborgere står bag en omfattende »indbrudsturisme« i danske villakvarterer.

Ingen danskere skal afsone udenlands

I første omgang skal tiltaget gælde for udenlandske kriminelle med en udvisningsdom, men på sigt ser Søren Pind gerne, at det i princippet kan omfatte alle udenlandske kriminelle.

»Der er en række muligheder, som vi aldrig nogensinde har afprøvet i Danmark. Dét, jeg vil have, er et fængsel, der opererer på anderledes præmisser end i Danmark, men hvor jeg ikke bliver stillet over for, at man tilsidesætter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det må driftherre stille garantier for. Dem, der skal tilbage til det danske samfund, kan det være vigtigt i sig selv at have et resocialiserende arbejde med, men i forhold til resten nærer jeg ingen skrupler, og der vil jeg gå så langt, som jeg overhovedet kan,« siger han.

I den bedste af Søren Pinds verdener kan man »straks efter en dom sætte folk på en flyver«.

Norge har allerede indgået en aftale om at lade visse indsatte afsone deres straf i et fængsel i Holland. Tiltaget blev iværksat på grund af overfyldte norske fængsler. Ligeledes henviser Søren Pind til Storbritannien, der har købt sig plads til at lade dømte fra henholdsvis Nigeria og Jamaica afsone i deres respektive hjemlande, selv om de er dømt ved en domstol i England.

Han understreger, at han ikke agter at sende danske statsborgere til afsoning i udlandet.

Søren Pind oplyser, at han har arbejdet med muligheden for afsoning i udlandet siden sin tiltrædelse som justitsminister, og nu er en række juridiske spørgsmål blevet afklaret til at kunne gå videre med planerne.

Forude venter drøftelser med de øvrige partier. Emnet bliver efter sommerferien også en del af forhandlingene om Kriminalforsorgens arbejdsvilkår og økonomiske rammer, ligesom man kan indlede forhandlinger om et samarbejde med en eventuelt privat aktør eller et andet land.

Sideløbende vil Søren Pind undersøge muligheder for at justere de udvisningsdømtes forhold under afsoning i Danmark, sikre tidligere prøveløsladelse med henblik på en hurtigere hjemsendelse samt styrke samarbejdet med de respektive lande om hjemsending.

Politisk flertal bag planerne

På Christiansborg møder planerne bred opbakning. Hos partierne i blå blok – Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og de Konservative – er man stærke tilhængere af tanken, og dermed er der sikret politisk flertal.

Hos Socialdemokraterne er man heller ikke afvisende, men anbefaler i første omgang en anden løsning. Retsordfører Trine Bramsen (S) mener ikke, at det er acceptabelt, at der sidste år skete et fald i antallet af udenlandske kriminelle, der blev sendt til afsoning i hjemlandet.

»Så her og nu skal regeringen sætte fokus på at sende afsonere hjem, hvor de kommer fra. Det er ikke rimeligt, at Danmark skal betale sig fra afsoning i andre lande,« siger hun.

Fængselsforbundets formand Kim Østerbye peger på, at man modsat situationen i Norge ikke har pladsproblemer i de danske fængsler.

»Det er en absurd tankegang at tro, at bare man gør afsoningsvilkårene ringere, så forsvinder kriminaliteten, og de her mennesker kommer ikke igen. Der er ingen dokumentation for, at afsoningsforhold i sig selv gør noget for kriminalitetsbilledet, for så ville der være lande, hvor de slet ikke havde kriminalitet, kan jeg godt sige dig,« siger han.

Også i Landsforeningen af Forsvarsadvokater forholder formand advokat Kristian Mølgaard sig stærkt skeptisk over for regeringens planer.

»Det kan jeg ikke se hverken et behov for eller et reelt rimeligt ræsonnement for. Der forekommer mig at være tale om ren signalpolitik. Jeg kan ikke se, hvilken berettiget signalværdi der er i, at en person, der skal sendes hjem til Rumænien, skal opholde sig i Polen i stedet for. Hvis det skulle hjælpe på en retsfølelse i Danmark, må det ske på bekostning af en retsfølelse i Polen. Samtidig mener jeg, man giver køb på egne muligheder for at sikre, at de pågældende er frihedsberøvede under acceptable vilkår,« siger Kristian Mølgaard.

Hos Institut for Menneskerettigheder oplyser direktør Jonas Christoffersen, at der i udgangspunktet ikke er noget til hinder for at sende kriminelle udlændinge med en udvisningsdom til afsoning i udlandet, så længe »der på overførselstidspunktet ikke er gode grunde til at antage, at deres menneskerettigheder ikke vil blive respekteret«.

Berlingske har forgæves forsøgt at få en kommentar til den danske regerings planer fra sikringsgiganten G4S, der i dag driver fængsler adskillige steder i verden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.