Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pia Kjærsgaard udelukket fra Facebook

Værdiordfører Pia Kjærsgaard er blevet midlertidigt nægtet adgang til Facebook, efter at hun har skrevet et kritisk indlæg om statsminister Helle Thorning-Schmidt.

Dum og naiv, skrev Pia Kjærsgaard på Facebook om statsminister Helle Thorning-Schmidt. Så blev hendes konto lukket.
Dum og naiv, skrev Pia Kjærsgaard på Facebook om statsminister Helle Thorning-Schmidt. Så blev hendes konto lukket.

Dansk Folkepartis tidligere leder og nuværende værdiordfører, Pia Kjærsgaard (DF), er blevet midlertidigt udelukket fra Facebook. Det skriver bt.dk.

I et Facebook-indlæg postet tirsdag aften kaldte hun statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) for »dum« og »naiv« i sagen om den dramatiske narkoaktion i Aalbæk Havn søndag aften.

Kritikken faldt, fordi Helle Thorning-Schmidt nægtede at opgradere toldvæsenet i kølvandet på PET-aktionen på havnen, der kostede en 49-årig nordmand livet.

Men ordene »dum« og »naiv« var for meget for Facebooks regelsæt, for Pia Kjærsgaard oplevede onsdag eftermiddag, at hendes Facebook-side var blevet midlertidigt blokeret, så hun ikke kunne poste indhold på Facebook de næste 24 timer.

- »Dette er din anden advarsel for overtrædelse af Facebooks erklæring om rettigheder og ansvar«, lød beskeden i eftermiddags, fortæller Pia Kjærsgaard til bt.dk.

Det er hun ikke tilfreds med.

- Dem som sidder overordnet for Facebook bør gøre deres arbejde bedre, for en eller anden tosse kan jo udelukke en, så jeg ikke kan komme på min Facebook-side, siger hun.

- Alle mulige andre kan skrive til mig på Facebook, uden at jeg har chance for at reagere, lyder det fra værdiordføreren.

- Jeg synes, at det er lidt latterligt. Jeg kan kun trække på skuldrene af det, men det er underligt. Især når jeg tænker på, at der af og til både kommer hadefulde beskeder og dødstrusler, at de så lukker min profil, når jeg skriver indlæg på den måde, siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.