Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tale er guld – for eksregeringschefer

De taler og taler for store penge. Men publikum er som regel skuffet, når de tidligere toppolitikere har talt ud.

Bill Clinton er en af de forhenværende toppolitikere, der tjener mest ved at holde tale.
Bill Clinton er en af de forhenværende toppolitikere, der tjener mest ved at holde tale.

WASHINGTON: Nogle af de mest kendte personer får op til 750.000 dollar eller godt 5,1 mio. kroner for at holde en tale til en forsamling af erhvervsledere. Andre må »nøjes« med 100.000 dollar, små 700.000 kroner.

Men verden er fyldt med ekesregeringschefer og andre forhenværende toppolitikere, der tjener penge på at levere et budskab. Men det, man betaler for, er muligheden for at møde en kendt person i levende live. Man betaler uhyrlige summer for kendiseffekten. At kunne komme hjem og fortælle, at man har »været sammen« med en af de virkelig kendte, er tilsyneladende alle pengene værd.

Når Hillary Clinton stiller sig op på talerstolen i en forsamling, har de personer, der har hyret hende, som regel betalt op til 200.000 dollar, cirka 1,4 mio. kroner, for at høre på hendes syn på ledelse og hendes tid i det amerikanske udenrigsministerium. For de penge får de en række »guldkorn« serveret som hendes efterhånden tyndslidte sloganer, som »du kan ikke vinde, hvis ikke du stiller op«, »hvisken kan lyde højere end et råb« og »lederskab er en holdsport«. Og topcheferne, som har brugt pengene på de foredrag, hun holder, sidder pænt og klapper ad almindelighederne.

For det er ret beset, hvad der bliver leveret. Der bliver ikke røbet nogen hemmeligheder. Der bliver ikke fortalt noget, som topcheferne ikke vidste i forvejen, hvis ellers de havde læst hendes bog. Og som The New York Times skriver, er det en »tam« forestilling at overvære.

»For 200.000 dollar vil Clinton levere generelle reflektioner og bevingede ord om sin tid i udenrigsministeriet,« som avisen skrev syrligt efter en forestilling, avisen selv havde deltaget i. Og hun er selvfølgelig ikke den eneste.

Bill Clinton er den dyre dreng

Der er efterhånden en lang kø af tidligere toppolitikere, der sælger en tale til et virksomhedsmøde af de helt store for enorme beløb. Og publikum får den oplevelse at se den person, man kun kender fra medierne, i levende live. Og det kan skabe en form for menneskelig kontakt til publikum med humor, vid og den magt, der lå i det embede, de indtil for nylig har bestridt.

Bill Clinton er den dyre dreng i klassen. Det påstås, at han modtog 750.000 dollar for et foredrag for virksomheden Ericssons seminar i Hong Kong. Han har i de 14 år, der er gået, siden han forlod Det Hvide Hus, modtaget op mod 100 mio. dollar, knap 700 mio. kroner, for at holde foredrag.

Han fik en halv mio. dollar for at tale til sin gamle ven, Israels præsident Shimon Peres’, 90-årsdag, selv om flere af deltagerne hellere ville have hørt fødselaren selv. For Peres kan holde en tale, så alle sidder på nåle. På trods af sin alder kan han tale, og han er ikke så bange af sig. Alle i selskabet får med grovfilen, hvis det er det, der falder ham ind. Og gamle fjender og venner bliver nævnt i sammenhænge, de ofte ikke selv er begejstrede for.

Men det blev altså Bill Clinton, der fik muligheden, selv om han heller ikke er dårlig, men heller aldrig taler over sig. Han holder sig langt væk fra at reflektere over det, han tænkte over, da sexskandalen om praktikanten Monica Lewinsky ramte ham, ligesom Hillary Clinton også bevidst undgår emner, som kan skade hendes politiske karriere fremadrettet.

Og det er ikke kun Clinton-parret, der tjener penge på erhvervslivets tørst efter kendte personer. Det er også alle andre politikere, endda dem der prøvede at stille op, men som det ikke lykkedes for. Som New Yorks tidligere borgmester og præsidentkandidat for republikanerne Rudolph Giuliani, som indtil for nogle år siden kunne kræve op til 270.000 dollar, godt 1,8 mio. kroner, for at holde en tale.

Et spørgsmål om etik og moral

Clintons tidligere vicepræsident, Al Gore, kan stadig hæve større beløb, fordi han har forskellige projekter kørende hele tiden. Og i Europa er Storbritanniens tidligere premierminister Tony Blair blandt de mest kendte talere, selv om hans tid også er ved at være omme på talerstolen, fordi det trods alt er for lang tid siden, han har siddet i Downing Street 10.

»Det er vigtigt at konstatere, at der intet ulovligt er i det. Der har altid været givet store beløb ud til eksregeringschefer. Men det rejser hele tiden spørgsmål om etik og moral, især fordi der i ganske mange tilfælde har været tale om at tage imod bidrag fra virksomheder eller fra lande, man normalt ikke vil sammenligne sig selv med,« siger Lance Strate, professor i kommunikation på Fordham University, og tilføjer, at der kan være interessesammenstød, hvis man samtidig skal fortsætte i politik.

Nogle af de mest berømte amerikanske præsidenter vækker mere debat end andre, når de optræder.

Den tidligere præsident, George W. Bush, optræder også formedelst 110.000 dollar, 760.000 kroner, pr. gang. Men det overrasker mange amerikanere, at han overhovedet optræder offentligt, fordi han selv har sagt, at han efter sin turbulente tid i Det Hvide Hus ønsker fred og ro.

Bush og Clinton i liveduel

Og hvad, der undrer endnu mere, er, at Bush flere gange har optrådt sammen med Bill Clinton i en slags duel, men alle gange er det sket for absolut hermetisk forseglede døre, hvor ingen journalister havde adgang. Så man ved ikke, hvad der er blevet sagt, ud over at det nok næppe har været de store hemmeligheder, der er sluppet ud. Men alene reflektionerne, de to har haft, mens de har siddet i præsidentembedet, kan også være interessante nok at høre på, især når begge optræder samtidig. Og det er oftes det – ved siden af effekten af at være kendt – der er årsagen til de store beløb.

Og mange af de tidligere regeringschefer kan glæde sig over, at der er kø for at få dem til at optræde, fordi man ikke alene føler, at man er sammen med en vigtig person.

Linedans i valgkampen

»Det giver også det blå stempel til den virksomhed eller den institution, der får en sådan person til at møde op og give en tale. Man tror, at der i alle tilfælde er tænkt over det,« som den politiske forsker Jamie Chandler fra Hunter College i New York siger det.

»Der kan også være tale om, at de øverste chefer i virksomheden ser den fordel ved det, at de rent faktisk kan få noget ud af det korte bekendtskab,« siger han.

En af de personer, som risikerer meget ved at holde betalte foredrag, er Hillary Clinton.

Hvis hun bliver valgt som præsidentkandidat for demokraterne, vil der blive holdt meget nøje øje med, hvad hun støtter. Og hvis det viser sig, at hun støtter eksempelvis en medicinalindustri, som hun har tjent millioner på gennem foredrag, kan hun få alvorlige problemer.

Det er kort sagt svært at vende tilbage til det offentlige liv efter at have levet udenfor med den frihed, det giver. Og der vil blive holdt øje med kandidaterne og det, de har tjent penge på, når først præsidentvalgkampen begynder. Og især om de har husket at betale skat.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.