Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trængsel ved EUs yderste port

Langt over halvdelen af de godt 734.000 flygtninge og migranter, der er rejst ind i Grækenland i år, er vadet i land på øen Lesbos. De, der druknede undervejs, opbevarer myndighederne i lighuset, fordi øens gravplads nu er fyldt op.

Der er trængsel og håndgemæng, når flygtningene skal kæmpe om en plads i bussen, der kører dem fra registreringslejren Moria uden for Lesbos’ største by, Mytilini, og ned til færgen, der sejler til Athen.
Der er trængsel og håndgemæng, når flygtningene skal kæmpe om en plads i bussen, der kører dem fra registreringslejren Moria uden for Lesbos’ største by, Mytilini, og ned til færgen, der sejler til Athen.

LESBOS: »På det korteste sted er der ikke længere, end at man kan svømme herover.«

Det er Vasilis Haxgopouolos, der kommer med denne konstatering, mens han med sin kikkert holder øje med fire nye gummibåde, der er på vej fra den tyrkiske kyst med kurs mod nordkysten her på den græske ø Lesbos.

Køen er også lang – meget lang – når nogle af de mange frivillige, der er på Lesbos, uddeler et gratis måltid i Moria-lejren.
Køen er også lang – meget lang – når nogle af de mange frivillige, der er på Lesbos, uddeler et gratis måltid i Moria-lejren.

Vasilis Haxgopouolos er leder af et hold af frivillige græske samaritter og livreddere, som Dansk Røde Kors har trænet her på øen, og nu er holdet klar til at tage imod de godt 200 flygtninge og migranter, der i alt er stuvet sammen i de fire gummibåde.

»For tre dage siden var der en kvinde, der fødte her på stranden, da hun trådte ud af gummibåden,« fortæller den græske Røde Kors-frivillige, der er i kontakt med skibet fra den græske kystvagt ude i Ægæerhavet og derfor får et praj, når der er nye gummibåde på vej mod Lesbos.

I forvejen er seks overfyldte gummibåde nået frem til nordkysten denne søndag i november, og det er kun sidst på formiddagen­.

Vasilis og hans kolleger vinker og gør tegn til den af gummibådene, der er tættest på, for at få den til at gå i land dér, hvor der er færrest store sten i strandkanten. Så er det også lettere­ for de frivillige at vade ud til gummibåden og hjælpe de mest sårbare og eventuelle syge i gummibåden i land.

Dem er der flere af i den første, der når i land. Blandt andre en 24-årig blind mand, der er flygtet alene fra byen al-Hasakah i det nordøstlige Syrien, hvor der længe har været hårde kampe mellem syriske og kurdiske oprørere og Islamisk Stat.

»Vi har hjulpet den stakkels mand undervejs, og med guds hjælp er vi nu ankommet til Grækenland,« fortæller Mohammad Anas al-Bebawy – en mand fra bydelen al-Ghouta i den syriske hovedstad Damaskus, hvor der er brugt kemiske våben i den nådeløse krig mellem regimet og oprørerne.

Flygtninge på Lesbos, Grækenland.
Flygtninge på Lesbos, Grækenland.

Mohammad rejser sammen med naboens 13-årige og haltende søn, Abdurrahman, som familien har sendt alene til Europa i håb om, at han dér kan få behandlet sit ben, der er blevet alvorligt beskadiget under et bombeangreb i nærheden af familiens hjem.

Gummibåden, der har fragtet Mohammad, Abdurrahman og alle deres medpassagerer over Ægæerhavet, er den syvende, der når frem til nordkysten denne dag, og det er kun sidst på formiddagen. Siden årsskiftet er flere end 429.000 syrere, afghanere, irakere og andre nationaliteter vadet i land her på Lesbos. Det er næsten fem gange flere end øens 89.000 græske indbyggere, og det er over halvdelen af de godt og vel 734.000 flygtninge og migranter, der i de første 11 måneder af i år er kommet til Grækenland.

»Vi har hjulpet over 400.000 flygtninge her på Lesbos i år, og vi har administreret denne krise alene uden støtte udefra. Det er en kæmpe opgave,« siger Marios Andriotis, der er rådgiver for borgmesteren i den største by på Lesbos, Mytilini.

Han beder Grækenlands EU-partnere om en håndsrækning.

»Først og fremmest har vi brug for en sammenhængende og effektiv politik i EU, når det gælder migration og asyl, og det første, der skal ske, er, at det internationale samfund griber til handling nu og stopper menneskesmuglerne i Tyrkiet,« fastslår Marios Andriotis.

