Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Jeg mener egentlig, at der bliver mere Danmark«

Nej-siden støjer for at undgå at tale om substans, lyder det fra justitsminister Søren Pind. Han slår fast, at Løkkes garanti om en folkeafstemning på udlændingeområdet er ligeså god som garantierne om de danske forbehold, der har været respekteret i over tyve år.

Portræt af Danmarks justitsminister Søren Pind, fotograferet i justitsministeriet.
Portræt af Danmarks justitsminister Søren Pind, fotograferet i justitsministeriet.

Mens uret tæller ned til folkeafstemningen på torsdag, og meningsmåling efter meningsmåling spår dødt løb, er valgkampen tydeligvis gået ind i slutspurten. Hårde meldinger, skærpet retorik og anklager fyger frem og tilbage mellem nej-fløjen og ja-fløjen. Men meget af det er uvedkommende støj, mener justitsminister Søren Pind (V).

Støj, der bare dækker over den substans og konkrete viden, som i hans optik vil få flere til at stemme ja.

»Det har været meget vanskeligt at komme til at drøfte sagens substans. Jeg mangler stadig at få at vide, hvilke af de 22 retsakter nej-siden er imod. Det ville jeg gerne have en diskussion af.«

Anklager om at flytte fokus væk fra det centrale – at køre skræmmekampagner om politiet og den grænseoverskridende kriminalitet – har imidlertid også været rettet mod ja-siden – men det giver Søren Pind ikke fem flade ører for.

»Vi mener ikke, vi er tjent med huller i europakortet i forhold til eksempelvis indsatsen mod seksuelle krænkelser af børn, og det forsøger nogen at lave om til, at vi ikke mener, at alle danskere er imod pædofili. For at sige det ligeud: Det er jo noget vrøvl. Den skræmmekampagne, jeg oplever, kommer fra nej-siden,« siger han og fortsætter:

»Det begyndte med, at vores plakat skulle være nazistisk, at vi var landsforræddere, og at vi solgte ud af danske interesser. Hvis man kigger på nogle af de mere eksotiske påstande, så har Enhedslisten fremført og senere trukket tilbage, at Europol bare sådan kunne udlevere folks personlige oplysninger, og der har været tegnet et billede af, at udenlandsk politi nærmest kom væltende ind over de danske grænser. Alt sammen forkert. Jeg oplever det som en kolossal støjsender, og hvorfor har nej-siden den interesse? Fordi vi kan konstatere, at når folk får nøgterne oplysninger om, hvad det her egentlig handler om, så hælder de overvejende til et ja.«

Har I så været gode nok til at informere om de øvrige, helt specifikke 22 retsakter og sige, at det handler om andet end bare politiet?

»Men det er jo vigtigt at sige, at det også handler meget om politiet. Det er Europol, der har udløst denne her folkeafstemning, og der har ikke været den politistation, jeg har besøgt, hvor politifolk ikke har set skrækslagne ud ved tanken om, at vi ikke skulle blive i Europol. Men jeg har sådan set fra begyndelsen lagt vægt på, at det her handler om mere.«

Nej-siden har flere gange slået fast, at vi nok skal få lov til at blive i Europol på den ene eller anden måde. Kan de ikke have ret i, at de andre lande gerne vil have Danmark og dansk politi med?

»Med den indstilling har man jo større tillid til EU-institutionerne end til det danske Folketing. Det undrer jeg mig meget over, og jeg opfatter det lidt som et hasardspil, for skal vi forhandle en parallelaftale, vil det være op til EU,« siger Søren Pind, der også mener, at nej-siden famler i blinde, når de garanterer en dansk parallelaftale, der kan træde i kraft hurtigt eller en plan B om en snævrere tilvalgsordning­.

»Jeg har set mange mærkværdige udsagn, men påstandene bliver afvist gang på gang. Jo længere denne diskussion går, så står nej-sidens intellektuelle argumenter mere og mere afklædte. Det skal man hæfte sig ved.«

Dine forgængere i justitsministeriet har startet forhandlinger om en parallelaftale for flere år siden, og de er så blevet afbrudt. Er det ikke også at spille hasard, når nu vi ikke ved, hvad resultatet bliver 3. december?

»Kommissionen har juridisk forhindret at indlede politiske forhandlinger om en parallelaftale, før der foreligger en forordning om Europol. Og den foreligger altså ikke endnu. Her ser vi desværre igen et forsøg på at teknikalisere diskussionen. Men det er i virkeligheden et spørgsmål om holdninger. Skal vi være med i Europol helt og fuldt? Ja eller nej?« spørger justitsministeren og pointerer, at uanset om der er en velvilje i resten af EU-apparatet til at give Danmark en parallelaftale, så vil der være et tidsmæssigt slip – fra vores retsforbehold smider os ud af samarbejdet til en aftale er forhandlet på plads.

