Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pind: Hvis Riskær kommer ind, skal han smides ud igen

Hvis Klaus Riskær Pedersen skulle ende med at blive valgt til Folketinget, skal han smides ud igen, lyder det fra Venstres Søren Pind. Riskær er ikke værdig til varetage embedet, mener han.

Klaus Riskær Pedersen og Søren Pind.
Klaus Riskær Pedersen og Søren Pind.

Det skete for Mogens Glistrup i 1983, da han blev dømt for bedrageri. Bliver Klaus Riskær Pedersen valgt til Folketinget, skal det samme ske for ham: Han skal stemmes ud af sine kollegaer på Christiansborg.

Sådan lyder det fra Venstres Søren Pind, der ikke mener, at den tidligere dømte erhvervsmand er værdig til at sidde i Folketinget.

»Grundloven stiller et vandelskrav ud over det, at man bliver valgt - man skal også være værdig. Hvis man er straffet, vil man generelt set sige, at det er man ikke,« siger Pind og minder om, at Mogens Glistrup røg ud af Folketinget flere gange, selvom han var valgt.

»Riskær er en af de største fupmagere i dansk økonomis historie. Det er ikke rigtigt, når nogen siger, han har betalt sin gæld. Han har stadig et trecifret millionudestående fra konkursen i sin tid, og han fortsætter i bedste stil med den adfærd, han har udvist adskillige gange. Derfor mener jeg ikke, han kan sidde i Folketinget,« siger Søren Pind.

Mogens Glistrup lykkedes med at komme i Folketinget igen, selvom han var straffet, men det skyldes, at han blev valgt igen og igen, og så vurderede man, at så måtte det jo være sådan, siger Søren Pind.

»Der er en evig diskussion om, hvad man kan være straffet for, hvis man sidder i Folketinget. I tilfældet med Riskær, så er der dels gentagelsestilfældet - han har ikke på nogen måde fortrudt det, han har gjort, og mener vist heller ikke, at han har gjort noget forkert. Han er blevet taget i det igen og igen, og samtidig er de ting, han har gjort, af særdeles grov karakter,« siger Søren Pind.

Klaus Riskær Pedersen er dømt for både skyldnersvig, mandatsvig og bedrageri. I en redegørelse fra efteråret 2013 havde han en samlet gæld på 177,4 millioner kroner, hvor størstedelen relaterer sig til konkursen tilbage i 1992.

»Jeg kan ikke stemme for det øjeblik, han måtte sidde her. Men nu må vi også se, om det kommer til at ske,« siger Søren Pind.

Det er op til Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse at beslutte, om en given politikers personlige forhold skal have konsekvenser for vedkommendes valgbarhed - og om de 179 folketingsmedlemmer i så fald skal stemme om det.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.