Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Ugepost

Pia Kjærsgaard truer med Folketingets klokke: Leif Lahn, din gamle far forstår overhovedet ikke, hvad du siger. Kan du ikke tage dig en lille bitte smule sammen?

Politisk ugepost: Pia Kjærsgaard er træt af uforståelige politikere, Inger Støjberg har været i samråd (igen), regeringen vil gøre det lettere at sende soldater i gaderne, og Ida Auken er blev til en gif, mens Søren Pind er blevet til et rap-nummer. Ugens vigtigste politiske historier her - og et par sjove.

Velkommen til din politiske ugepost - dit ugentlige overblik over dansk politiks vigtigste nyheder.

Vi har samlet ugens vigtigste historier, analyser og debatter, så du på én gang bliver opdateret på den forgangne uge.

Vi starter overblikket fredag, hvor udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg (V), var kaldt i endnu et samråd.

Diskussionen om ministerens instruks om tvangsadskillelse af asylpar, hvor den ene er mindreårig, var stadig brandvarm hos oppositionen på Christiansborg.

På samrådet indrømmede Inger Støjberg, at asylpar blev adskilt ulovligt, skriver Berlingske:

Fire gange blev Inger Støjberg stillet det samme spørgsmål af oppositionen.

Vil ministeren i dag under sandhedspligt fastholde, at der blev administreret lovligt i sagerne om de adskilte asylpar?

Tre gange fastholdt Inger Støjberg, at der var blevet foretaget individuelle vurderinger af hvert enkelt par, og at der derfor i forhold til den del var administreret lovligt.

Men fjerde gang, hun blev spurgt, om der blev administreret lovligt, svarede Inger Støjberg pludselig anderledes:

»I forhold til, at der skal ske en individuel vurdering: Ja, det gør der, og det kan man jo også se ved, at der er seks par, der ikke bliver adskilt,« lød det indledende.

»Men i forhold til partshøring, der gør der jo ikke. Det sker jo først den 28. april, og hvis man ser bagudrettet på det forhold, så har det jo aldrig været sådan, før det bliver indført den 28. april,« lød det nu fra Inger Støjberg.

Dermed indrømmede ministeren altså, at flere af de par, som blev adskilt på baggrund af hendes instruks, i første omgang ikke blev partshørt, og derfor heller ikke adskilt på lovlig vis.

Og det på trods af, at hun under et samråd første juni fortalte, at sagsbehandlingen havde været lovlig.

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen sagde til sidst i samrådet, at de ville indkalde til det tredje samråd, efter at Politiken for første gang skrev om sagen 20. maj.

Hos Berlingske kan du også læse, hvordan de røde partier truer med at undersøge ministeren efter et valg.

Ugens politiske aftale

Vi springer videre i teksten til en anden Venstre-minister. Dog én med et smil på læben.

Finansminister Kristian Jensen (V) fik nemlig i denne uge landet en pensionsaftale med Dansk Folkeparti. Den præsenterede han tirsdag.

Regeringen droppede for godt en måned siden kravet om, at vi alle skal arbejde et halvt år mere. Dansk Folkeparti nægtede at hæve pensionsalderen, så i den nu indgåede aftale er »pisken« gemt væk, mens »guleroden« er fundet frem, skriver Berlingske:

Med aftalen vil regeringen og Dansk Folkeparti belønne dem, der bliver nogle ekstra år på arbejdsmarkedet i stedet for at trække sig tilbage, så snart det er muligt.

Derfor bliver det fremover mere fleksibelt end i dag at få udbetalt sin folkepension på et senere tidspunkt, hvis man vælger at arbejde efter den fastsatte folkepensionsalder. Det betyder, at den enkelte selv kan vælge, om den udskudte pension skal udbetales som et engangsbeløb eller over en længere periode.

Samtidig bliver det muligt at få udbetalt sine efterlønsbidrag skattefrit, hvis man til gengæld giver afkald på muligheden for at gå på efterløn,.

Tvungen pensionsopsparing skal først forhandles til efteråret.

Avisen har også fundet seks vigtige punkter i aftalen, der har betydning for dig.

Det kan du læse om her - hvor du blandt andet kan se, hvordan du får 295.000 kr. for fire års arbejde.

Pensionsaftalen har sendt flere politiske kommentatorer på arbejde lige op til sommerferien.