Fra nej-siden fokuseres der i høj grad på, at et »ja« vil give »mere EU«. Det er der vel i bund og grund ingen tvivl om?

»Jeg mener egentlig, at der bliver mere Danmark. Dels sikrer vi, at politiet kan fortsætte som i dag, og dels udstyrer vi danske borgere og virksomheder med rettigheder, som vi ikke selv ville evne at give. Vi kan eksempelvis godt selv udstyre kvinder med et tilhold mod en potentiel voldmand i Danmark, men vi kan selvsagt ikke bestemme, at det tilhold skal gælde i resten af Europa. Det må vi have EU til, og det får vi så muligheden for nu. Er det en mindskelse af dansk suverænitet? Nej, det er det ikke.«

Pind: I kan regne med vores garanti

Justitsministeren lægger vægt på, at ja-partierne nøje har udvalgt de specifikke retsakter, som Danmark skal tilvælge ved et »ja«. Det handler blandt andet også om helt konkret at sikre, at danske virksomheder bliver ligestillet med øvrige europæiske virksomheder på en række punkter. Og hans håb er, at konkreterne kan trænge igennem den generelle EU-skepsis.

»Jeg er ikke blind for den skepsis, men det paradoksale er jo, at hvis man spørger danskerne, om vi skal være med i en europæisk union, så er der et kæmpe flertal for det. Og når danskerne kan se en praktisk, nyttig fordel på områder, som vi ikke kan klare selv, så vil de også gerne være med. Det var det samme, vi så med Patentdomstolen.«

Måske vi ved helt konkret, hvad vi stemmer om nu, men siger vi først ja til tilvalgsordningen, så åbner vi for, at et flertal i Folketinget fremadrettet kan tilvælge X antal retsakter, som vi endnu ikke ved eksisterer.

»Men på hele udlændinge- og asyl­området har statsministeren sammen med Socialdemokratiets formand og de Konservatives formand givet en garanti for, at der skal afholdes en folkeafstemning, hvis vi på et tidspunkt skal træde ind i den del.«

Og den garanti kan vi regne med?

»Ja, den garanti kan man regne med. Den er på linje med den måde, vi har håndteret eksempelvis forsvarsforbeholdet på, og det er trods alt i 23 år. Vi kunne i Folketinget beslutte at tiltræde EUs forsvarssamarbejde i morgen, bare sådan, men det har vi selvfølgelig ikke gjort, for der er afgivet et højt helligt politisk løfte. Hvis vi nogen sinde skulle gøre det, så ville der først komme en folke­afstemning. Så det kan notorisk bevises, at sådan et løfte bliver overholdt og respekteret­.«

»Det bliver en besværlig situation«

Bekymringen på nej-fløjen har dog ikke kun omhandlet asyl- og udlændinge­området – også det tættere og forpligtende samarbejde med retssystemer forskellige fra det danske, giver anledning til løftede øjenbryn. Jyllands-Posten har eksempelvis beskrevet, hvordan Danmark ved et ja bliver bundet af en positivliste med 32 forbrydelser, som skal efterforskes på anmodning fra andre lande, uanset om der er tale om forhold, der er kriminaliseret herhjemme.

Men Søren Pind mener ikke, danskerne skal være nervøse:

»Hvis danske myndigheder skal foretage nogle bestemte ting, så skal det stadig ske efter retsplejelovens regler. Og det skal stadig ske inden for det europæiske menneske­rettighedscharter, så der er jo ikke bare en blankocheck. Man må også veje det op imod den nytte, vi selv har af et sådant samarbejde,« siger han og giver et eksempel:

»Hvis nogle havde lavet terrortræning i Danmark, men søgte ly i et europæisk land, hvor det ikke var strafbart, ville det så være rimeligt, hvis vi ikke kunne få vedkommende undersøgt? Det synes jeg ikke. Så vi må huske, at det giver os langt større rettigheder til at få eftersøgt, undersøgt og afdækket forbrydere, som begår ting og sager på dansk jord ude i det øvrige Europa.«

Det har stået meget tæt i mange målinger. Er du nervøs for resultatet 3. december?

»Ja, jeg er bekymret. Selvfølgelig er jeg det. Jeg ved godt, hvor svær en EU-afstemning er. Og jeg ved, at den følelsesmæssige dimension i forhold til nærhed kontra fjernhed fylder. Men jeg ved også, hvor meget vi har gjort os umage med at udvælge de ting, vi skal sige ja til, og jeg ved hvor vigtigt og definerende det her er.«

Hvad bliver konsekvensen, hvis flest stemmer­ nej?

»Det bliver en besværlig situation. Vi må afvente, at Europol-forordningen falder på plads, og så bevæger vi os ind i en proces, der er juridisk ukendt. Der skal opfindes en ny konstruktion og det i en tid, hvor Europa har udfordringer med grænserne, og EU skal til at genforhandle med Storbritannien. Så det er ikke sikkert, at alle har tid til at redde Danmark ud af vores problematik.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.