Køen er lang foran indgangen til det indhegnede indre område af Moria-lejren. Det er herinde, at flygtningene og migranterne skal registreres og have et dokument, der er nødvendig for at kunne tage færgen videre fra Lesbos  til den græske hovedstad Athen.
Køen er lang foran indgangen til det indhegnede indre område af Moria-lejren. Det er herinde, at flygtningene og migranterne skal registreres og have et dokument, der er nødvendig for at kunne tage færgen videre fra Lesbos  til den græske hovedstad Athen.

Et af de mange problemer, som rådgiveren og hans kolleger på borgmesterkontoret akut skal løse – vel at mærke midt i Grækenlands økonomiske nedtur – er at finde ledig jord til en gravplads for alle de flygtninge og migranter, der ikke klarede turen over havet fra Tyrkiet.

»Vi har 67 lig i lighuset, og der har de ligget længe, fordi der ikke er mere plads på det gamle gravsted,« forklarer Marios Andriotis, der derfor opfordrer Grækenlands EU-partnere til at udvise større solidaritet og Tyrkiet til at slå ned på menneskesmuglerne og standse strømmen af bådflygtninge.

Tyrkiet anholder smuglere

Hverken EU-partnerne eller Tyrkiet synes dog for alvor at være svaret på trængslen her ved EUs yderste port. EU og Tyrkiet har ganske vist sidste søndag indgået en aftale, der indebærer, at EU betaler tyrkerne omregnet knap 23 milliarder kroner og viser smidighed i forhandlingerne om tyrkisk EU-medlemskab og visumfrihed som en betaling for færre flygtninge og migranter via Tyrkiet. Men både EU og Tyrkiet vil, når det kommer til stykket, få svært ved at levere.

Ganske vist arresterede tyrkisk politi tirsdag i denne uge 1.300 flygtninge/migranter og tre personer mistænkt for menneskesmugling nær byen Ayvacik. Den ligger ved den tyrkiske kyst lige over for det sted på Lesbos, hvor der flyder allermest med brugte gummibåde, billige redningsveste og gennemblødt tøj og udtrådte sko, som flygtninge har opgivet at bære på under deres videre færd fra den græske ø til hovedstaden Athen og derfra til Vest- og Nordeuropa. Men den tyrkiske razzia kan meget vel blot være et forsøg på at vise EU velvilje efter søndagens flygtningeaftale, som indebærer, at EU kun vil udbetale milliarderne til tyrkerne i takt med, at de får bremset menneskestrømmen fra Mellemøsten. Og den helt store test kommer, når EU-landene i de kommende måneder skal forsøge at blive enige om det, de i årevis har skyet som pesten: at give Tyrkiet og landets knap 80 millioner indbyggere den lovede visumfrihed i EU.

Under alle omstændigheder ventes der at ske et fald i antallet af gummibådsflygtninge på Ægæerhavet i de kommende måneder, hvor der bliver koldt og blæsende på disse kanter, og hvor risikoen for at drukne derfor stiger.

Indtil videre har de lokale myndigheder på Lesbos og FN dog ikke registreret en synderlig markant reduktion i overfarten. Og det kan hænge sammen med, at menneskesmuglerne i stigende grad er begyndt at bruge mere søstærke træbåde med plads til hen ved 100 flygtninge og migranter, forklarer Eva Jordung Nicolson, der er udsendt til Lesbos af Dansk Røde Kors

»Vi taler nu om et gennemsnit på ca. 2.000 mennesker om dagen. Det er selvfølgelig ikke så mange som i sommermånederne, men til gengæld har vi nu andre problemer – nemlig kulden og vinden. Vi har kun lige smagt på stormen,« siger Eva Jordung Nicolson.

Det dårlige vejr gør ikke kun sejlturen over Ægæerhavet endnu mere risikabel. Kulden, regnen og stormene gør også livet i den store flygtningelejr – eller modtagecenter, som det officielt kaldes – til et endnu større helvede på jord.

Modtagecentret, der hedder Moria som den nærliggende landsby, er en bakkeskråning med oliventræer så langt øjet rækker. Stort set under hvert eneste træ har grupper af flygtninge og migranter slået lejr – på den bare jord eller på et stykke plastik eller et af de tæpper, som FN har forsynet dem med. Her sover de – inklusive de ældre, børnene og selv de nyfødte – under åben himmel.

