Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pia Kjærsgaard: Politiheste var en kæmpe overraskelse

For 20 år siden forudsagde Pia Kjærsgaard selv, at DF ville vokse og hun selv blive formand for Folketinget.

Det har været en fødselsdag fuld af overraskelser for Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), der torsdag fylder 70.

Den erfarne politiker, der normalt har styr på hver en detalje, har ifølge eget udsagn ikke været orienteret om, hvad der ventede på den runde dag.

Derfor kom det som en kæmpe overraskelse for hende, da ikke alene DF's politikere, ansatte og personalet fra Folketinget tog imod hende ved Folketingets store trappe torsdag morgen.

Også to politiheste med dannebrogsfarvet dækken hilste på fødselaren.

- Det var en kæmpe overraskelse at se de dejlige heste med dannebrogsfarvet dækken på, siger Pia Kjærgaard.

Politiet har faktisk ikke brugt heste siden 2012. Men Dansk Folkeparti arbejder for at få dem tilbage i korpset.

- Det ville være så rart, hvis vi fik gang i dem igen, de dejlige dyr. De kan skabe respekt i gaderne. Når der er uroligheder, har man respekt for hestene. Det er så urimeligt, at de er sparet væk, siger Pia Kjærsgaard.

Pia Kjærgaards runde fødselsdag er på mange medier blevet brugt som en anledning til at se tilbage på den ofte stormomsuste politikers karriere.

Blandt andet er det kommet frem, at Kjærsgaard i et interview med Information for 20 år siden forudsagde, at hun selv ville blive formand for Folketinget, og DF et af de største partier.

Alligevel mener hun ikke, at hun har synske evner. Og hun vil ikke komme med et bud på, hvor DF er om ti år.

- Jeg vil helst ikke spå længere. Nu forventer man jo, at det jeg siger nu, også vil være sandt om ti år, siger Pia Kjærsgaard.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.