Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

PET mangler it-systemer til at slette borgeroplysninger

Økonomi er årsagen til borgernes manglende retssikkerhed i PETs registre, siger IT-Politisk Forening.

Politiets Efterretningstjeneste ligger inde med store mængder af oplysninger om mange tusinde borgere, som ikke er relevante for hverken efterforskning eller overvågning, lyder kritikken. Scanpix/Jens Nørgaard Larsen/arkiv
Politiets Efterretningstjeneste ligger inde med store mængder af oplysninger om mange tusinde borgere, som ikke er relevante for hverken efterforskning eller overvågning, lyder kritikken. Scanpix/Jens Nørgaard Larsen/arkiv

Det er meget kritisabelt, at personfølsomme men irrelevante oplysninger om uskyldige borgere kan ligge i årevis i registrene hos Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Det siger formand Jesper Lund fra IT-Politisk Forening.

Men det er konsekvenserne af en knap et år gammel ændring af PET-loven vedtaget af regeringen samt Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Det skriver Tilsynet med Efterretningstjenesterne selv i et høringssvar til Justitsministeriet, som Politiken har fået aktindsigt i.

Ifølge tilsynet er beskyttelsen mod irrelevant registrering af personfølsomme oplysninger »i det væsentlige reelt er sat ud af kraft«. Fordi PET kan gemme oplysninger om mange tusinde borgere, selv om de ikke er under hverken efterforskning eller overvågning.

»PET har en meget bred hjemmel til at indsamle oplysninger om borgerne. Derfor er det meget kritisabelt, at PET ikke længere er forpligtet til at slette de overflødige oplysninger,« siger Jesper Lund til Ritzau.

»Konsekvensen er, at PET ophober oplysninger om en stor del af befolkningen, uden at de mistænkt for noget som helst.«

Hvordan står borgernes retssikkerhed i det?

»Jamen, borgernes retssikkerhed indgik slet ikke i de overvejelser. Det var alene hensynet til PET, der var afgørende for det flertal i Folketinget, som vedtog loven,« siger han.

At det skete, skyldes ifølge Jesper Lund i høj grad økonomiske hensyn, selv om PET de senere år er tilført mange ekstra midler.

»Det handlede om at spare. PET havde ikke it-systemer, der var i stand til at slette enkeltoplysninger i dokumenter, og så fik de lov til at beholde det hele,« siger Jesper Lund.

Men for IT-Politisk Forening, der arbejder for at modvirke den stigende overvågning i samfundet, er der kun en vej.

»Folketinget skal rulle lovændringen, man lavede i 2016, tilbage og sørge for, at PET anskaffer nogle tidssvarende it-systemer. De skal gøre det nemmere at slette de oplysninger, der ikke længere er relevante for PETs arbejde«, siger Jesper Lund.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.