Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pia Kjærsgaard om angreb på Støjberg: Det er nedbrydende for folkestyret

Folketingets formand kalder episoderne ved to politikeres besøg på Udrejsecenter Sjælsmark i fredags helt uacceptabel.

Arkivfoto. Folketingets formand kalder episoderne ved to politikeres besøg på Udrejsecenter Sjælsmark i fredags helt uacceptabel.
Arkivfoto. Folketingets formand kalder episoderne ved to politikeres besøg på Udrejsecenter Sjælsmark i fredags helt uacceptabel.

Høje tilråb og stadig mere ophedede gemytter.

Da integrationsminister Inger Støjberg (V) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) besøgte Udrejsecenter Sjælsmark i fredags, gik det helt galt:
Ministeren talte ifølge Berlingskes oplysninger med en irakisk familie og blev så afbrudt af en større gruppe afviste asylansøgere.

Hvad aktivisternes egentlige ærinde var, står ikke klart endnu.

»Nogle tænkte måske, at den familie så ville få bedre behandling end de andre,« skrev Johanne Schmidt-Nielsen på Facebook bagefter.

Optrinnet kulminerer ifølge øjenvidner med en iransk kvinde, der går meget tæt på integrationsministeren og skriger hende ind i ansigtet - hvorefter politi og livvagter må køre politikerne væk fra den tidligere kaserne.

Inger Støjberg har siden takket både livvagterne og og sin ministerchauffør for indsatsen. Det kunne være endt »helt anderledes galt uden dem,« har hun sagt.

Pia Kjærsgaard (DF) er Folketingets formand og bestyrtet over aggressionerne - den seneste af stadig flere hændelser, siger hun.

Formanden var selv ude for en lignende i marts 1998:

Hun skulle interviewes i Griffenfeldtsgade på Nørrebro og ankom i taxa.

Da vognen holdt et øjeblik, blev hun mødt af en gruppe stærkt aggressive individer - af hende selv beskrevet som »autonome og andengenerationsindvandrere«.

En dansk mand flåede døren op og slog direkte på politikeren. Hun søgte kort efter tilflugt i en bank og måtte til sidst ekskorteres væk fra kvarteret.

»Sådan en hændelse bliver siddende i kroppen«, siger hun i dag.

»Man tror måske, man hurtigt kommer over det - men selv den stærkeste kan mærke det længe efter.«

Pia Kjærsgaard har selv haft livvagter siden 2003 og gør opmærksom på det dybt tragiske ved vold og trusler i et større perspektiv.

»Optrin af den slags virker i sidste ende nedbrydende på alt og alle,« siger hun.

»De virker nedbrydende for demokratiet og nedbrydende på folkestyret. At politiet for eksempel må møde op i uniform til en debat, ligner et skred i den forkerte retning. Men det er desværre nødvendigt«.

Pia Kjærsgaard ser ingen undskyldning for det voksende antal aggressive optrin. At folk måtte være dårligt informerede omkring en ministers besøg eller have forkerte forventninger, berettiger dem ikke til overgreb.

»Politikerne skal vise interesse for menneskers vilkår og gør det hele tiden,« siger hun.

»Jeg kender absolut ingen politikere, der ikke vil indgå i en seriøs samtale. Vi lader os ikke invitere til et møde eller en debat for sjov. Vi vil holde os informerede og sætter et tidsrum af til formålet - og forventer sådan set bare, alle andre bakker op om samme debat.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.