Således har Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, kaldt det for »en lille, men vigtig og tiltrængt sejr for regeringen«.

DRs politiske analytiker, Jens Ringberg, skriver, at »S »undrer« sig over et svigt fra DF over for danske lønmodtagere,« ligesom han skriver, at statsministeren kan glæde sig over for en gang skyld at have skilt DF og S.

Ugens dans

Det har været ugen efter Folkemødet, den politiske festival, og det sætter stadig sine spor på de sociale medier. Således kunne de Radikales Ida Auken glæde sig over, at hun var blevet til en såkaldt gif sammen med sin mor, SFs Margrethe Auken:

Du kan se dansen her:

»Nej, nej, nej, nej, nej«

På Folkemødet fangede Berlingske også Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, der mildest talt ikke var tilfreds med danske medier.

»Jeg føler mig ofte misbrugt i den offentlige debat,« sagde han under en debat med direkte adresse til ­medierne.

Henrik Sass Larsen uddybede til Berlingske, at det blandt andet er, fordi han ikke kan genkende sig i sine egne citater, når han ser dem i avisen dagen efter.

Men det er jo ting, du har sagt, hvis medierne citerer det?

»Nej, nej, nej, nej, nej. Nu skal du høre her. Det er medierne, der begynder at bearbejde, hvad min holdning er. Det kan de gøre, og det er jeres kritiske ret. Sådan er journalister og så videre. Jeg kan bare konstatere nogle gange, at når jeg har sagt noget, kan jeg ikke genkende det, der står.«

Du kan læse hele interviewet her.

Pia Kjærsgaard er træt af »politiker-agtige« folketingsmedlemmer

Og så var det ugen, hvor Pia Kjærsgaard (DF) kom med en trussel til Folketinget.

Hvis politikerne ikke begynder at tale, så folket kan forstå dem, overvejer hun at ringe ad dem med den irettesættende folketingsklokke.

Sådan lød det fra Folketingets formand i Slotsholmen på P1. I radioprogrammet diskuterede Pia Kjærsgaard og Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen, det sprog, politikerne anvender i folketingssalen.

Og det er noget kedeligt og uforståeligt, må man forstå på de to politikere.

Derfor kom Pia Kjærsgaard med følgende kommentar:

»Når nu jeg sidder i formandsstolen – hvor jeg skal sørge for, at tonen i folketingssalen er god - kan det være, at jeg engang i mellem også skal begynde at ringe med klokken, når folk bliver for uforståelige. Og sige »ved du hvad, Leif Lahn, nu begynder du altså at blive alt for politiker-agtig. Din gamle far og andre forstår overhovedet ikke, hvad du siger lige nu. Kan du ikke tage dig en lille bitte smule sammen?«

Leif Lahn Jensen havde tidligere i programmet forklaret, at hans far somme tider irettesatte ham for at bruge ord i Folketinget og medierne, som faderen ikke forstod.

Pia Kjærsgaards slog dog fast, at det ikke var en endegyldig beslutning:

»Jeg tror ikke, det ville kunne gå, men jeg kunne godt blive fristet. Jeg tror ikke, jeg gør det, men jeg vil overveje det.«

Den trussel lader vi stå til skræk og advarsel og tilføjer, at du i sammen program kan høre uddannelsesminister Søren Pind (V) forklare, hvorfor Folketinget efter hans mening har fået for meget magt.

Overvågningdsudstyr til Qatar

Det var også i denne uge, at Information fulgte op på historien om, hvordan Danmark har solgt masseovervågningsteknologi til diktaturstater og regimer som eksempelvis Saudi-Arabien og Oman, der bruger det til »national sikkerhed og efterforskning af alvorlige forbrydelser«.

Avisen skriver i denne uge, at daværende erhvervsminister, Troels Lund Poulsen (V), i et svar til Folketinget undlod at fortælle, at teknologien var blevet solgt til netop dén brug, da Alternativets René Gade sidste efterår bad Troels Lund Poulsen redegøre for, »hvilke vurderinger man har foretaget for at sikre, at produkterne ikke bliver brugt til undertrykkelse, overtrædelse eller krænkelse af menneskerettigheder«.

Dengang sagde han ifølge Information, at »tilladelserne er bl.a. givet til humanitære aktører, der anvender droner til at overvåge udviklingen af humanitære katastrofer og forholdene i flygtningelejre, samt til overvågning af netværk med henblik på sikring mod cyberangreb«.

