Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pia Kjærsgaard: Flyt møder til provinsen med omtanke

Udflytning af udvalgsmøder til provinsen er mere borgervenligt, mener Folketingets formand. Dog kun med måde.

Arkivfoto:. Formand for Folketinget Pia Kjærsgaard.
Arkivfoto:. Formand for Folketinget Pia Kjærsgaard.

Udvalgsmøder skal kun flyttes til provinsen, når det giver mening, melder Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF).

Det gør det især, når borgere, organisationer og foreninger skal høres om en bestemt sag, der bliver diskuteret i et af folketingets udvalg, lyder det fra formanden.

Udmeldingen kommer i forlængelse af, at et flertal i Folketinget er positivt stemt for at flytte udvalgsmøder til provinsen.

»Jeg tror jo ikke på, at vi kan lægge alle udvalgsmøder ude i landet. Det kan ikke lade sig gøre.«

»Men når det for eksempel drejer sig om deputationer, mener jeg, at det er langt bedre, at det er os, der kommer ud, end at det er en deputation, der kommer til Christiansborg,« siger Pia Kjærsgaard og tilføjer:

»I det hele taget har der været meget debat om fremmødet ved deputationer på Christiansborg, så jeg tror, at vi er nødt til at ændre strukturen på en eller anden måde.«

Organisationer, foreninger og borgere kan møde op i et folketingsudvalg og inden for 15 minutter fortælle deres holdning til et af de emner eller forslag, udvalget arbejder med. Det kaldes en deputation.

Regeringspartiet Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti står bag forslaget om at flytte udvalgsmøder ud i landet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.