Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pia Kjærsgaard om Lykketoft-kritik: Typisk Mogens

»Han har altid haft meninger om alt muligt,« siger Folketingets formand om kritikken af Danmarks indsats på klimaområdet fra den danske formand for FNs generalforsamling, Mogens Lykketoft.

Pia Kjærsgaard og Mogens Lykketoft i politisk debat i forbindelse med et arrangement på International Press Centre i København tilbage i 2004. Foto: Scanpix
Pia Kjærsgaard og Mogens Lykketoft i politisk debat i forbindelse med et arrangement på International Press Centre i København tilbage i 2004. Foto: Scanpix

Den barske kritik af Danmarks indsats i forhold til klima og bæredygtighed fra den danske formand for FNs generalforsamling, Mogens Lykketoft, kommer ikke som en stor overraskelse for formanden for Folketinget, Pia Kjærsgaard (DF).

Mens det ville have været ganske usædvanligt, hvis den kom fra så mange andre, så er det på mange måder typisk Mogens Lykketoft, mener Pia Kjærsgaard.

»Det er nok ikke usædvanligt, hvis man hedder Mogens Lykketoft. Han har altid haft meninger om alt muligt lige så langt tid tilbage, jeg kan huske. Det havde han jo også, da han sad som Folketingets formand i forhold til sit eget parti og den regering, der var dengang. Så jeg er ikke så overrasket. Men jeg er ikke sikker på, at andre ville gøre det. Det er jo for så vidt en ret neutral post, hvor han er sendt ud fra Danmark,« siger Pia Kjærsgaard.

Lykketoft: »Forstemmende«

I sin tid som formand for Folketinget uddelte Mogens Lykketoft bl.a. verbale klø til Socialdemokraterne og omtalte de daværende dagpengeforringelser som »det mest brutale angreb på den danske model, som hidtil er gennemført«.

Fra sin aktuelle FN-position i New York går Lykketofts kritik i denne omgang på den danske Løkke-regerings indsats, når det handler om klima og bæredygtighed.

»Jeg synes, den er forstemmende, og jeg synes ikke, den er i takt med, hvad vi har forpligtet os til sammen med resten af verden,« udtaler Lykketoft i et interview med Berlingske.

Konkret drejer det sig ifølge FN-generalforsamlingens formand bl.a. om afskaffelse af PSO-afgiften, ændringer i kontanthjælpsloftet samt nedskæringer i udviklingsbistanden.

Pia K.: »Det må han selv om«

Tilsammen tegner det et billede af Danmark, mener Lykketoft, som trækker imod de gængse og vedtagne hensigter i verdenssamfundet.

»Derfra, hvor jeg sidder, og med de vedtagelser, der er lavet om bæredygtighed og klima, er det overodnede budskab, at der er brug for at gøre meget mere og ikke meget mindre, hvis vi overhovedet skal have en chance for at bidrage vores rimelige andel til, at den her verden ikke går fuldstændig bananas i klimaforandringer,« siger Mogens Lykketoft i interviewet.

 

Pia Kjærsgaard understreger som Folketingets formand, at hun ikke ønsker at gøre sig til dommer over udtalelserne fra Lykketoft.

»Skal jeg forholde mig til det overordnede, så vil jeg sige, at han har altid haft meninger om alt muligt. Nogle gange har de meninger været mere passende end andre gange, men det må han selv om,« siger hun.

Mener du, at det er passende eller upassende denne gang i forhold til hans kritik af den danske regerings indsats i forhold til den grønne omstilling?

»Det vil jeg overlade til ham selv at vurdere,« siger Pia Kjærsgaard.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.