Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ny serie: Du snakker udenom

Politiko.dk noterer før, under og efter valgkampen, når folkevalgte svarer udenom på de svære spørgsmål. Og du kan være med.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) møder pressen efter spørgetimen i Folketinget, en seance, som ofte kritiseres for at indeholde alt for megen udenomssnak og ikke-svar.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) møder pressen efter spørgetimen i Folketinget, en seance, som ofte kritiseres for at indeholde alt for megen udenomssnak og ikke-svar.

Før nytår fik Gallup danskerne til at nævne det første, der faldt dem ind, når de tænkte på politikere.

Et af de ord, der ofte blev nævnt, var variationer af snak: Fniddersnak, snak-snak, tom snak, udenomssnak.

»Politikerne ligger lavest i troværdighedsmålinger, og deres kommunikation er en af de væsentligste årsager til det. Det er blevet utroligt poleret og afvigende. Det er et kæmpe problem,« siger Heidi Jønch Clausen, adjunkt og retoriker ved Syddansk Universitet.

På tærsklen til et folketingsvalg har Politiko.dk derfor sat sig for at dæmme op for udenomssnakken.

I en ny serie noterer vi fra nu af navn og partibogstav, når vi læser, ser eller hører politikere, der lader, som om de svarer, men i virkeligheden snakker udenom. Vi opfordrer samtidig alle til at indsende eksempler via vores tippetjeneste.

Emneskift og vinkelskift

Heidi Jønch Clausen har sagt ja til at bistå Politiko.dk og udlægge de retoriske kneb, så vælgere og læsere lettere kan afkode, hvornår politikere lader som, at de svarer, men faktisk ikke gør det. Hun opdeler udenomssnakken i kategorierne emneskift og vinkelskift.

»Et emneskift kunne f.eks. være, at en politiker bliver spurgt til forældreorlov og begynder at tale om kollektiv trafik. Eller når en politiker bliver beskyldt for noget og så begynder at angribe spørgeren frem for at forholde sig til kritikken. Emneskift er relativt enkle at gennemskue. Straks værre er det med vinkelskift. Når man skifter vinkel, holder man sig nemlig inden for det samme emne, men ændrer vinklen, sådan at man egentlig svarer på noget andet, end man bliver spurgt om og dermed ignorerer spørgerens intention med spørgsmålet,« siger hun og uddyber:

»Det kan f.eks. være man bliver spurgt til noget her og nu, men så vælger at skrue tiden frem eller tilbage, Eller det kan være man bliver spurgt til noget konkret, men vælger at svare helt abstrakt og principielt. Disse vinkelskift kalder jeg og mine kolleger for forskydninger

Dokumentation: Læs forskningsartikel om forskydninger.

Livrem, seler og støttestrømper

Målet med serien er at få bremset udenomssnakken. Ligesom de stadigt flere faktatjek har haft den effekt, at partier nu kildeangiver kampagnebudskaber, mens politikere efterhånden går med livrem, seler og støttestrømper, før tal og fakta bruges i den offentlige debat.

Til gengæld anerkender vi, at visse hvornår-slog-du-sidst-din-kone-lignende spørgsmål er umulige at besvare meningsfyldt.

Her bærer pressen også et ansvar for den skadede dialog, siger Heidi Jønch Clausen.

»De stiller nogle gange urimelige spørgsmål, som det ikke giver mening at svare på. F.eks. aggressive, selvmodsigelsesspørgsmål: I oktober sagde du x, nu siger du y, hvordan skal det forstås. Ikke alle selvmodsigelsesspørgsmål er dårlige, men ofte ved journalisten, at man ikke får svar. I stedet for at konstatere, at det kommer der ikke svar på, og så gå videre til næste spørgsmål, så bliver de ved, indtil det bliver pinligt at se på.«

Vi respekterer også, hvis politikere ganske enkelt ikke ønsker at svare på et spørgsmål. Eller beder om mere tid.

Så skal de bare sige det. Gerne første gang, spørgsmålet falder.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.