De heldigste har et lille telt eller en billig sovepose, som kan købes i butikkerne i den nærmeste by og i de boder, som lokale øboere har banket op ved indgangen til lejren.

»Flygtningene og migranterne overnatter under åben himmel i Moria-lejren. De heldigste har et lille telt.
»Flygtningene og migranterne overnatter under åben himmel i Moria-lejren. De heldigste har et lille telt.

Telt og sovepose eller ej – så er det en svinesti, som de flere tusinde flygtninge og udvandrere opholder sig i i de døgn, de venter på at blive registreret af de græske myndigheder og deres samarbejdspartnere i FN og EUs grænseagentur Frontex. Her er slet ikke rindende vand eller toiletter nok, og de, der er til rådighed i den lille ramonerede toiletbygning, er stoppede. Mange bruger i stedet for gulvet inde i bygningen for at kunne besørge i ro og fred, og en afghansk far er lige ved at kaste op, da han hjælper sin lille, trængende datter gennem sølet over i et hjørne.

Her er skrald overalt, herunder en del tomme konservesdåser og juicekartoner og stort set ingen beholdere eller andet at smide affaldet i. Det flyder med brugt engangsservice efter den grød og andre simple måltider, som frivillige og et par humanitære organisationer deler ud, og som flygtningene står i kø i timevis for at få.

Stanken af urin

Regner det, omdannes jorden til et ælte af mudder. Skinner solen Middelhavsvarmt, stikker stanken af urin, afføring og mad­affald i næsen og blander sig med en stærk røg fra bålene, som flygtningene tænder om aftenen for at holde varmen, tilberede et simpelt måltid og for overhovedet at kunne orientere sig. Her er nemlig bælgmørkt, hvis man bevæger sig væk fra det, der er en slags centrum i lejren – en samling af hvide pavillionbygninger indhegnet af fem meter høje mure og pigtråd. Det er her, flygtningene og migranterne skal registreres og have det dokument, der giver dem adgang til at tage ned i havnen i øens største by, Mytilini, og købe en færgebillet til den græske hovedstad Athen, hvorfra langt de fleste flygtninge og migranter rejser videre mod Vest- og Nordeuropa.

Den gode nyhed er, at der siden Berlingskes første besøg på Lesbos i maj er etableret et mindre antal små modtagecentre andre steder på øen for at aflaste den store og overfyldte på bakkedraget ved landsbyen Moria.

Men det er stadig ikke godt nok, fastslår FNs Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR), der beskriver situationen på Lesbos som »temmelig kritisk«, UNHCR opfordrer derfor ikke kun de græske myndigheder til at finde områder på Lesbos til flere registreringscentre. Ifølge FN er der også akut behov for at forbedre forholdene i de eksisterende.

»Lige nu er der omkring 12.000 flygtninge og migranter på øen, og modtagekapaciteten er 2.800. Vi håber, at der blive afsat områder, og at de græske myndigheder vil få de nødvendige midler til at etablere ordentlige modtagelsessteder,« fastslår Diane Goodman, der er UNHCRs vicedirektør for Europa.

Flygtninge på Lesbos, Grækenland. En ung dreng er lige kommet i land efter den farefulde færd over havet fra Tyrkiet til Grækenland. Med tårer i øjnene taler han med sin far om turen og at han er kommet i land i godt behold.
Flygtninge på Lesbos, Grækenland. En ung dreng er lige kommet i land efter den farefulde færd over havet fra Tyrkiet til Grækenland. Med tårer i øjnene taler han med sin far om turen og at han er kommet i land i godt behold.

Men borgmesteren på Lesbos er skeptisk.

»Lad mig give dig et eksempel. Hvis du vander din lille plante i haven med en brandslange, ødelægger du planten. Det her er en lille ø, og her er slet ikke plads nok til at tage sig af så mange flygtninge. Selv hvis vi ville omdanne Lesbos til én stor flygtningelejr, er det ikke en holdbar løsning. For det første ville en sådan lejr meget hurtigt også blive fyldt til bristepunktet. For det andet må vi også tage hensyn til øens befolkning, som er hårdt pressede af situationen. For to uger siden kom der 9.500 på bare én dag, og vi har ikke en gang kapacitet til at registrere 3.000 om dagen – heller ikke selv om vi arbejder i døgndrift,« siger borgmesterens rådgiver, Marios Andriotis.

Og derfor er der trængsel ved EUs yderste port – eller som Diane Goodman fra UNHCR kalder den græske ø Lesbos, »flygtningekrisens epicenter«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.