Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tænketanken: Privatlivets (u)fred

Myndighederne har i stigende grad adgang til at kontrollere både private og virksomheder.­ Hvor er retssikkerheden?

I 2003 var der 185 love og regler, som gav myndigheder såsom Arbejdstilsynet adgang til uanmeldt at kontrollere private og virksomheder. I dag er antallet øget til 268. Arkivfoto: Jeppe Michael Jensen
I 2003 var der 185 love og regler, som gav myndigheder såsom Arbejdstilsynet adgang til uanmeldt at kontrollere private og virksomheder. I dag er antallet øget til 268. Arkivfoto: Jeppe Michael Jensen

Hvem er det, der banker? Det kan meget vel være en kontrolmedarbejder fra Skat eller Arbejdstilsynet, som er troppet op på din private ejendom for at tjekke, om du overholder arbejdsmiljøloven med den gravko, du har stående. Om de håndværkere, du har ansat, har de rigtige kontrakter. Eller om den garage, du er i gang med at få opført, nu også bliver bygget hvidt. Det kan også være Finanstilsynet, der aflægger visit i virksomheden og kræver ikke kun oplysninger om virksomheden, men også dens medarbejdere, leverandører, underleverandører, regnskaber, elektronisk lagret data med mere udleveret. Ligesom det kan være de mere almindelige kontrolbesøg fra Fødevare- eller Miljøstyrelsen.

På tværs af politisk orientering og skiftende regeringer har det voksende fokus på bekæmpelse af snyd og socialt bedrageri resulteret i, at politikerne støt og vedvarende – uanset partifarve eller regering – har givet offentlige myndigheder stadig videre beføjelser og nye muligheder for at få adgang til privat ejendom uden retskendelse. Siden 2003, hvor der eksisterede cirka 185 love og regler, der gav myndighederne mulighed for at foretaget tvangsindgreb uden retskendelse, er antallet af sådanne hjemler øget til 268. På den baggrund synes hensynet til myndighedernes behov for kontrol og indsigt at vægte højere end borgernes ret til privatliv.

Men bør myndighedernes behov for øget kontrol og nemhed veje tungere på vægtskålen end borgernes grundlæggende rettighed til privatliv? Og bør ethvert retssikkerhedsmæssigt værn mod vilkårlige indgreb fra myndigheder sættes til side, når det handler om bekæmpelse af snyd og bedrageri?

Selvfølgelig bør myndighederne kunne foretage kontroller for dels at sikre, at virksomheder og private overholder gældende lov og for eksempel ikke har ansatte, der arbejder under kummerlige arbejdsvilkår. Ligesom Fødevarekontrollen selvfølgelig skal have mulighed for at komme på uanmeldt besøg for at sikre, at hygiejne- og fødevaresikkerhedsmæssige forhold overholdes. Men sådanne undvigelser fra Grundlovens hovedregel om boligens ukrænkelighed bør i højere grad være undtagelsen frem for reglen.

Behovet for en retskendelse

Derfor bør politikere og embedsværket også skele til de eksempler, der findes på, at tvangsindgreb uden for strafferetsplejen er afhængig af forudgående retskendelse. Det gælder eksempelvis for konkurrenceloven, hvori paragraf 18, stk. 3 foreskriver, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kontrolundersøgelser kun kan finde sted efter indhentelse af retskendelse og mod behørig legitimation. Tilsvarende anføres i markedsføringsloven, at Forbrugerombudsmanden kan foretage kontrolundersøgelser til brug for behandling af klager, hvis der forud for en kontrolundersøgelse er indhentet retskendelse. Herudover kan man i lovgivningen indarbejde visse begrænsninger af myndighedernes spillerum, hvis de gives beføjelser til kontrolindgreb uden retskendelse.

Det kan for eksempel være i form af en nærmere præcisering af i hvilke tilfælde, et sådant indgreb kan finde sted, ligesom der kan fastsættes krav om forelæggelse af sagen for retten kort tid efter indgrebet, som vi kender det fra frekvensloven. Den form for lovgivningsteknik kunne med fordel følges i en række af de tilfælde, hvor der er hjemlet vide beføjelser til adgang til privat ejendom uden retskendelse.

Retssikkerheden halter

Vi må dog også konstatere, at retssikkerhedsloven fra 2005 ikke i tilstrækkelig grad har indført et effektivt værn mod offentlige myndigheders tvangsindgreb. Hvis politikerne derfor ønsker at værne om borgernes ret til privatliv, er det nødvendigt dels at foretage en generel revision af love og bekendtgørelser og afskaffe de hjemler, som sjældent eller aldrig bliver anvendt, og dels ændre retssikkerhedsloven. En ændring af retssikkerhedsloven bør således indebære, at der som udgangspunkt indføres krav om forudgående retskendelse forud for tvangsmæssig adgang til og ransagelse af private hjem, samt i tilfælde hvor sådanne kontrolbesøg medfører adgang til fortrolige oplysninger om tredjemand, eller hvor overtrædelse af den relevante lovgivning kan medføre ubetinget fængselsstraf.

Men spørgsmålet er: Vil politikerne risikere, at de overser en garage bygget i nattens mulm og mørke for at værne om borgernes privatliv? Og mener landets borgere, at den nuværende velfærdsmodel med høje ydelser er prisen værd i tabt frihed og retssikkerhed?

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.