Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Messerschmidt: Det handler om tillid

DFs europaparlamentariker giver en garanti for, at Danmark, trods et nej, kan forblive i Europol – og hans ord er mere værd end Løkkes, lyder det.

Portræt af Morten Messerschmidt, politiker og medlem af Europaparlamentet i Bruxelles for Dansk Folkeparti.
Portræt af Morten Messerschmidt, politiker og medlem af Europaparlamentet i Bruxelles for Dansk Folkeparti.

Spørger man DFs europaparlamentariker Morten Messerschmidt – en af nej-sidens absolutte frontfigurer – hvad danskerne skal stemme om  3. december, er det ikke ord som Europol, direktiver og retsakter, der først melder sig. Nej, i hans optik handler det – kogt ned til en bouillonterning – om tilliden til politikerne. Til de EU-venlige politikere, vel at mærke.

»Det grundlæggende scenarie, der er på spil, er, om man har tillid til, at Folketinget kan forvalte en dansk tilvalgsordning, hvor det er et almindeligt flertal i Folketinget, der skal sidde og tilvælge eller fravælge på nogle meget følsomme områder som udlændingepolitik, strafferet og civilret.«

Så det handler mere om tilliden til de folkevalgte end om substansen af det, vi stemmer om?

»Ja, det kan man sige. For i EU-spørgsmål har Folketinget i mange år vist sig at være fuldstændigt ude af trit med befolkningen. Folketingets store flertal ønsker langt mere EU end danskerne, og når man først overdrager suverænitet til EU, så kan man ikke trække det tilbage igen. Derfor er der god grund til at holde fast i folkeafstemningsinstrumentet.«

Udsigt til skæbnesvangre beslutninger

For at forstå Morten Messerschmidts pointe må man begynde med Grundloven. For her står, at det kræver en folkeafstemning eller 5/6-flertal på Christiansborg, hvis Danmark skal overdrage suverænitet, altså vores selvbestemmelse, til eksempelvis EU. Men med ja-partiernes forslag om at erstatte det danske retsforbehold med en tilvalgsordning bliver suveræniteten overdraget til EU, og så vil det fremadrettet være op til et almindeligt flertal på Christiansborg – som ja-partierne kan mønstre tilsammen – hvad Danmark fremadrettet skal sige ja eller nej tak til. Og det er her, kæden hopper af for Morten Messerschmidt:

»Ifølge Grundloven er et almindeligt flertal ikke nok, hvis man skal overdrage suverænitet, og derfor er det betænkeligt, at et almindeligt flertal nu vil have lov til at træffe skæbnesvangre beslutninger om at tilslutte sig eksempelvis en fælles EU-anklagemyndighed eller en fælles EU-udlændingepolitik.«

Ja-partierne siger jo lige præcis det modsatte. At de ikke ønsker at tilslutte sig udlændingeområdet?

»Hvis man læser deres lovforslag, så fremgår det klart, at de gerne vil overdrage suveræniteten på det område. De kommer så med tågede profetier om, at det kunne de aldrig finde på at gøre brug af.«

Men når nu alle ja-partierne siger, at det ikke kommer til at ske, er det så ikke lidt letkøbt at spille på?

»Hvad hvis man siger, at man gerne vil have lov til at gå med et håndvåben, men man lover, at man aldrig vil bruge det. Jamen, hvis man aldrig vil bruge det, hvorfor vil man så have retten?« spørger Messerschmidt retorisk.

Så du stoler ikke på dine politiske modstandere?

»Nej, og det synes jeg heller ikke, der er god grund til. Det seneste svigt i EU-politikken var Løkkes løfte i valgkampen om at gøre noget ved adgangen til sociale ydelser, men da han blev statsminister, meddelte han, at det ikke kunne lade sig gøre alligevel at genindføre optjeningsprincippet på børnepengene. Og han gik fra slet ikke at ville være en del af EUs kvotefordeling til at ville tage 1.000 flygtninge.«

Skeptisk af natur

Dit eget parti sidder jo gang på gang og vedtager stramninger på asyl- og udlændingeområdet, blandt andet med de to andre store partier Venstre og Socialdemokraterne, så hvad giver dig anledning til at tro, at de partier ønsker at være en del af EUs udlændingepolitik? De siger jo tydeligt, at det vil de ikke?

»Jeg er desværre skeptisk af natur. Beføjelsen til at tilvælge udlændingepolitikken, som Løkke siger, at han ikke vil benytte sig af, gælder jo ethvert fremtidigt flertal i Folketinget. Det kan være under en socialdemokratisk statsminister. Eller en radikal statsminister eller en Alternativet statsminister. Man skal forstå, at det er hele Danmarks fremtid, vi stemmer om, for er den beføjelse først overdraget, kan den ikke tages tilbage. Bordet fanger.«

Dine argumenter kredser meget om, hvad der måske, potentielt kan ske i fremtiden?

