Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pia Kjærsgaard: »Fuldstændig utilstedeligt, at folk sidder og tweeter«

Folketingets formand skyder med skarpt mod kollegerne og kræver, at de lægger mobilen væk og koncentrerer sig om deres arbejde i folketingssalen.

»Respekten for Folketingets talerstol skal tilbage. Det er rigets fornemste talerstol. Alt, hvad der bliver sagt her, skrives ned i referater og gemmes for eftertiden. Talerne er ikke ligegyldige,« siger Pia Kjærsgaard
»Respekten for Folketingets talerstol skal tilbage. Det er rigets fornemste talerstol. Alt, hvad der bliver sagt her, skrives ned i referater og gemmes for eftertiden. Talerne er ikke ligegyldige,« siger Pia Kjærsgaard

Pia Kjærsgaard ville egentlig allerhelst helt bandlyse adgangen til de sociale medier under debatterne i Folketinget.

Men det ved Folketingets formand godt, hun ikke kan. Og derfor 'nøjes' hun i dag i BT med at opfordre sine kolleger, folketingspolitikerne, til at lægge mobilen væk og koncentrere sig om det, der sker i folketingssalen.

Hun mener nemlig, at brugen af telefoner, iPads og andre teknologiske hjælpemidler vidner om en mangel på respekt for Folketinget og for Folketingets talerstol.

»Respekten for Folketingets talerstol skal tilbage. Det er rigets fornemste talerstol. Alt, hvad der bliver sagt her, skrives ned i referater og gemmes for eftertiden. Talerne er ikke ligegyldige. Og alligevel er det som om, at det er gået i glemmebogen,« siger Pia Kjærsgaard til BT, hvor hun medgiver, at hun nok er en 'Mutter Skrap'.

»Fuldstændig utilstedeligt«

Allerede på dagen for åbningsdebatten, 8. oktober, skrev Pia Kjærsgaard i en blog på tv2.dk, at hun gange kunne føle sig »som en slags klasselærer«, der var nødt til at slå hårdt ned på elevernes manglende koncentration.

»Hvis jeg som en anden ”klasselærer” kunne slå ned på de åbenlyst ukoncentrerede og spørge, om de nu også kan gengive, hvad der lige er blevet sagt, ville resultatet sikkert være nedslående. For opmærksomheden er slet ikke i salen. Opmærksomheden flagrer i stedet rundt i det virtuelle rum, i ”cyberspace”. Det er for meget af det gode«, skrev hun på sin TV 2-blog på åbningsdebat-dagen.

Og Pia Kjærsgaard mener især, at den manglende respekt viste sig, da Folketinget debatterede statsministerens åbningstale i begyndelsen af oktober.

Her lagde hun mærke til, at mange af hendes kolleger var ivrige og meget aktive på eksempelvis det sociale medie Twitter.

»Der er fuldstændig utilstedeligt, at folk på åbningsdagen sidder og tweeter,« siger Pia Kjærsgaard og fortsætter:

»Folketingets åbning er en helt speciel dag. Det er en festdag, hvor kongehuset kommer, og hvor statsministeren giver sin åbningsredegørelse. Og så sidder man og tweeter. Det er ikke god stil.«

Khader: Pia har en pointe

Pia Kjærsgaard mener, at folketingsmedlemmernes brug af de sociale medier svarer til, hvis datidens folketingsmedlemmer sad og skramlede med aviser midt i debatterne. Det irriterede de øvrige i salen dengang og det er irriterende, at opmærksomheden også i dag er et andet sted, påpeger hun over for BT.

Naser Khader, folketingsmedlem hos de Konservative, er halvvejs enig med Folketingets formand.

»Pia Kjærsgaard har en pointe. Vi kan godt udvise lidt mådehold, men helt at droppe de sociale medier kan vi ikke,« siger han og henviser til, at aktiviteten på de sociale medier også gavner debatten og er med til at få budskaber ud.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.