Men at eksporten blev brugt til »national sikkerhed og efterforskning af alvorlige forbrydelser«, nævnte ministeren ikke. Og det får både René Gade og Enhedslistens Nikolaj Villumsen til at rette en alvorlig kritik mod Troels Lund Poulsen:

Ministeren har tilbageholdt oplysninger og »fordrejet« virkeligheden, lyder det i artiklen, som du kan læse her.

Til artiklen hører Informations gennemgang af den snørklede vej til dokumentation. Den anbefaler vi kraftigt at læse, og det kan du gøre her.

Naturkatastrofe i Grønland

Vi tager et længere spring mod verdens største ø. Grønland blev nemlig ramt af en tsunami. Det kan du læse om hos Ekstra Bladet.

Det fik Alternativets leder, Uffe Elbæk, til at sende grønlænderne en tanke på Twitter.

Soldater i danske gader

En af ugens første nyheder var Berlingskes forside mandag, hvor avisen ifølge kilder beskrev, hvordan regeringen bag lukkede døre arbejder på lettere at kunne sende soldater i gaderne.

Det skyldes blandt andet erfaringer fra andre lande. F.eks. fra Frankrig hvor en række soldater ankom til spillestedet Bataclan under det store terrorangreb i Paris i november 2015. Men på grund af et uklart juridisk grundlag, blev soldaterne udenfor koncertstedet i stedet for at blive sat i aktion mod terroristerne, der stadig var igang med en massakre på Bataclan.

Først mere end to timer senere neutraliserede politiets aktionsstyrke terroristernes angreb, der kostede 89 uskyldige mennesker livet.

Siden er lovene i Frankrig ændret, og muligheden for at indsætte soldater på gaderne er udvidet. 10.000 soldater enten patruljerer i de franske gader eller er klar til at blive sat ind mod terror. Også i Storbritannien og i Norge er loven tilpasset eller ændret, så soldater lettere kan indsættes mod terror, som det er sket i Storbritannien i forbindelse med de seneste terrorangreb, hvor 5.000 soldater er blevet indsat.

I Danmark er der flere uklarheder om, hvorledes forsvaret i tilfælde af et storstilet terrorangreb kan bistå politiet. Derfor risikerer Danmark at havne i en tilsvarende situation, som det franske politi oplevede ved Bataclan, hvis et større terrorangreb rammer.

Det arbejder regeringen på at ændre, skriver avisen:

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) bekræfter i et skriftligt svar til Berlingske, at regeringen arbejder på at styrke mulighederne for at kunne anvende soldater i de danske gader.
»Flygtningekrise, terror eller naturkatastrofer kan være situationer, hvor politiet kan få brug for hjælp fra forsvaret. Der er derfor brug for klare og tidssvarende regler for, hvordan forsvaret hjælper politiet,« lyder det.

Læs mere her.

Ugens rap

Også undervisningsminister Søren Pind (V) er vendt hjem fra Folkemødet på Bornholm.

Det samme er TV2s redaktør for sociale medier, Kaare Sørensen. Det har givet redaktøren tid til at klippe en lille rap-video sammen af undervisningsministeren.

Billederne er fra da Søren Pind på Folkemødet grillede Politikens chefredaktør, Christian Jensen.

Heldigvis synes Søren Pind bare, at det hele er sjovt:

Årets mest magtfulde dansker

Ugen bød også på Berlingskes Magtanalyse 2017, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) - på trods af nederlag - var Danmark mest magtfulde person.

Det har Thomas Larsen analyseret i en video her.

Resten af den politiske magt-top kan du finde her.

Regeringen vil sende S-banen i udbud

Regeringen vil effektivisere togdriften i Danmark og skære udgifterne til DSB ned. Blandt andet skal S-banen i københavnsområdet sendes i udbud, skriver Berlingske.

Socialdemokratiets transportordfører er dog ikke begejstret for udspillet:

»Regeringens transportpolitik har jo været en rygende ruin af uduelighed. Og så kommer man så med et udspil fuldstændigt ude af sync med, at der er et flertal i folketinget, der støtter togfonden,« siger Rasmus Prehn til Berlingske.

Du kan læse Berlingskes holdning til historien her.

Det var alt for denne gang, tak fordi du læste med og god weekend.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.