»Det er der også god grund til, for EU er jo historisk, og på alle områder, blevet til noget andet end det, EU-partierne har lovet os. Derfor er det ret relevant at tale om, hvad der kan ske. Bare se nogle af de områder, hvor vi er blevet chokerede over EU-domstolens tolkning af nogle retsakter på en helt anden måde, end man havde regnet med.«

Forsimpler I ikke debatten ved at gøre det her til spørgsmål om mere eller mindre EU på sigt, når det jo ret beset handler om en række konkrete retsakter?

»Nej, for det handler ikke kun om de 22 retsakter, som de (ja-partierne, red.) har sagt, at de med sikkerhed vil tilvælge. For hvis det bliver et ja, får de jo ret til at tilvælge hvad som helst, både de øvrige retsakter, der er kendt i dag, men også alt det, der kommer i fremtiden.«

Europol er ja-partiernes »sukkerknald«

At danskerne overhovedet skal stemme nu, hænger sammen med udløbsdatoen på det danske medlemsskab af det europæiske politisamarbejde Europol. Vores retsforbehold vil blokere, når Europol inden længe går fra såkaldt mellemstatsligt til et overstatsligt niveau. Og Morten Messerschmidt er slet ikke i tvivl om, at Danmark fortsat skal være med i Europol, så vi har det bedste værktøj i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet. Men i hans optik er Europol blevet ja-partiernes »sukkerknald« for at få danskerne til at sluge alt andet, selvom et »nej« 3. december, ifølge Messerschmidt, slet ikke spænder ben for, at Danmark kan blive i Europol.

»Vi kan få en parallelaftale, og her taler jeg ikke om en norsk aftale eller en schweizisk aftale. Nej, en dansk aftale, hvor man laver en copy-paste af vores nuværende vilkår,« siger han og medgiver dog, at en parallelaftale vil have den ulempe, at Danmark ikke sidder med ved forhandlingsbordet, hvis der fremadrettet skal aftales ændringer.

»Men helt ærligt. Hvor meget vægt har Danmark stemme i dag?«

Men en parallelaftale er vel ikke givet og kan tage lang tid at få hjem?

»Der er ingen logik, der taler for, at EU ikke skulle kunne give os den aftale. Alle er jo interesserede i, at Danmark forbliver i Europol. Det har Europols chef også sagt.«

Men det her er din formodning. Du kan vel ikke sige noget med 100 pct. sikkerhed?

»Nej, det kan jeg ikke. Og vi ved jo, at det ikke er altid, at EU agerer logisk,« siger han og bevæger sig straks videre til den »plan B«, som han og nej-partierne i så fald har i baglommen.

Den handler om at lave en »begrænset tilvalgsordning«, hvor Danmark tilslutter sig Europol og et på nuværende tidspunkt ikke nærmere bestemt udvalg af andre direktiver. For blandt de 22 retsakter, som ja-partierne ønsker at tilslutte sig, er der flere, der ifølge Messerschmidt er uproblematiske.

Både en plan A og en plan B

Så din plan B er reelt præcis samme øvelse som ja-partiernes, men hvor vi så kun tilslutter os færre ting?

»Ja, og det ville vi i så fald skulle forhandle på plads med de andre. Men svaret er grundlæggende ja.«

Så jeres forslag betyder også, at vores retsforbehold bliver afskaffet?

»Ja, man bruger tilvalgsordningen, men man nøjes med kun at overdrage suverænitet på de områder, hvor man aktivt ønsker at bruge den. Dermed har vi en hindring for, at Danmark kan tilvælge andre områder.«

Og med både en plan A og en plan B gentager Morten Messerschmidt sin garanti om, at Danmark ved et »nej« ikke ender med at ryge ud af Europol. Løkkes garanti for at danskerne vil blive hørt i en folkeafstemnning, hvis Danmark nogensinde skal tilslutte sig EUs udlændingepolitik, er derimod værdiløs, mener Morten Messerschmidt.

»Det er et bluffnummer. Skal man give en garanti for, at danskerne bliver spurgt ved en folkeafstemning, så skal man gøre det, vi anviser, nemlig at skrive specifikt i lovteksten, at Danmark kun overdrager suverænitet på de og de områder.«

Så din garanti er mere værd end Løkkes garanti?

»Ja. Det vil jeg i al beskedenhed mene.«

Morten Messerschmidt har i den senere tid høstet overskrifter og omtale på baggrund af noget helt andet end retsforbeholdet. Det har i stedet handlet om EU-støttekroner og et pres for mere åbenhed i kølvandet på europaparlamentariker Rikke Karlssons exit fra partiet. Og spørgsmålet er, om sagerne kan have skygget for og taget fokus fra debatten om den kommende folkeafstemning.

»Selvfølgelig er jeg bekymret for alt, hvad der kan pege i retning af et ja. Og selvfølgelig er jeg nervøs for resultatet, men det er fordi, jeg anser det her for en af de mest afgørende beslutninger, siden vi stemte om Euroen. Men jeg er også fortrøstningsfuld over for, at danskerne vil stemme fornuftigt. Og jeg anerkender befolkningens stemme. Det gjorde jeg også, da vi stemte om patentdomstolen. Jeg anbefalede et nej, og det blev som bekendt et ja, og så måtte vi rette os efter det.«

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.